Forslag til ændringer i loven om abort var i høring i december 2024, er nu under behandling og forventes at træde i kraft pr 1. juni 2025.
”Det er trist at måtte konstatere, at der er bred opbakning til at ændre abortgrænsen fra 12. til 18. graviditetsuge,” udtaler Ida Guldberg, formand for KLF.
”Og det er yderst bekymrende at konstatere, at lovforslaget indeholder betydelige ændringer, hvad angår mulighed for abort efter 18. graviditetsuge. Den fostermedicinske indikation for at give tilladelse til abort efter 18. gravidtetsuge er formuleret i vendinger, der afføder etiske bekymringer,” mener hun.
Hvor høj er en sandsynlighed højere end normalt?
Tilladelse til abort efter 18. graviditetsuge formuleres i lovforslaget sådan: ”hvis der på grund af en genetisk tilstand, sygdom eller misdannelse hos fosteret er en væsentlig risiko for, at barnet vil få alvorlig sygdom”.
Ordene: væsentlig risiko er i lovforslagets forklaringer defineret som en ”sandsynlighed for, at barnet vil få en alvorlig sygdom eller lidelse, der er højere end den, der gælder generelt”.
Formand og næstformand for Etisk Råd, Leif Pedersen og Ida Donkin, aktualiserer denne problemstillingen i Altinget, den 18. december 2024. De finder det uheldigt, at ”væsentlig risiko” sidestilles med højere sandsynlighed, fordi ”højere” ikke er defineret. Samtidig peger de på, hvor afgørende betydning forsterdiagnostik har for tilladelse til abort.
Indholdet i fosterundersøgelser bør diskuteres
”Dette er en vigtig anskuelse, som ikke skal negligeres. Uanset sandsynlighedens størrelse vil det jo være en væsentlig risiko i følge lovforslaget. Altså for eksempel: 1% større sandsynlighed for en given alvorlig sygdom kan give godkendelse til abort efter 18. uge,” påpeger Ida Guldberg.
”Jeg finder det ikke blot uheldigt, men stærkt bekymrende, og frygten for selektionssamfund lurer i horisonten,” siger hun.
”Der er behov for at gentage, hvad Etisk Råd pointerede i deres rapport om fosterundersøgelser fra 2024. Fosterdiagnostik er i rivende udvikling og kan være et gode. Men der er et påtrængende behov for, at der sker en etisk stillingtagen til, hvornår en lidelse eller tilstand er alvorlig nok til, at den bør indgå i den offentlige fosterdiagnostiske tilbud. Det kan ikke alene foretages af sundhedsfaglige. Med det aktuelle lovforslag er denne diskussion mere aktuel end nogensinde.”
Samme kriterium for tilladelse til abort efter uge 18
Et barn vurderes at være levedygtigt fra 22.-24.gravidtetsuge, og den aktuelle lovgivning stiller større krav til både sandsynlighed for og alvorlighed i sygdomme i takt med, at fosteret bliver ældre. Leif Pedersen og Ida Donkin gør i deres indlæg i Altinget opmærksom på, at en grundlæggende ændring i lovforslaget er, at det ikke skelner til levedygtighedskriteriet og det graudalistiske princip, sådan som den nuværende lov gør. Det savner de en begrundelse for.
”Fra et kristent synspunkt er det gradualistiske princip allerede en forringelse af barnets ukrænkelighed. Barnet lever og har derfor værdi uanset graviditetsuge,” fastholder Ida Guldberg.
”Men det er stærkt bekymrende, at man i lovforslaget ikke skelner til levedygtighedskriteriet og deraf yderligere forringer af barnets rettigheder.”
Se også:
Kristelig Lægeforenings kommentar til fosterundersøgelse
Kristelig lægeforenings udtalelse om abort
Posted: 3. marts 2025 af Ditte Olsen
Lovforslag afføder etiske bekymringer
Fra 1. juni 2025 kan kvinder vælge at få foretaget abort frem til 18. graviditetsuge. Derefter kan de få tilladelse til abort uanset graviditetsuge, hvis der er væsentlig risiko for, at barnet vil få alvorlig sygdom.
