Kristelig Lægeforening kontakt@kristeliglaegeforening.dk

UDSKUDT TIL 2021: Forårsmøde med Jacob Munk om kønsidentiet

Ny dato for dette møde er lørdag den 20. marts 2021 kl. 13-16 – med samme foredragsholder og emne! Som følge af de aktuelle indskærpelser fra regering og sundhedsmyndigheder måtte vi aflyse Kristelig Lægeforenings forårsmøde i Aarhus lørdag… Read More

Jacob Munk

Ny dato for dette møde er lørdag den 20. marts 2021 kl. 13-16 – med samme foredragsholder og emne!

Som følge af de aktuelle indskærpelser fra regering og sundhedsmyndigheder måtte vi aflyse Kristelig Lægeforenings forårsmøde i Aarhus lørdag den 28. marts 2020.

Mødets bliver i stedet afholdt som forårsmøde i 2021, og taleren er forfatter og teologistuderende Jacob Munk. Han kommer med input til et vanskeligt og varmt emne, som deltagerne på foreningens årsmøde i 2019 også beskæftigede sig med, men nok ikke blev helt færdige med, nemlig kønsidentitet.

“Spørgsmålet om køn er en af vores tids store debatter. Over de sidste ti år er antallet af ansøgninger om kønskorrigerende operationer mere end femdoblet, og vi ser stadigt flere, herunder også børn, ytre, at de føler sig utilpas i deres krop. Derfor er der behov for, som aldrig før, at vi tænker igennem: Hvad er køn, og hvordan får vi en kultur, alle kan være i? Er kirurgi og hormonbehandling den bedste vej fremad for transkønnede? Og har den kristne etik og skabelsesteologi noget at sige i alle disse spørgsmål?”

Sådan præsenterer Jacob Munk sit oplæg til mødet.

Jacob Munk (f. 1993) er bachelor i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet og er nu stud.theol. ved Menighedsfakultetet i Aarhus samt projektmedarbejder i AdamogEva.dk. Han er forfatter til flere artikler i akademiske tidsskrifter og er medforfatter til materialet ”Jeg er køn : Seksualundervisning i 0.-6. klasse”, som er udgivet i 2019 af en række kristne organisationer. Samme år udgav han på Forlaget Credo bogen ”En langt bedre vej : En ny retning for debatten om køn og seksualitet”, som fik stor opmærksomhed i de danske medier.

Se undervisningsmaterialet ”Jeg er køn”.

Se mere om bogen ”En langt bedre vej” hos forlaget (man kan downloade de første 24 sider).

SE OGSÅ: