Nyheder

I et åbent brev til Sundhedsstyrelsen efterlyste antiabort-foreningen Retten til Liv i februar en tydeligere information omkring brugen af cellekulturer fra aborterede fostre til fremstilling af covid 19-vacciner. Det gælder nemlig for både AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner, at den vævskultur, som vaccinernes virus er dyrket på, ”er skaffet til veje ved udnyttelse af celler fra et foster, der har mistet livet i en provokeret abort”. Efter foreningens opfattelse indebærer dette en indlysende etisk konflikt.

Læge og kommunikationssekretær i Retten til Liv Kerstin Hoffmann uddyber det på følgende måde i Indre Missions tidsskrift Impuls:

”Der er ikke ’nye’ fostre, der løbende aborteres, fordi disse vacciner skal produceres. Men hvis vi ikke kan acceptere provokeret abort, fordi det fratager et selvstændigt menneske livet, så ligger der også et etisk problem i at udnytte dette til produktion og forskning.”

I brevet til Sundhedsstyrelsen gør Retten til Liv opmærksom på, at nogle måske af den grund vil undlade at blive vaccineret.

”Alle borgere bør derfor få mulighed for at fravælge vaccinen fra AstraZeneca og tilvælge en af de to mRNA-vacciner, hvis produktion ikke er forbundet med samme etiske problemstilling,” skriver foreningen til Sundhedsstyrelsen, som svarer, at det logistisk set ikke på nuværende tidspunkt er muligt at lade enkelte borgere få en anden vaccine – men hvis de takker nej, mister de ikke retten til at få en gratis vaccination på et senere tidspunkt.

Anmodning om en nuancering
Retten til Livs problematisering af vaccinerne har senest fået en række læger til at reagere. I et brev, som foreningen har offentliggjort, argumenterer de fem læger for, at brugen af de såkaldte HEK293-celler ikke udgør et etisk problem.

”[Disse celler] er ikke føtale stamceller, dvs. de har ikke potentialet til at videreudvikle sig til et foster. (…) For os at se er der en stor principiel forskel på føtale stamceller og videreudviklede (differentierede) celler fra et foster,” skriver de fem fremtrædende læger, Bent S. Lind, Lillian M. Søes, Christian Wejse, Ellen Kappelgaard og Mogens Holst Nielsen.

Et andet væsentligt argument fra de fem er, at man ved brug af HEK293-celler etisk set ikke gør sig medskyldig i den konkrete abort, der er ophav til cellerne.  

”Vores logik er: Hvis en ung mand bliver udsat for en kriminel handling og dør, og man efter døden transplanterer den unge mands hornhinde eller nyre til et levende menneske, der har brug for det. Har den der foretager transplantationen og den, der modtager organet, så derved gjort sig skyldig i den kriminelle handling?”

Svaret på det retoriske spørgsmål er efter lægernes opfattelse naturligvis nej. Derfor mener de også, at Retten til Liv i deres argumentation foretager det, de betegner som ”en følelsesmæssig kobling af vaccinen til en cellelinje til gennemførelsen af aborten”. De anmoder på den baggrund foreningen om at nuancere sine udmeldinger, som vil kunne afholde nogle fra at lade sig vaccinere.

Ønsker åbenhed og debat
I et svar fra Retten til Liv skriver kommunikationssekretæren og to bestyrelsesmedlemmer, at de er enige i betragtningerne omkring føtale stamceller versus differentierede celler. Til gengæld er de principielt uenige i, at man ved brug af HEK293-celler ikke skulle være med til legitimere gennemførelsen af abort på det barn, cellelinjen stammer fra.

”Ved en legal provokeret abort dehumaniseres et menneske. Når et samfund, der dehumaniserer et menneske, drager fordel af dets død, opstår en etisk problematik,” skriver de og kommer med et en sammenligning, som de finder mere dækkende end de fem lægers eksempel med transplantation fra et offer for en kriminel handling:

”Et kinesisk hospital tilbyder organer fra henrettede politiske fanger. Ville man ikke støtte en menneskerettighedsorganisation, der gør opmærksom på den etiske problematik, der følger med denne praksis? Dette er ikke det samme som at anklage en ulykkelig kinesisk kvinde, der i desperation tager imod et sådant organ til sit barn, for at være ansvarlig for det politiske mord.”

Retten til Liv understreger, at de heller ikke ønsker at anklage mennesker, der tager imod en vaccine fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson. Derimod vil de gerne ”gøre op med brug af fostercelleprodukter ved at skabe åbenhed og debat om denne problematik”.

Se foreningen artikel med links til de omtalte breve samt uddybning af Retten til Livs synspunkter

Der er tale om faciliteret online-undervisning suppleret af et mentorprogram med trainers, som er blevet personligt oplært af Peter Saunders, som er CEO for ICMDA og tidligere CMF-frontmand.

Der er kun plads til 8-10 deltagere i det europæisk-amerikanske kursus, og derfor er der også opstillet en række kriterier, som skal uddybes i ansøgningen, blandt andet at man kan deltage i alle sessions, at man har en form for engagement i sin nationale medlemsorganisation, altså for Danmarks vedkommende KLF, og at man anfører navne og kontaktinformationer på to referencer.

Læs mere på ICMDA.net

En del af Peter Saunders’ videoer til kurset findes i øvrigt på denne YouTube-kanal

Rådets flertal anbefaler også, at der indføres en undtagelsesvis dispensationsmulighed, ”hvor mindreårige ned til 6 år, som vurderes ubetvivleligt at lide af kønsdysfori, får adgang til ændring af juridisk køn”.

Blot et enkelt af rådets medlemmer, Morten Bangsgaard, anbefaler at fastholde den nuværende lovgivning på området, hvor man skal være fyldt 18 år for at ændre juridisk køn. Han påpeger, at der er stor forskel på, at samfundet udviser den fornødne rummelighed med hensyn til kønsroller og kønsidentitet, og så at tilbyde en ændring af det juridiske køn.

Morten Bangsgaards begrundelse er, at ”gevinsterne for et fåtal ved en eventuel lovændring, skal (…) holdes op mod samfundets bredere normer for køn, og hvad der er i alle børns interesse”, samtidig med, at ”et yderligere fokus på kønsidentitet risikerer at fremprovokere identitetskriser, som muligvis ikke ville være opstået på anden vis.”

Og som Morten Bangsgaard gør opmærksom på i udtalelsen, bør man værne om barnets åbne udvikling og undlade at gøre en mulig ændring af juridisk køn til en del af ansvaret ved at være barn:

”Børn og unges opbygning af egen kønsidentitet kan være en skrøbelig affære, og sammenlignet med kompleksiteterne i denne modningsproces, er det at skulle vælge mellem to køn en forsimpling af udfordringerne forbundet med kønsubehag.”

”Udtalelse om ændring af juridisk køn for mindreårige” kan læses her

SE OGSÅ: Kristeligt Dagblad mener: Kønsskifte for børn er vildspor (kræver login)