Psykiater Jørgen Due Madsen skulle på årsmøde 2026 have fortalt om sine erfaringer gennem et langt arbejdsliv med blandt andet missionærers udfordringer og trivsel. Desværre måtte han melde afbud. Derfor publicerer vi her et uddrag af hans meget interessante oplæg til årsmødet, trykt i Serpens Aeneus. Læs eller genlæs!
Fra 1990 har jeg bidraget som psykiater i den faglige omsorg for missionærer, og gennem årene er der i tiltagende grad blevet samarbejdet med de allerfleste danske missionsselskaber. De fik i løbet af 1990’erne og fremover et stadigt øget fokus på, at deres missionærer både før, under og efter en ansættelse som missionær skulle have mulighed for en drøftelse også af deres psykologiske og familiære forhold i deres meget forskelligartede tjeneste typisk som udsendt til lande i Afrika og Asien.
I alle de sidste seksten år, hvor jeg har tilknyttet Styrk Familierne har der i tiltagende grad været relevante fagfolk ansat på det sted, som har stået for og stadigt udarbejder vigtig faglighed i arbejdet med omsorgen for mennesker, som har været udstationerede, herunder også udvikling af vigtige samtalegrupper til missionærbørn i forskellige aldre.
Psykologisk-psykiatrisk screening før ansættelse
De fleste missionsselskaber gjorde det efterhånden til en forudsætning for ansættelse, at der blev foretaget en faglig psykologisk-psykiatrisk screening af den kommende missionær eller den kommende missionærfamilie, inklusive familiens børn. Dette foregik i praksis ved, at de eventuelt kommende missionærer udfyldte mange forskellige baggrundsspørgsmål og psykologiske test, som blev tilsendt inden en aftalt samtale.
Ved den efterfølgende screening/samtale bliver der reflekteret videre over svarene på disse spørgsmål, om styrker og sårbare sider ved deres tilgang til livet, troen og fremtiden. Om forhold mellem kald og lyst til at blive missionær, og hvilken betydning forskellig tilgang til dette ordpar kunne have mellem ægtefæller.
Samtalerne bliver afholdt både individuelt og fælles, hvis det handler om en familie. Og er der børn i skolealder, får de også alenetid til at samtale om, hvad de tænker om at skulle rejse langt væk i en ny tilværelse.
Resultatet eller evalueringen af denne screening udmønter sig altid i en udtalelse til missionsselskabet. Kort sagt: om der er grønt, gult eller rødt lys for at gå videre med en ansættelse. Og denne udtalelse bliver altid drøftet, og formuleringerne godkendt af de pågældende ansøgere. Pladsen er ikke her til at eksemplificere forholdene bag ved disse farver, men der har gennem årene været mange grønne, nogle gule og meget få røde.
Faglig og personlig assistance i missionærtjenesten
I omsorgen for udsendte missionærer har der også gennem alle årene været mulighed for faglig og personlig assistance under tjenesten, hvilket den teknologiske udvikling med diverse elektroniske samtalemuligheder også har bidraget betragteligt til i de senere år.
På hjemmeorlov er der også oftest mulighed for samtaler, både mhp. drøftelse af problemstillinger ved at være udsendt og for at bidrage til at forebygge manglende trivsel i den næste periode.
Igennem årene har der også været missionærsamlinger, hvor jeg bl.a. har deltaget i Nigeria, Botswana, Tanzania, Ethiopien, Nepal m.v. Ved disse besøg har der også været plads til individuelt eller som gruppe at fokusere på diverse trivselsudfordringer. Der har også enkelte gange været akut rejse til et land, hvor ulykker eller overfald har rystet hele missionærmiljøet.
Det kan være sværere at ’komme hjem’
Missionsselskaberne har igennem mange år også tilbudt missionærer en samtale hos undertegnede eller mine dygtige kolleger på Styrk Familierne ikke bare ved hjemmeophold, men også efter endt tjeneste.
Det har efter min vurdering været vigtige møder, fordi det på en måde for mange missionærer er anderledes og tidvis sværere at ”komme hjem” end at rejse ud. Måske hænger det sammen med, at missionærerne i deres indre er ændret betydeligt mere, end de altid selv tænker på, og at fællesskabet herhjemme på en måde ikke er ændret i samme grad.
Som afløsning for Jørgen Due Madsen på Kristelig Lægeforenings årsmøde i 2026, har vi været så heldige at psykiater Peter Christoffersen vil sige noget om psykiatri og sundhedsvæsen i Grønland, og dr. med professor Mogens Holst Nissen vil sige noget om karrieremæssige og åndelige mål.
Se hele programmet for årsmødet her.
14. september 2026 af Ditte Olsen
Missionærers udfordringer og trivsel
Jørgen Due Madsen har i et langt arbejdsliv fungeret som psykiater (også) for missionærer.
