Sorgens mange ansigter

De tydeligt dødsramte buketter i det lejede lokale i Aarhus blev et ufrivilligt apropos til temaet for Kristelig Lægeforenings forårsmøde. 

Lørdag, den 18. april 2026 var 27 deltagere mødt frem for at høre sorgvejleder og intensiv sygeplejerske Grete Svinth Storbjerg tale om: Sorgens mange ansigter. 

“Man kan opleve sorg ved forskellige hændelser, for eksempel ved skilsmisse, tab af job eller helbred, men i dag er fokus sorg i forbindelse med dødsfald,” indledte Grete Svinth Storbjerg. 

Udover at hun i kraft af sit arbejde møder mennesker i sorg, har hun selv mistet sin ægtefælle til kræft og inddrog også egne erfaringer, udover cases og teori fra sit job, til at belyse emnet. 

Sorg går ikke over, men integreres i livet 

“Der er ingen rigtig eller forkert måde at sørge på,” slog Grete Svinth Storbjerg fast. “Og det er er myte, at sorgen bliver mindre og til sidst forsvinder. Snarere er det sådan, at vi skal lære at leve med sorgen.” 

Vores relationer og omgivelser har betydning for, hvordan vores sorgproces bliver, og hvordan sorgen “lander” i vores nye liv efter tabet, mener Grete Svinth Storbjerg, og peger på, at vi i Danmark har nogle udskrevne “følelsesregler for sorg”. 

“Yngre har ofte lov til at sørge mere end ældre. Kvinder har typisk lov til at udtrykke deres sorg mere end mænd. Og er afdøde en tæt familierelation, er sorgen mere acceptabel, men generelt må vi ikke sørge for meget og for længe,” var Grete Svinth Storbjergs påstand. 

“Hvis man ikke passer ind i disse rammer, får man ikke så meget omsorg som dem, der følger ”reglerne”. 

Et eksempel var en ung mor, der mistede sin mand. Hun brugte meget energi på at stabilisere sine børns sorg i den første tid, så hun reagerede først selv meget sent efter dødsfaldet. Og hun oplevede ikke særlig meget forståelse for det i sit netværk,” sagde Grete Svinth Storbjerg.

Netværk kan støtte i sorgprocessen  

Som pårørende og som sundhedspersonale kan man forebygge sorglidelse, blandt andet ved at være opmærksom på, at et vedvarende kærlighedsbånd, en følelsesmæssig forbundethed til afdøde hjælper den efterladte til at leve videre, pointerede Grete Svinth Storbjerg. 

“Hvis vi kan møde den sørgende åbent og med nysgerrighed i stedet for på forhånd at udtrykke vores holdning til deres sorg eller deres handlinger, er det en større hjælp.” 

“Det er min erfaring, at man giver den pårørende bedre mulighed for at læsse af, hvis man spørger ind til, hvordan den afdøde var i stedet for at spørge til selve sorgen,” siger hun. 

Professionel støtte  

“Som sorgvejleder er det en del af mit job at kontakte pårørende en tid efter dødsfaldet for at høre, om de har spørgsmål til den sidste tid den afdøde var på vores afdeling,” fortæller Grete Svinth Storbjerg. 

“Vi har mulighed for at invitere til et møde på afdelingen og gennemgå journalen. Flere har oplevet det som en god hjælp til at komme videre, fordi de fik svar på nogle hvorfor-spørgsmål.” 

Hun opmuntrede også til samarbejde mellem læge og sygeplejerske i forhold til svære samtaler med pårørende, fordi en god relation gør det nemmere. At teamwork kan komme mere i spil, hvis den ene af parterne er tættere på patienten end den anden. 

Model for sorgfacilitering 

Grete Svinth Storbjerg præsenterede forsamlingen for en model for sorgfacilitering, som er udviklet af sorgforsker Mai-Britt Guldin, som kan være til glæde for både omsorgsperson og den sørgende selv.  

• Finde fodfæste:  Kroppen er i ubalance, men reaktioner er normale; det er situationen med tab og sorg, der er svær og forbundet med magtesløshed. Den sorgramte skal sørge for pauser, sove, spise og passe på sit helbred. 
• Lære sorgen at kende: Hvad sætter sorgreaktioner i gang? Nogle har glæde af at skrive dagbog, så de kan få øje på, hvad der fik dem ud af en sorgreaktion igen. Andre kan bruge det at skrive som ventil. Eller at bede en bøn. 
• Tillade egenomsorg: Det er i kontakten med følelserne, at man kan acceptere dem og med tiden ændres smerten. Hvad giver energi og glæde? Så gør dét for at få en pause fra sorgen.
• Sikre støtte: Ræk ud! Der vigtigt at have nogle, der kan give omsorg, og nogle som forstår. Som omsorgsperson må man prøve sig frem, indtil den sørgende forhåbentlig selv kan sige, hvad vedkommende har brug for.
• Oprette minderitualer: Det kan være en god idé at italesætte for familien, hvad vi gør for at mindes. 
• Søge livsglæde: Når nu dit liv er ændret, hvilke tanker har du om din fremtid? Hvordan får du omstillet dit liv til den nye situation? Det kan være svært, men godt at søge nye oplevelser.   

Grete Svinth Storbjerg er uddannet intensiv sygeplejerske og arbejder på intensiv afdeling på Regionshospitalet Gødstrup. Hun har desuden uddannelse som sorgvejleder. 
 
I 2020 mistede hun sin mand efter 36 års ægteskab. Læs om Gretes store sorg her. 

Er du interesseret i at vide mere om sorg og tab, kan du orientere dig i Mai-Britt Guldins udgivelser via dette link: Bøger af Mai-Britt Guldin. 

^{Fællesspisning og fællessang er også en del af møderne i Kristelig Lægeforening, forårsmødet 2026 var ingen undtagelse.}