Formand: Anne Bodilsen, Oslogade 27, 8200 Århus N klfformand@gmail.com Tlf. 61 30 81 14

Gode tankevækkere til kønsdebatten

Vi måtte aflyse det planlagte forårsmøde i april med Jacob Munk. Som en foreløbig kompensation har vi fået ham til at henvise til nogle gode ressourcer om hans emne, nemlig køn.

Af Jacob Munk

DOKUMENTARER
Jeg synes, der er forbavsende mange gode dokumentarer om kønsidentitet og kønsdebat. Her er nogle eksempler:

“Jeg vil ikke være pige, mor” – en dansk dokumentar fra 2019 om et transbarn. Den giver virkelig et flot og troværdigt portræt med gode indspil fra begge sider af debatten.

Se DR’s webfeature med klip fra programmet
Se hele programmet: Jeg vil ikke være pige, mor

”Hjernevask” – NRK 2010: Der er også den norske Hjernevask-serie, hvis første afsnit “Ligestillingsparadokset” allerede har fået en slags klassiker-status, fordi det taler for, at det biologiske køn har psykologisk betydning. Det er et populært program, men også med et rigtig fint fagligt niveau. 🙂 

De syv afsnit i serien er samlet her: reelligestilling.dk

PRESTON SPRINKLE
Når det gælder seksualitet og synet på køn, er jeg blevet rigtig glad for Preston Sprinkle. Han forsvarer klassiske kristne værdier, men han er en meget progressiv stemme i debatten, der lægger vægt på at udfordre den måde, kirken ofte stereotypiserer kønnene på. Det er så godt og tiltrængt. Han har lavet mange gode ting, og jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte. Men hjemmesiden her for hans center for kristendom, køn og seksualitet er god og fuld af artikler og videoressourcer: 

The Center for Faith, Sexuality & Gender

Her er der et Preston Sprinkle-foredrag, som er lidt amerikansk og ”preachy”, men som virkelig balancerer flot mellem at formidle bibelske værdier og at gøre det med respekt og kærlighed: 

People To Be Loved – Homosexuality & Grace (Orlando, februar 2016)

LÆS OGSÅ: