Nyheder
Norge indfører tidlig fosterscanning og udvidet adgang til diagnostik
”Endelig kan alle få en søn”, lyder en af overskrifterne i den norske debat, efter at Stortinget i Norge i slutningen af maj vedtog en mere liberal bioteknologilov, som skaber en del bekymring.
I midten af maj indsamlede Norges Kristelige Legeforening sammen med organisationen Menneskeverd underskrifter imod unødvendig fosterdiagnostik. Unødvendig i den forstand, at der ikke findes dokumentation for en sundhedsgevinst, eller at flere liv kan reddes, ved undersøgelse af fostre allerede i graviditetens første trimester, altså inden udgangen af den 12. graviditetsuge og dermed inden grænsen for fri abort (i Norge såvel som i de fleste andre europæiske lande).
Mere end 45.000 underskrifter blev indsamlet på under en uge. Det skete op til vedtagelsen af en række ændringer i den norske bioteknologilov, som Stortinget stemte om den 26. maj.
Norge har hidtil haft en af Europas mest de mest restriktive lovgivninger på området, men det ser nu ud til at være ved at ændre sig. Den opdaterede lov indebærer blandt andet, at alle gravide i første trimester vil modtage tilbud om ultralydsscanning, og at grænsen for tilbud om fosterdiagnostik sænkes fra 38 år til 35 år ved termin.
Generalsekretær i Menneskeverd Morten Dahle Stærk bruger i en nyhed på menneskeverd.no Danmark som et eksempel på, hvor galt det kan gå, når man iværksætter denne form for massetest. Ifølge Sundhedsstyrelsen vælger ca. 95 procent af de danske gravide, som får konstateret en kromosomafvigelse hos fosteret, at få foretaget en abort.
”[En sådan massetest] er specielt målrettet mod at identificere Downs Syndrom og nogle få andre arvelige tilstande. Vi reagerer kraftigt på, at den norske stat vil bruge 100 millioner kroner og enorme ressourcer på at tilbyde dette til alle. Når vi ved, at ni ud af ti, som får denne besked, får foretaget en abort, er dette stærkt diskriminerende over for dem det gælder,” siger Morten Dahle Stærk.
Et skridt nærmere designerbabyen?
I norske medier finder man drøftelser af spørgsmålet om, hvorvidt landet med den ændrede lovgivning bevæger sig i retning af et sorteringssamfund. Diskussionen er blevet styrket af, at den nyere fosterdiagnostiske NIPT-test, hvor barnets genetiske egenskaber kan afdækkes via en blodprøve foretaget på moderen, er nu er blevet tilladt at udføre på alle gravide i Norge. Denne test kan fra omkring den tiende graviditetsuge give en indikation på blandt andet Downs Syndrom, men også på barnets køn og meget andet.
”Hvor skal grænsen efterhånden gå for, hvad kvinden kan påberåbe sig at have krav på at vide om barnet, hun bærer? Dette gør os bekymret med tanke på fremtiden og de muligheder, forældre efterhånden kan få for at vælge egenskaber ved deres børn,” lød det sidste år i et debatindlæg fra organisationen Menneskeverd i avisen Dagbladet.
Og i juni i år påpeger professor Bjørn Hofmann et indlæg bragt i samme avis, at netop lovliggørelsen af sundhedspersonales medvirken til NIPT på alle gravide, straks har fået norske firmaer til at udnytte muligheden:
”Dagen efter vedtagelsen fik jeg det første tilbud om NIPT fra et firma, som tilbyder blodprøver [og nu altså] kønstest for 490 euro. Der er 99,99% chance for, at svaret er korrekt, og 99% chance for, at jeg får svaret før grænsen for selvbestemt abort. Ifølge firmaet kan jeg nu vælge mit barns køn,” referer Bjørn Hofmann og fortsætter:
”Nu er kønstest af fostre fortsat forbudt i Norge, men firmaet har siden 2016 tilbudt NIPT til norske kvinder og opfordret sundhedspersonale til å hjælpe dem med at tage blodprøven. Svaret kommer med posten. Nå får norsk sundhedspersonale lov til å ta prøven. Hvordan man skal begrænse brugen, er højst uklart – særlig når selvbestemmelse har været det vigtigste argument for indføringen af testen.”