Psykiater Jørgen Due Madsen skulle på årsmøde 2026 have fortalt om sine erfaringer gennem et langt arbejdsliv med blandt andet missionærers udfordringer og trivsel. Desværre måtte han melde afbud. Derfor publicerer vi her et uddrag af hans meget interessante oplæg til årsmødet, trykt i Serpens Aeneus. Læs eller genlæs!
Fra 1990 har jeg bidraget som psykiater i den faglige omsorg for missionærer, og gennem årene er der i tiltagende grad blevet samarbejdet med de allerfleste danske missionsselskaber. De fik i løbet af 1990’erne og fremover et stadigt øget fokus på, at deres missionærer både før, under og efter en ansættelse som missionær skulle have mulighed for en drøftelse også af deres psykologiske og familiære forhold i deres meget forskelligartede tjeneste typisk som udsendt til lande i Afrika og Asien.
I alle de sidste seksten år, hvor jeg har tilknyttet Styrk Familierne har der i tiltagende grad været relevante fagfolk ansat på det sted, som har stået for og stadigt udarbejder vigtig faglighed i arbejdet med omsorgen for mennesker, som har været udstationerede, herunder også udvikling af vigtige samtalegrupper til missionærbørn i forskellige aldre.
Psykologisk-psykiatrisk screening før ansættelse
De fleste missionsselskaber gjorde det efterhånden til en forudsætning for ansættelse, at der blev foretaget en faglig psykologisk-psykiatrisk screening af den kommende missionær eller den kommende missionærfamilie, inklusive familiens børn. Dette foregik i praksis ved, at de eventuelt kommende missionærer udfyldte mange forskellige baggrundsspørgsmål og psykologiske test, som blev tilsendt inden en aftalt samtale.
Ved den efterfølgende screening/samtale bliver der reflekteret videre over svarene på disse spørgsmål, om styrker og sårbare sider ved deres tilgang til livet, troen og fremtiden. Om forhold mellem kald og lyst til at blive missionær, og hvilken betydning forskellig tilgang til dette ordpar kunne have mellem ægtefæller.
Samtalerne bliver afholdt både individuelt og fælles, hvis det handler om en familie. Og er der børn i skolealder, får de også alenetid til at samtale om, hvad de tænker om at skulle rejse langt væk i en ny tilværelse.
Resultatet eller evalueringen af denne screening udmønter sig altid i en udtalelse til missionsselskabet. Kort sagt: om der er grønt, gult eller rødt lys for at gå videre med en ansættelse. Og denne udtalelse bliver altid drøftet, og formuleringerne godkendt af de pågældende ansøgere. Pladsen er ikke her til at eksemplificere forholdene bag ved disse farver, men der har gennem årene været mange grønne, nogle gule og meget få røde.
Faglig og personlig assistance i missionærtjenesten
I omsorgen for udsendte missionærer har der også gennem alle årene været mulighed for faglig og personlig assistance under tjenesten, hvilket den teknologiske udvikling med diverse elektroniske samtalemuligheder også har bidraget betragteligt til i de senere år.
På hjemmeorlov er der også oftest mulighed for samtaler, både mhp. drøftelse af problemstillinger ved at være udsendt og for at bidrage til at forebygge manglende trivsel i den næste periode.
Igennem årene har der også været missionærsamlinger, hvor jeg bl.a. har deltaget i Nigeria, Botswana, Tanzania, Ethiopien, Nepal m.v. Ved disse besøg har der også været plads til individuelt eller som gruppe at fokusere på diverse trivselsudfordringer. Der har også enkelte gange været akut rejse til et land, hvor ulykker eller overfald har rystet hele missionærmiljøet.
Det kan være sværere at ’komme hjem’
Missionsselskaberne har igennem mange år også tilbudt missionærer en samtale hos undertegnede eller mine dygtige kolleger på Styrk Familierne ikke bare ved hjemmeophold, men også efter endt tjeneste.
Det har efter min vurdering været vigtige møder, fordi det på en måde for mange missionærer er anderledes og tidvis sværere at ”komme hjem” end at rejse ud. Måske hænger det sammen med, at missionærerne i deres indre er ændret betydeligt mere, end de altid selv tænker på, og at fællesskabet herhjemme på en måde ikke er ændret i samme grad.
Jørgen Due Madsen er speciallæge i psykiatri og specialist i psykoterapi og supervision. Han har virket som psykiatrisk overlæge bl.a. i Hillerød og Ballerup. De sidste mange år frem til 2025 har han været ansat som psykiater på Center for Familieudvikling, som nu hedder Styrk Familierne.
Ovenstående artikel kan læses i sin helhed i Serpens Aeneus 2026, side 8.
Som afløsning for Jørgen Due Madsen på Kristelig Lægeforenings årsmøde i 2026, har vi været så heldige at psykiater Peter Christoffersen vil sige noget om psykiatri og sundhedsvæsen i Grønland, og dr. med professor Mogens Holst Nissen vil sige noget om karrieremæssige og åndelige mål.
Se hele programmet for årsmødet her.
Category: Kort nyt Tags: mission
Følg os på Facebook
SENESTE NYHEDER
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra KLF