Kristelig Lægeforening kontakt@kristeliglaegeforening.dk
Nogle deltagere på KLF årsmøde ved en sø i Århus

Fællesskab, inspiration og godt vejr på årsmøde 2024

KLF’s årsmøde i weekenden bød på tre inspirerende foredrag, men også tid til, at de cirka 60 deltagere kunne nyde det gode vejr og dele erfaringer med hinanden.

Deltagerne var både erhvervsaktive og pensionerede læger og 14 medicinstuderende, primært fra Århus. De studerende følte sig godt taget imod i fællesskabet. Ditte Thuehøj var på årsmøde for første gang:

”Det gjorde indtryk som studerende at blive inkluderet i et fællesskab af en masse læger, som gerne ville dele ud af erfaringer og gerne ville snakke. Vi var fælles om troen og faget, som udlignede alt hierarkisk, som jeg måske på forhånd havde forestillet mig, ville være mere udtalt,” siger hun.

En stor del af deltagerne var gengangere, blandt andet Torben Andersen fra Bjergby:

”Årsmødet er for mig en selvfølge, noget jeg ikke vil undvære. Jeg har vel været med omkring 15 gange. Det er anledningen til at se de “gamle” venner, som jeg ellers har for lidt kontakt med,” fortæller han.

”Det er livgivende at møde og tale med de unge medicinere. Men som pensionist har jeg ikke så meget håndgribelig brug for foredragenes emner i mit dagligliv. Men de store spørgsmål trænger altid til at blive vendt, så mine meninger kan blive tilpasset og støvet af.”

Både pensionist Torben Andersen (nr 2 fra venstre) og stud.med. Ditte Thuhøj (nr 3) syntes, fællesskabet på tværs af alder og erfaring, var givende.

Der blev snakket rigtig meget på kryds og tværs af alder, geografi og specialer. Men der blev også lyttet til de programsatte foredrag, som aldrig er lægefagligt specifikke, fordi de gerne skal appellere bredt til en sammensat forsamling.
 
Læge, PhD, Marie Bodilsen Nielsen mener, at årsmødet faciliterer et ”unikt socialt fællesskab” og samtidig giver lidt fagligt at tænke over:

”Det var godt at blive mindet om ved Dan Månssons undervisning, at man skal sætte grænser for sig selv. Og Niels Christians Hvidts forskning gav nye vinkler på det sekulariserede Danmark, vi er en del af,” nævnte hun.

Det første foredrag fredag aften var med udblik til den verden, som ikke er så privilegeret med læger, som vi er herhjemme.

Deltagere på KLF årsmøde på gåtur i skoven
Der blev snakket og gået tur i det gode vejr …
Deltagere på KLF årsmøde lytter til foredrag
og der blev grinet og lyttet til foredrag.

Kristen omsorg viser sig i lægehjælp til de fattigste

Øjenlæge Jørgen Nørrelykke Nissen lagde fredag fra land med at fortælle om oplevelser med ”Mercy Ships”. Det er en international kristen organisation, der har to hospitalsskibe, hvorfra der ydes gratis lægehjælp til de fattigste i vestafrikanske lande. Det ene af skibene er en ombygget storebæltsfærge.

”Mercy Ships bygger på det kristne livs- og menneskesyn med næstekærlighed som kompas. Patienterne udtrykker stor taknemmelighed over behandling. De takker Gud for, at de har fået synet tilbage. Mange tager gladelig imod en bibel, inden de tager hjem,” forklarede Jørgen Nørrelykke Nissen.

Læger, søfolk og andet personale på skibene er frivillige – de betaler faktisk for at få lov til at være ombord og hjælpe. Jørgen og hans hustru Mette har været afsted tre gange, senest i februar 2024.

Kvinder får et nyt liv

Mette har haft forskellige service-opgaver og har derfor ikke været direkte involveret med patienter, men hun blev inviteret med til en kvinde-farvel-fest på den ene tur.

Kvinderne var alle blevet behandlet for fistler i underlivet, forårsaget af meget hårde og langvarige fødsler.