Bjørn Hofmann er blandt andet tilknyttet Senter for medisinsk etikk ved Universitetet i Oslo, og han har skrevet flere bidrag til den norske debat sammen med sin kollega ved centret, Morten Magelssen. Sidste nævnte kommer lørdag den 3. oktober til Odense og holder foredrag om etik ved livets begyndelse på Kristelig Lægeforenings årsmøde.
Filip
10 væsentlige ændringer i den norske bioteknologilov
- Tilbud om ultralyd til alle gravide i første trimester
- Aldersgrænse for fosterdiagnostik sænkes fra 38 år til 35 år
- Tilbud om blodprøvetest (NIPT) til alle kvinder, som har krav på fosterdiagnostik, eller ved fund i forbindelse med tidlig ultralyd med tillægsundersøgelser, uafhængigt av kvindens alder
- Enlige får ret til assisteret befrugtning ved sæddonation (men ikke ægdonation/dobbeltdonation)
- Ægdonation tillades (max tre ægudtagninger pr. donor; rugemodeskab tillades ikke)
- Indførelse af aldersgrænse for assisteret befrugtning: 46 år.
- Det gøres lovligt at lagre et befrugtet æg, indtil kvinden, det skal sættes ind i, er fyldt 46 år.
- Det gøres lovligt at nedfryse ubefrugtede æg, også på et ikke-medicinsk grundlag
- Det gøres lovligt at benytte sæd fra en afdød til assisteret befrugtning, forudsat at manden har ønsket dette og at kvinden er enlig.
- Donorbørns krav om at få besked om donors identitet nedsættes fra deres fyldte 18 år til 15 år.
Kilde: Endringer i bioteknologiloven og tilhørende retningslinjer (DLA Piper 28.05.2020)
Links
- Vedtok store endringer i bioteknologiloven (Dagens Medicin, 26.05.2020)
- Et alvorlig nederlag for alle menneskers likeverd! (Menneskeverd, 26.05.2020)
- Debat i Dagbladet: NIPT og fosterdiagnostikk – Hvor skal grensen gå for hva kvinner skal ha krav på å vite? (Menneskeverd, 02.01.2019)
- Debat i Dagbladet: Endringer i bioteknologiloven – Endelig kan alle få en sønn (Bjørn Hofmann, 09.06.2020)
- Tidsskriftet Den Norske Legeforening: Mangelfulle argumenter for tidlig ultralyd (Bjørn Hofmann, Morten Magelssen,19.05.2020)
Stor ny bog om dødshjælp i Norden
Cappelen Damm Akademisk, maj 2020
316 sider
Tilgængelig som pdf: dødshjælp.org
I midten af maj 2020 udkom den omfattende antologi ”Dødshjelp i Norden? Etikk, klinikk og politikk”. Den har bidrag fra både nordmænd, svenskere, danskere og finner og udgør et vægtigt bidrag til debatten om, hvorvidt dødshjælp bør legaliseres.
De tre danske bidragydere er overlæge på Vejle Sygehus Ole Hartling, som har bidraget til et overblikskapitel om situationen i de enkelte lande, og som selv skrevet ”Legalisering af dødshjælp – den indirekte afvisning”. Hospitalspræst ved Rigshospitalet Christian Juul Busch har skrevet kapitlet ”Autonomi er noget vi giver hinanden”, og endelig har læge, filosof og bioetikprofessor ved University of Manchester Søren Holm skrevet kapitlet med overskriften ”Er det at blive gammel tilstrækkelig årsag til dødshjælp?”.
Den ene af bogens tre redaktører er norske Morten Magelssen, taler på Kristelig Lægeforenings årsmøde i oktober. Han har skrevet et interessant kapitel med overskriften ”Språk og virkelighet i dødshjelpsdebatten”.
Bogen er udgivet i Norge af Norges største forlag, Cappelen Damm, men den er også frit tilgængelig via Nordic Open Access Scholarly Publishing. Find den via genvejen dødshjælp.org.
