En indholdsmættet temadag

Omkring 50 personer havde tilmeldt sig temadagen om ”Livets ukrænkelighed”, der løb af stablen fredag, den 21. marts. Dog deltog yderligere cirka 20 1.g-ere fra Hovedstadens Kristne Gymnasium en del af dagen.

Formiddagen bød på tre foredrag. Et af professor i Gammel Testamente, Jens Bruun Kofoed, som er ansat på Dansk Bibel-Institut (DBI), hvor temadagen blev afholdt. Han fremlagde, hvad Bibelen siger om livets begyndelse og afslutning.

Bibelske argumenter giver kun mening for troende

Jens Bruun Kofoed sagde blandt andet, at det ikke giver mening at kæmpe for bibelske principper uden selv at tro på Jesus, men gør man det, så må man som Jesus-troende kristen agere indenfor de rammer, Bibelen giver.

Gennem eksempler og argumenter godtgjorde han, at budet: ”Du må ikke begå drab” efter hans overbevisning er Bibelens ramme og regel for individet, uanset alderen på det biologiske menneskeliv.

Leder for Senter for medisinsk etikk (SME), Morten Magelssen fra Norge stod for formiddagens 2 andre foredrag, henholdsvis med fokus på abort og aktiv dødshjælp.

Abort-debatten er blevet mudret

Morten Magelssen mente, at en grund til, at abort-debatten kan blive ophedet, og parterne stå stejlt over for hinanden, er, at spørgsmålene om abort ofte er mudrede. Så han havde sat sig for at rydde op og klargøre disse spørgsmål, og fremlagde 5 springende spørgsmål, som han derefter belyste svarene på fra forskellige synspunkter.

Blandt andet nævnte han filosoffen Peter Singer, som skelner mellem ”Human being” og ”Human person”. Singer mener, at livet bliver til ved undfangelsen, men at det mentale ”selv” først dannes langt efter fødslen. Så fra Singers synspunkt, er det ikke noget problem at ”abortere” børn, efter at de er født, fordi de endnu ikke er en ”Human person”.

Der er kamp om begreberne

Om aktiv dødshjælp nævnte Morten Magelssen, at i Norge, ligeså vel som i Danmark, deler det spørgsmål ikke kristne og ikke-kristne nær så meget som abortspørgsmålet, og dels er den gennemsnitlige borger lige forvirrede over begreberne i begge lande. For hvad menes der med aktiv og passiv dødshjælp?

I Norge er begrebet ”passiv dødshjælp” derfor blevet erstattet med ”behandlingsbegrænsning”, der mere præcist fortæller, hvad læger i begge lande har lov til at gøre for en døende patient, fx sedering.

Morten Maglessen fremlagde nogle undersøgelser fra andre lande, som i kortere eller længere tid har tilladt aktiv dødshjælp. Staten Oregon, USA, har en model, som er den, regeringens ”udvalget for en mere værdig død” læner sig op ad. I Oregon har man spurgt patienterne om deres begrundelse for at ønske aktiv dødshjælp, og svarene falder sådan i prioriteret rækkefølge:

1. Tab af autonomi
2. Tab af livskvalitet
3. Tab af værdighed
4. Byrde for familien
5. Smerter
6. Økonomi

Mindre oplæg med forskellige perspektiver

Temadagen varede fra klokken 9:15 til 16:00 og efter frokost blev deltagerne præsenteret for mindre oplæg, som efterfølgende blev diskuteret og spurgt ind til ved en afsluttende paneldebat.

Kristelig Lægeforenings formand, Ida Guldberg, havde et oplæg om ”Dilemmaer i lægens praktiske hverdag”. Her gav hun bl.a. det eksempel, at som anæstesilæge får man ikke altid at vide, hvem man skal ind og bedøve – og er det en grædende pige, der skal have foretaget en selvvalgt abort, hvad skal man så gøre? Bruge sin ret og gå? – og hvis det ikke er en mulighed, skal man så undlade at trøste pigen?

Kommunikationschef Manuel Vigilius havde fået emnet: “På hvilke betingelser må mennesket være her?” Med et glimt i øjet kritiserede han selve temadagens titel ved at sige, at ”livets ukrænkelighed giver ikke mening for folk, der ikke har en gudstro”. Han plæderede i stedet for, at man måske hellere skal se og sige tingende, som de er, fx ”Er ønskebørn og frihed til selv at bestemme sin dødsdag bare belejligt?”

Han Ole Bækgaard, formand for Indre Mission, havde fokus på begrebet ”værdighed” og nævnte i sit indlæg, at i debatten er begrebet blevet relativt og subjektivt, fordi menneskets autonomi kommer mere og mere i centrum, mens han tilsluttede sig et citat: ”Livet er en gave, vi ikke selv kan tage”.

Det koster ikke meget at sige nej, men ja kan være dyrt

Det sidste oplæg: ”Svigter kirken ved ikke at have en klar etik” var delt mellem lektor Kathrine Kofod-Frederiksen og Ingrid Ank, leder af Grundvigs forum. Ingrid Ank sagde, at Den Danske Folkekirke ikke har svigtet, for ingen kan udtale sig på hele folkekirkens vegne. Hun mente i øvrigt, at man burde adskille debatten om abort fra debatten om aktiv dødshjælp, fordi de voldsomme modsætninger i den første kunne gøre det svært at flytte meninger i debatten om aktiv dødshjælp.

Kathrine Kofod-Frederiksen tog udgangspunkt i, at Jesus er forbillede og har pålagt kirken (som summen af alle verdens troende) at vise praktisk næstekærlighed. Hun fremdrog et eksempel om de kristne i Romerriget, der tog sig af de børn, som romerne havde sat ud for at dø, fordi de var uønskede. ”Det kan være dyrt at handle på et ja til livet”, sagde hun.

Hvordan man i dagens Danmark kan gøre noget lignende, må den enkelte tale med Gud og sin menighed om, påpegede hun, men det koster mere at handle næstekærligt, end blot med ord at sige nej til abort, var hendes pointe.

Temadagen om livets ukrænkelighed var arrangeret af Dansk Bibel-Institut og Kristelig Lægeforening i fællesskab.