Barnløshed?

En bibelsk funderet vejledning om IVF

Med hæftet ”Barnløshed” får kristne ægtepar nu en håndsrækning til at gennemskue etikken i kunstig befrugtning, så de bedre selv kan tage stilling til de muligheder, som byder sig, hvis de er ufrivillig barnløse.

Som kristen kan man let komme til at stå med store etiske tvivlsspørgsmål, når ufrivillig barnløshed og dermed også overvejelser omkring kunstig befrugtning melder sig. Gennem årene er Kristelig Lægeforening flere gange blevet spurgt om, hvorvidt der fandtes noget relevant materiale om emnet. Men på dansk har der manglet et gennemarbejdet og samtidig overskueligt materiale, som anlægger et bibelsk perspektiv på de spørgsmål, som ofte rejser sig for par, som ønsker sig et barn.

Hos Kristelig Lægeforening har der ikke været ressourcer til selv at udarbejde sådan et materiale. Men nu har KLF fået mulighed for at udgive en dansk oversættelse af den lille britiske bog “Facing Infertility: Guidance for Christian Couples Considering IVF”, som er udgivet af netværket Christian Medical Fellowship i 2014. Hæftet er på 48 sider, og det er oversat og bearbejdet til danske forhold af læge Lilia Lautrup-Meiner og hendes mand, Nicklas. Udgivelsen er støttet økonomisk af Kristent Ressource Center.

De britiske forfattere er kapaciteter på deres felt: Jason Roach er børnelæge og bioetiker, men han arbejder i øjeblikket på fuldtid som anglikansk præst. Phillippa Taylor er familie- og bioetisk konsulent for Christian Action Research and Education (CARE), og hun har ligesom Jason Roach en mastergrad i bioetik.

NEDFRYSNING ER PROBLEMATISK
Som forfatterne selv understreger, kan en kortfattet skriftlig vejledning ikke erstatte den individuelle samtale med menighedsledere og læger, men hæftet giver mulighed for på en overskuelig måde at få belyst en række etiske problemstillinger, som ofte kan være relevante for det enkelte par. Og for dem, der ønsker at fordybe sig, er der dels et grundigt noteapparat med blandt andet bibelhenvisninger og lidt mere tekniske forklaringer, og dels er der en litteraturliste bag i hæftet.

For at gøre vejledningen så vedkommende og samtidig nuanceret som muligt slutter den med to femsiders cases i form af beretninger fra par, som begge har overvejet IVF – med konklusioner som går i hver sin retning. I en note henvises der endda også til en bog, ”Infertility – the silent and unseen issue”, som når frem til en anden konklusion end Taylor og Roach gør. Hvor sidstnævnte ikke grundlæggende mener, at IVF etisk set er en uklog metode at benytte sig af, tales der i den anden bog for det modsatte synspunkt.

Udgangspunktet for Taylor og Roach er meget tydeligt: Deres vejledning er gennemsyret af et syn på bibelen som rettesnor i etiske spørgsmål, hvilket de mange skrifthenvisninger også vidner om. I afsnittet om overskydende embryoer skriver de eksempelvis:

”I lyset af Bibelens vidnesbyrd om livet før fødslen mener vi, at vi bør lade enhver tvivl, vi stadig tror eksisterer, komme embryoet til gode (Præd 11,5). Medmindre vi kan være sikre på, at embryoet ikke er fuldt menneske, bør vi vise det den dybeste respekt (Rom 14,23), uanset hvad de personlige omkostninger måtte være.”

En af konklusionerne fra Taylor og Roach er derfor, at IVF kan være etisk forsvarligt, men at det er ”etisk problematisk at tillade, at overskydende embryoer bliver ødelagt eller brugt til forskning”. Desuden mener de, at etikken på nogle punkter må skele til aktuelle forskningsresultater. Hvis teknologien på et tidspunkt bliver så udviklet, at det er risikofrit at nedfryse og optø embryoer, vil denne fremgangsmåde bedre kunne forsvares, så længe man ikke holder dem nedfrosset ”uendeligt”.

”På grund af den nuværende risiko mener vi, at det at fryse embryoer ned svarer til at tage tre børn med til et andet land, velvidende at en af dem ikke overlever rejsen,” skriver de.

ETISKE DILEMMAER
Ud over en gennemgang af, hvornår, hvordan og hvorfor man foretager en IVF-behandling, gør hæftet især en del ud af at beskrive, hvilke risici metoden indebærer for moderen og barnet – selvfølgelig ikke mindst i forhold til flerfoldsgraviditeter.

”Vi vurderer risikoen for embryoet på en anden måde end moderens risiko, eftersom barnet udsættes for fare uden samtykke. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at der er 50 % sandsynlighed for, at et embryo dør naturligt, uden at kvinden overhovedet bemærker, at hun er gravid, når et par undfanger på naturlig vis,” påpeger Taylor og Roach, som anslår, at risikoen ved kunstigt at plante embryoer i livmoderen er lige så høj som ved almindeligt samleje.

Blandt de øvrige etiske dilemmaer, som forfatterne mere kortfattet kommer ind på, er: donerede æg og sædceller (her er de stærkt skeptiske), donerede embryoer (”en meget tidlig adoption”), rugemødre (her siger de nej), forskning på menneskefostre (”utrolig trist”) samt økonomiske og følelsesmæssige omkostninger.

Taylor og Roach runder af med en række konkrete råd til barnløse par, blandt andet også om adoption som et muligt alternativ:

”Det er klogt at overveje alternativer, der er etisk mindre problematiske (selvom de ikke er lettere), såsom adoption, mens man overvejer IVF. Adoption er en bibelsk handling, der på et dybt niveau udtrykker Guds kærlighed og nåde (Rom 8,14-15; Gal 4,1-7; Ef 1,3-6).”

På grund af fondsmidlerne fra kristent Ressourcecenter kan hæftet ”Barnløshed? Vejledning til kristne par, der overvejer IVF-behandling” bestilles gratis, blot mod betaling af porto. Man sender en mail til Anne Bodilsen på annebodilsen@hotmail.com og oplyser om adresse og ønsket antal eksemplarer.

… eller læs hæftet online.

LÆS OGSÅ: Kristelig Lægeforenings holdningspapir om IVF-behandling