Mindeord: Ernst Jacobsen
Ernst Andreas Jacobsen er død, 91 år gammel.
Ved Ernst Jacobsens død den 24. maj 2020 har Kristelig Lægeforening mistet en trofast støtte. Ernst var livstidslægemissionær. Det meste af hans lægegerning havde han således lagt uden for Danmark. Han var udsendt af Luthersk Missionsforening til Bumbuli i Tanzania i to perioder: 1966-1970 og 1973-1979. Derefter blev han sendt til Zanzibar, Tanzania, fra 1980 til 1986 af Danida i samarbejde med LM. Han afsluttede sit udenlandske virke i Chandpur i Bangladesh, hvortil han var udsendt af Dansk Røde Kors og LM i perioden 1987-1989.
Efter hjemkomsten flyttede Ernst og Edna til Tarm, hvor han blev ansat på Tarm sygehus som kirurg.
Sammen med sin kone Edna har Ernst Jacobsen været trofast deltager i Kristelig Lægeforenings arrangementer gennem alle årene. Efter hjemkomsten deltog Ernst i bestyrelsesarbejdet i KLF, og ligeledes overtog han posten som repræsentant i ICMDA´s bestyrelse i perioden 1995 til 2002. I alt dette var Edna hans trofaste støtte.
Ernst hørte ikke til de højt talende, men havde dog sine meningers mod. Og var der brug for hans hjælp, var han altid parat.
Ære være Ernsts minde.
Kom med på årsmødet til oktober
Kristelig Lægeforenings årsmøde foregår i år i Odense – i en moderne konferenceafdeling på den historiske Dalum Landbrugsskole. I år over blot to dage, fra fredag aften og hele lørdag.
Hovedtaler er Morten Magelssen fra Norge. Han er læge og forsker i medicinsk etik ved Universitetet i Oslo, og blandt hans største interesser er det, han overordnet betegner som ”kristen bioetik”, altså medicinsk-etiske emner, som for en kristen vil være væsentlige at forholde sig til med udgangspunkt i et kristent menneskesyn. Hans to foredrag om lørdagen handler om henholdsvis etik ved livets begyndelse og prioriteringer i sundhedsvæsenet.
Blandt højdepunkterne på programmet er også en workshop fredag aften om behandlingstestamentet, der har afløst livstestamentet, og så naturligvis generalforsamlingen, som vi har placeret mellem de to foredrag lørdag.
Et opgør med håndterbarhedsideologien
Ole Hartling
Den 8. dødssynd
Eksistensen 2020
114 sider, hæftet
120 kr. på eksistensen.dk
Læge Ole Hartling har skrevet et bidrag til forlaget Eksistensens serie ”Kristendommen ifølge …”. Bogen handler om menneskelig tingsliggørelse, og hvordan dette er beslægtet med det, som traditionelt er betragtet som den mest grundlæggende synd, nemlig hovmod.
”Hvis man i dag (…) skulle føje endnu en dødssynd til de syv, vi kender, skulle nummer 8 være tingsliggørelse af andre mennesker. (…) Tingsliggørelse følger (…) af den hovmodige tanke, at mennesket har magt over liv og død. For hvis vi gør mennesker til ting, bilder vi os ind, at de kan håndteres af os. Men med tingsliggørelse ser vi ikke mennesket. Det er brutalt at betragte medmennesker som ting, derfor medfører en håndterbarhedsideologi et brutaliseret menneskesyn,” skriver Ole Hartling i sin indledning.
Forfatteren beskriver i bogen en række områder, hvor sådan et menneskesyn har det med at slå igennem i nutidens Danmark. Efter indledningen har de ni kapitler overskrifter som ”Menneskets magt og afmagt”, ”Paternalisme og autonomi” og ”Menneskelig værdighed”.
Ole Hartling (f. 1946) er specialist og dr. med. i klinisk fysiologi og nuklearmedicin, overlæge ved Vejle Sygehus og adjungeret professor ved Roskilde Universitet. Har var i 2003-2007 formand for Det Etiske Råd.
UDSKUDT TIL 2021: Forårsmøde med Jacob Munk om kønsidentiet
Ny dato for dette møde er lørdag den 20. marts 2021 kl. 13-16 – med samme foredragsholder og emne!