”Kvindernes glæde over igen at kunne accepteres som normale og attraktive kvinder var overvældende,” udtrykte Mette.

Jørgen afhjalp en del med grå stær – og fik også lov til at oplære lokale ikke-uddannede i elementære hjælpediscipliner for øjenlæger.

Læs mere om Mercy Ships her.

Døden er stadig lægens største fallit

Professor i åndelig omsorg, Niels Christian Hvidt, fortalte lørdag formiddag om den forskning i eksistentiel og åndelig omsorg – spiritual care – som han er en del af.

Danmark regnes for et af verdens mest sekulære samfund – hvad skal vi så med åndelig omsorg?

”Jeg mener, at netop derfor, er der brug for åndelig omsorg. Vi har et effektivt sundhedsvæsen, men der opstår et åndeligt behov, når vi ikke kan fixe problemerne, ” sagde Niels Christian Hvidt.

Han mener, at når mennesker er syge, og omsorgen ikke er der, opstår der eksistentiel ensomhed. Døende kan opleve,

at ingen kan eller vil tale med dem om, at nu er grænsen for lægens formåen nået. De skal dø og er alene med deres tanker om det. En undersøgelse, han og forskningsenheden Almen Praksis på Syddansk Universitet har lavet, viser, at patienter, der ikke føler sig mødt med åndelig omsorg, koster væsentlig mere for sundhedsvæsenet den sidste uge af deres liv. Nogle af årsagerne er, at de får mere angstdæmpende og lindrende medicin og oftest vælger at dø på hospitalet i stedet for derhjemme.

”Vi mangler et sprog for den eksistentielle samtale, så vi kan samle op på patienternes behov,” mener Niels Christian Hvidt. Derfor har forskningsenheden udarbejdet en spørgeguide til læger, der kan kortlægge patienters eksistentielle problemer og ressourcer. Den er i brug flere steder i sundhedsvæsenet.  Du kan blandt andet finde den her.

Medicinen mod magtesløshed er grænser

Søndag fortalte præst og sjælesørger Dan Månsson ud fra egne erfaringer om de samtaler, der opleves svære af forskellige grunde.

Det forventes af en læge, at han magter at hjælpe sine patienter. Han har en tillagt magt og et ansvar i kraft af sin profession. Han tillægger også sig selv ansvar for andres ve og vel. Men at møde andres behov fordrer kendskab til egne behov og udfordringer. At man sætter grænser og husker at hvile selv.

”Nogle gange tager vi ansvar for mere, end vi reelt har magt til at fixe, også fordi patienter kræver og forventer mere af en læge i dag end for 100 år siden. Men hvis vi tager ansvar for noget, vi ikke har magt over, mangler vi handlemuligheder, og afmagten opstår,” sagde Dan Månsson.

Han opfordrede til at turde blive i magtesløsheden, selvom den er ubehagelig. At erkende at det, man ikke kan gøre noget ved, skal man heller ikke gøre noget ved.

”Magtesløshed er også befriende! Det kan give modet til at være til stede for den anden, selv dér, hvor intet kan gøres. At sige: ’Jeg bliver hos dig’ kan også fungere i overført betydning, selvom lægen må videre på stuegang nu og her,” påpegede Dan Månsson.

Den gode samtale handler om tid. Tid til at sige det, man ikke kan sige på en barmhjertig måde.

”Og når du ikke ved, hvad du skal sige, så er det dét, du skal sige,” understregede han.

Hvis vi ikke kan fixe et problem eller trøste det væk, kan vi flygte – fysisk, mentalt eller via professionelle enetaler – eller vi kan blive i afmagten sammen med den anden, mener Dan Månsson.

”Og det kan give håb. Håb er det, som gør det muligt at leve uden en løsning. Håb er modsætningen til resignation. Du kan være håbets medvandrer. Eller for en tid være håbets vikar.”

Næste årsmøde er den 3.-5. oktober 2025, hvor emnerne er: ”Børn og palliation” og ”læge i Bangladesh”. Vel mødt!