Konferencen, der bliver vanedannende

Heidi Dahl Christensen, formand for KLF, Nathalie Kure, læge, og Sarah Schanche, stud.med, var alle begejstrede for at deltage i verdenskonferencen i Sydkorea i år. Nathalie fortæller: 

“Det er 2. gang, jeg er med, og jeg har allerede besluttet mig for at gøre alt, hvad jeg kan, for at kunne deltage i Indonesien i 2030.” Og Sarah stemmer i:  

“Jeg har aldrig før været med på verdenskonferencen, men jeg skal helt bestemt også med igen næste gang! Jeg har været til andre internationale arrangementer for medicinstuderende samt store sammenkomster for kristne, men her, hvor de to grupper samledes i ét, skabtes noget, som jeg aldrig vil glemme.” 

Overstimulerende program – på den gode måde 

Der var arrangeret et studenterspor sideløbende med hovedkonferencen, så både studerende og læger kunne møde ligesindede. Programmet var spækket med forkyndelse og foredrag i den store forsamling, undervisning og seminarer i mindre grupper, samtaler i smågrupper, lovsang, forbøn, nadver og kulturelle indslag. Som Sarah Schanche udtrykker det: 

“Det er næsten umuligt at opsummere de største indtryk, når hele arrangementet var så gennemført overstimulerende; på den bedste måde!”  

Internationalt kristent fællesskab 

“Noget af det, som blev vigtigst for mig, var, hvor tæt et fællesskab, der blev skabt mellem de studerende, på trods af kulturelle og trosmæssige forskelle – vi gik fra at være fremmede på første dag til at mødes om bøn, snak, spil og fælles eventyr på dag to. Nu ligger der mennesker gemt i mit hjerte og i min telefon, som danner en bro mellem kristne medicinstuderende verden over,” siger Sarah. 

Både Heidi Dahl Christensen og Nathalie Kure tilslutter sig den erfaring. Heidi siger: 

“Jeg har deltaget i ICMDA’s verdenskongres en del gange efterhånden, og det, der har gjort størst indtryk på mig denne gang – som det har gjort hver gang – er den støttende og opmuntrende kultur, hvor alle er lige, og alle har værdi. At vores tro er vigtigere end vores arbejdsrolle. Og jeg er igen blevet opmuntret over de store ting, som Gud gør ude i verden.” 

“Ja, tænk, at være en del af Guds store familie på tværs af hele verden! Konferencen har givet nye relationer, øjenåbnende seminarer, trosstyrkende fællesskab og opmuntring til og taknemmelighed over at være læge med min tro lige der, hvor jeg er,” supplerer Nathalie. 

Andres ringe vilkår gjorde indtryk 

“En mere eksistentiel kompliceret følelse af ambivalent taknemmelighed og dårlig samvittighed, opstod hos mig, da folk delte liv og fortalte om deres vilkår. Det var enormt stærkt!”, medgiver Sarah Schanche. 

“Hvor blev jeg taknemmelig for, hvor lidt vi egentlig har at frygte herhjemme, samtidig med at jeg ramtes af en flod af empati for alle dem, som har masser af grund til at betvivle Guds vilje og magt, men som stadig agter at finde tryghed og ro i den,” siger hun. 

“Noget af det, der gjorde særligt indtryk på mig,” afslører Nathalie Kure, “var den sidste formiddag, hvor vi rundede af med forbøn for hinanden. Særligt for dem, der kom fra konfliktfyldte områder. Nogle rejste sig op, og så samledes vi om dem i grupper og bad for dem.”   

“Det var en meget stærk oplevelse. Jeg følte, at vi fik taget afsked med en opmuntring om, at vi tilhører fredens Gud. Hvor er det stort i en verden fuld af politiske, voldelige og moralske konflikter,” siger Nathalie. 

Vi må lære af hinanden på tværs af grænser 

“Jeg blev desuden mindet om, hvor vigtigt det er, at vi lærer af hinandens erfaringer på tværs af grænser og forskellige sundhedsvæsener,” fremfører Sarah Schanche.  

“At høre om, hvordan diskussioner om aktiv dødshjælp i Canada har udviklet sig til, at over 5% af alle dødsfald nu er “Medical Assistance in Dying”, vækkede en længsel i mig, som jeg ikke kan håndtere alene,” erkender Sarah og fortsætter:  

“Dette og andre eksempler gjorde det klart for mig, at vi må lytte til og lade os inspirere af vores brødre og søstre i andre lande, bede for dem og for os selv og arbejde for at skabe et sundhedssystem, der er til gavn for alle forskellige mennesker, og som tjener Gud.” 

Som formand for KLF glæder Heidi Dahl Christensen sig over Sarahs oplevelse af og syn for det internationale aspekt. 

“Jeg håber og ønsker, at vi i KLF kan være mere med i forbøn for de ting, som foregår i ICMDA samt de problemer, vores søsterforeninger står i. Jeg håber, at vi kan blive bedre til at bruge det materiale, som ICMDA laver, som er både opbyggeligt og inspirerende.”  

“Og så håber vi i bestyrelsen på at kunne få en af de dygtige formidlere fra ICMDA til at komme til Danmark og inspirere os,” afslører Heidi. 

Skandinavisk fællesskab kan også noget 

På Verdenskonferencen blev de forskellige landes delegationer præsenteret på scenen for resten af deltagerne. Danske, svenske, finske – og norske – deltagere fremstod som et “skandinavisk hold”. Og så måtte man jo ro sammen med de vikinger, man var sat i båd med (se topbilledet).  

“Det var virkelig hyggeligt at lære de andre skandinaviske deltagere at kende,” synes Nathalie Kure og tilføjer:  

“Og selvfølgelig ikke mindst vores danske delegation! Hvor har det været en stor gave at være afsted sammen med mere eller mindre tætte kollegaer og studerende. Hvor har vi grint, talt og oplevet meget sammen!” 

ICMDA repræsenterer mere end 60.000 læger og tandlæger fra 123 forskellige lande. Læs mere om ICMDA her.