Som følge af de aktuelle indskærpelser fra regering og sundhedsmyndigheder måtte vi aflyse Kristelig Lægeforenings forårsmøde i Aarhus lørdag den 28. marts 2020.
Mødets bliver i stedet afholdt som forårsmøde i 2021, og taleren er forfatter og teologistuderende Jacob Munk. Han kommer med input til et vanskeligt og varmt emne, som deltagerne på foreningens årsmøde i 2019 også beskæftigede sig med, men nok ikke blev helt færdige med, nemlig kønsidentitet.
“Spørgsmålet om køn er en af vores tids store debatter. Over de sidste ti år er antallet af ansøgninger om kønskorrigerende operationer mere end femdoblet, og vi ser stadigt flere, herunder også børn, ytre, at de føler sig utilpas i deres krop. Derfor er der behov for, som aldrig før, at vi tænker igennem: Hvad er køn, og hvordan får vi en kultur, alle kan være i? Er kirurgi og hormonbehandling den bedste vej fremad for transkønnede? Og har den kristne etik og skabelsesteologi noget at sige i alle disse spørgsmål?”
Sådan præsenterer Jacob Munk sit oplæg til mødet.
Jacob Munk (f. 1993) er bachelor i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet og er nu stud.theol. ved Menighedsfakultetet i Aarhus samt projektmedarbejder i AdamogEva.dk. Han er forfatter til flere artikler i akademiske tidsskrifter og er medforfatter til materialet ”Jeg er køn : Seksualundervisning i 0.-6. klasse”, som er udgivet i 2019 af en række kristne organisationer. Samme år udgav han på Forlaget Credo bogen ”En langt bedre vej : En ny retning for debatten om køn og seksualitet”, som fik stor opmærksomhed i de danske medier.
Se undervisningsmaterialet ”Jeg er køn”.
Se mere om bogen ”En langt bedre vej” hos forlaget (man kan downloade de første 24 sider).
SE OGSÅ:
Saunders: corona-situationen kalder på bøn og anger
ICMDA-generalsekretær Peter Saunders skriver i et blogindlæg fra slutningen af marts om corona-situation verden over. Først refererer han til en specifik bedeliste med ti aktuelle bedeemner og ledsagende bibelvers.
Han betragter den imponerende hastighed, hvormed der særligt i løbet af marts på internationalt plan blev produceret mange forskellige typer af ressourcer til hjælp i kampen med covid19, som et konkret bønnesvar.
Peter Saunders udtrykker også sin taknemmelighed for den omfattende lægefaglige og frivillige mobilisering, som har fundet sted i hans eget hjemland, Storbritannien, hvorefter han fortsætter:
Tonight a new report from Imperial College urges countries around the world to act quickly to save 30 million lives, stressing that those most vulnerable are the elderly in developing countries which do not have the resources we do.
Everyone has a different story to tell – for me as CEO of ICMDA, with my next ten trips in March, April and May cancelled, I am asking how best to use these weeks (and maybe months) to serve our 80 national associations of Christian doctors and dentists around the world as they respond to this crisis. (…) At ICMDA, we are laying other plans aside to support the thousands of Christian doctors on the frontline.
Peter Saunders opfordrer til, at vi frimodigt beder Gud om at standse udbredelsen af coronavirusset. Samtidig erkender han, at den bøn allerede er blevet bedt mange gange, uden at det ind til videre er sket. Måske skyldes denne plage, at vi har vendt Gud ryggen? Saunders opfordrer derfor også til anger – hvilket han underbygger med henvisning til blandt andet Nehemias 1 (vers 5-11), og Daniel 9 (vers 4-19).
Gode tankevækkere til kønsdebatten
Vi måtte aflyse det planlagte forårsmøde i april med Jacob Munk. Som en foreløbig kompensation har vi fået ham til at henvise til nogle gode ressourcer om hans emne, nemlig køn.
