Kristelig Lægeforening kontakt@kristeliglaegeforening.dk

Årsskrift og årsmøde 2026

Årsskriftet: Serpens Aeneus 2026 er nu tilgængeligt online. Heri kan du bl.a. læse omtale af årsmødets foredragsholdere og temaer.

På Kristelig Lægeforenings årsmøde skal vi bl.a. være sammen om missionærtrivsel, karriererejse og lægens og præstens fælles kald. Efter deadline på Serpens er der sket ombytninger i årsmødeprogrammet, så:

Se det opdaterede program, og hvordan du tilmelder dig her.

En livsrejse – en karriererejse

Hvordan blev plastikkirurgien så min karrierevej, og hvordan balancerer man et højt profileret og kompetitivt speciale med det at leve op til sin “stand” og udfylde sit “kald”?

Det løfter Tine Engberg Damsgaard lidt af sløret for i sin artikel i Serpens, men vil uddybe det yderligere fredag aften på årsmødet. Tine er professor i plastikkirurgi.

Læs Tine Engberg Damgaards artikel på side 12 i Serpens Aeneus 2026.

Fælles kald – forskellige værktøjer

Som præst og læge forsøger vi at leve ud fra troen på, at Gud allerede har gang i noget med de mennesker, vi møder.

Elisa og Christian Wejse er hhv sognepræst og overlæge i infektionsmedicin. Lørdag på årsmødet vil de afsløre mere af, hvordan de med deres forskellige fag har budt ind i deres fælles kald. Og hvordan de selv ønsker at tage Bibelen alvorligt i deres liv.

Læs Elisa og Christian Wejses artikel på side 10 i Serpens Aeneus 2026.

Missionærers udfordringer og trivsel

Hos de fleste missionsselskaber er det en forudsætning for ansættelse, at der bliver foretaget en faglig psykologisk-psykiatrisk screening af de kommende missionærer og eventuelle børn.

Jørgen Due Madsen er speciallæge i psykiatri og specialist i psykoterapi og supervision. På Kristelig Lægeforenings årsmøde vil han dele mange års erfaring med missionærers udfordringer og trivsel og håber på gode drøftelser.

Læs Jørgen Due Madsens artikel på side 8 i Serpens Aeneus 2026.