Forslag til ændringer i loven om abort var i høring i december 2024, er nu under behandling og forventes at træde i kraft pr 1. juni 2025.
”Det er trist at måtte konstatere, at der er bred opbakning til at ændre abortgrænsen fra 12. til 18. graviditetsuge,” udtaler Ida Guldberg, formand for KLF.
”Og det er yderst bekymrende at konstatere, at lovforslaget indeholder betydelige ændringer, hvad angår mulighed for abort efter 18. graviditetsuge. Den fostermedicinske indikation for at give tilladelse til abort efter 18. gravidtetsuge er formuleret i vendinger, der afføder etiske bekymringer,” mener hun.
Hvor høj er en sandsynlighed højere end normalt?
Tilladelse til abort efter 18. graviditetsuge formuleres i lovforslaget sådan: ”hvis der på grund af en genetisk tilstand, sygdom eller misdannelse hos fosteret er en væsentlig risiko for, at barnet vil få alvorlig sygdom”.
Ordene: væsentlig risiko er i lovforslagets forklaringer defineret som en ”sandsynlighed for, at barnet vil få en alvorlig sygdom eller lidelse, der er højere end den, der gælder generelt”.
Formand og næstformand for Etisk Råd, Leif Pedersen og Ida Donkin, aktualiserer denne problemstillingen i Altinget, den 18. december 2024. De finder det uheldigt, at ”væsentlig risiko” sidestilles med højere sandsynlighed, fordi ”højere” ikke er defineret. Samtidig peger de på, hvor afgørende betydning forsterdiagnostik har for tilladelse til abort.
Indholdet i fosterundersøgelser bør diskuteres
”Dette er en vigtig anskuelse, som ikke skal negligeres. Uanset sandsynlighedens størrelse vil det jo være en væsentlig risiko i følge lovforslaget. Altså for eksempel: 1% større sandsynlighed for en given alvorlig sygdom kan give godkendelse til abort efter 18. uge,” påpeger Ida Guldberg.
”Jeg finder det ikke blot uheldigt, men stærkt bekymrende, og frygten for selektionssamfund lurer i horisonten,” siger hun.
”Der er behov for at gentage, hvad Etisk Råd pointerede i deres rapport om fosterundersøgelser fra 2024. Fosterdiagnostik er i rivende udvikling og kan være et gode. Men der er et påtrængende behov for, at der sker en etisk stillingtagen til, hvornår en lidelse eller tilstand er alvorlig nok til, at den bør indgå i den offentlige fosterdiagnostiske tilbud. Det kan ikke alene foretages af sundhedsfaglige. Med det aktuelle lovforslag er denne diskussion mere aktuel end nogensinde.”
Samme kriterium for tilladelse til abort efter uge 18
Et barn vurderes at være levedygtigt fra 22.-24.gravidtetsuge, og den aktuelle lovgivning stiller større krav til både sandsynlighed for og alvorlighed i sygdomme i takt med, at fosteret bliver ældre. Leif Pedersen og Ida Donkin gør i deres indlæg i Altinget opmærksom på, at en grundlæggende ændring i lovforslaget er, at det ikke skelner til levedygtighedskriteriet og det graudalistiske princip, sådan som den nuværende lov gør. Det savner de en begrundelse for.
”Fra et kristent synspunkt er det gradualistiske princip allerede en forringelse af barnets ukrænkelighed. Barnet lever og har derfor værdi uanset graviditetsuge,” fastholder Ida Guldberg.
”Men det er stærkt bekymrende, at man i lovforslaget ikke skelner til levedygtighedskriteriet og deraf yderligere forringer af barnets rettigheder.”
Se også:
Kristelig Lægeforenings kommentar til fosterundersøgelse
Kristelig lægeforenings udtalelse om abort
Category: Etik, Kort nyt Tags: abort, Etik ved livets begyndelse, fosterdiagnostik
Følg os på Facebook
SENESTE NYHEDER
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra KLF