Af Jacob Munk
DOKUMENTARER
Jeg synes, der er forbavsende mange gode dokumentarer om kønsidentitet og kønsdebat. Her er nogle eksempler:
“Jeg vil ikke være pige, mor” – en dansk dokumentar fra 2019 om et transbarn. Den giver virkelig et flot og troværdigt portræt med gode indspil fra begge sider af debatten.
Se DR’s webfeature med klip fra programmet
Se hele programmet: Jeg vil ikke være pige, mor
”Hjernevask” – NRK 2010: Der er også den norske Hjernevask-serie, hvis første afsnit “Ligestillingsparadokset” allerede har fået en slags klassiker-status, fordi det taler for, at det biologiske køn har psykologisk betydning. Det er et populært program, men også med et rigtig fint fagligt niveau. 🙂
De syv afsnit i serien er samlet her: reelligestilling.dk
PRESTON SPRINKLE
Når det gælder seksualitet og synet på køn, er jeg blevet rigtig glad for Preston Sprinkle. Han forsvarer klassiske kristne værdier, men han er en meget progressiv stemme i debatten, der lægger vægt på at udfordre den måde, kirken ofte stereotypiserer kønnene på. Det er så godt og tiltrængt. Han har lavet mange gode ting, og jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte. Men hjemmesiden her for hans center for kristendom, køn og seksualitet er god og fuld af artikler og videoressourcer:
The Center for Faith, Sexuality & Gender
Her er der et Preston Sprinkle-foredrag, som er lidt amerikansk og ”preachy”, men som virkelig balancerer flot mellem at formidle bibelske værdier og at gøre det med respekt og kærlighed:
People To Be Loved – Homosexuality & Grace (Orlando, februar 2016)
LÆS OGSÅ:
Tak fra Spedalskhedsmissionen
Flere af Kristelig Lægeforenings Medlemmer bidrager til KLF’s missionsfond, som i slutningen af 2019 støttede en del af Spedalskhedsmissionens arbejde i Bangladesh med 15.000 kr. Fra bestyrelsesmedlem Jens Møller Pedersen har vi modtaget et takkebrev.
”Jeres gave er med til at gøre det muligt for os at fortsætte arbejdet blandt fattige og syge i Bangladesh (…) Spedalskhedsmissionen forsøger under mottoet: Vi bør alle have et liv iværdighed, at se det som sin opgave at arbejde for at udrydde årsagerne til og konsekvenserne af spedalskhed.”
Man kan læse mere om dette på www.spedalsk.dk
3. juli 2020 Filip
Mindeord for Hanne Christensen, 7.12.1951 – 18.6.2020
Hanne, ældst af fire søskende, kom fra Thyregod. Læste medicin i København, faldt hurtigt til der, var med i KFS og deltog i den internationale bibelkreds.
Efterfølgende hospitalsansættelse i Hjørring og i Sverige, Eksjö og Tranås. Alle steder var hun afholdt for ordentlighed og redelighed i arbejdet og for det stabile, gode humør. Man var aldrig i tvivl om, hvad hun mente, det blev udtrykt klart, højt og bestemt. Hanne var fast forankret i den kristne tro.
Snart kom kaldet til missionsarbejdet. Hun var udsendt af Etiopermissionen i 1983-1997 med virke i Kigali og Yirga Alem Hospitaler og senere i Dodola, hvor arbejdet overvejende var vejledning og undervisning på de små klinikker i distriktet.
Efter hjemkomsten fik hun arbejde på Grindsted Sygehus, og derfra gik hun i solopraksis i Christiansfeld. Hun var meget glad for arbejdet der og for byen. En periode var hun formand for den indremissionske forening.
Det var en stor skuffelse for Hanne, at hun ikke kunne få fornyet sit visum til Etiopien i 1997. Senere fandt hun dog mening i dette, ”for min familie har brug for mig ”. Med sygdom og død inden for den allernærmeste familie engagerede hun sig så meget som muligt i familiernes ve og vel. Hun tog på bedsteforældre-lejr, højskoleophold og udflugter med nevøer og niecer, de elskede at være sammen med hende.
Gennem de seneste tre-fire år fik hun leversygdom og fik også ALS som broderen. Hanne vidste, hvad der ville komme, klagede sig aldrig.
Æret være hendes minde.
Else Kappelgaard