På KLF’s årsmøde hørte deltagerne fem fortællinger om kald og karrierevej. Her er nummer 2 og 3.
Ægteparret Elisa og Christian Wejse (hhv. præst og læge) fortalte om deres fælles kald til at tage sig særligt af de fremmede.
Speciallæge i infektionsmedicin: Ting har lagt sig til rette
Christian Wejse har fra 2022 været professor i tværkulturel medicin og global sundhed på Institut for klinisk medicin – infektionssygdomme på Aarhus Universitet. Men hvordan endte han der?
“Som 11-årig fik jeg et ønske om at blive læge, og i 1990 var jeg et år i Nigeria. Der blev jeg bestyrket i, at jeg skulle hjem og blive læge for at komme tilbage og gøre en forskel,” fortæller Christian Wejse.
“Jeg oplevede det som et kald med speciale i infektion, fordi jeg tænkte, at det kan jeg bruge i Afrika. Så jeg forskede et år i børns snot og fik en stilling som infektionsmediciner. Senere fik jeg stipendie til en phD om tuberkulose (TB) i Guinea-Bissau*.”
“At ting lagde sig tilrette, oplevede jeg som et kald. Vi fik også en oplevelse af fælles kald i
Guinea-Bissau, hvor Elisa etablerede IFES-studenterarbejde,” fortæller han.
“At ting lagde sig tilrette, oplevede jeg som et kald. Vi fik også en oplevelse af fælles kald i Guinea-Bissau, hvor Elisa etablerede IFES-studenterarbejde,” fortæller han.
Hjemme i Danmark igen for at færdiggøre sin hoveduddannelse, oplevede Christian Wejse, at mange migranter kom til hans ambulatorium. Og drømmen om en indvandrermedicinsk klinik i Aarhus blev født.
“Mit efterfølgende kald blev at skabe bedre forhold for TB-patienter og HIV-patienter. Det blev også et kald for mig at håndtere hele den globale sundhed; hvordan kan kommende læger blive uddannet? Hvordan kommer vi til at forske på området?”
“Men jeg har ikke oplevet konflikt mellem mine mange små faglige kald og mine primære kald i kirke og familie,” sagde han.
“Som hovedregel har jeg ikke arbejdet om aftner og i weekenderne.”
*note: Guinea-Bissau ligger ud til Atlanterhavet og grænser op til Guinea og Senegal på Afrikas vestkyst.
På Kristelig Lægeforenings årsmøder er der tid til at lytte i fællesskab og lytte til hinandens erfaringer på tomandshånd.
Sognepræst: Nogle gange må man følge ægtefællens kald
Elisa Wejse er sognepræst, men det blev hun først efter lidt omveje. Hun fortalte sin “kaldshistorie” på årsmødet:
“Jeg begyndte på teologi for at finde ud af, om Gud findes. Der mødte KFS og blev personlig kristen. Senere fulgte jeg Christians kald til Guinea-Bissau. Nogle gange må man indrette sig efter den andens kald i ærefrygt for Kristus – vi kan gå som en enhed, med ét kald. Jeg gik på hans kald.”
“Gud inviterer os til at følge ham og tjene ham. Og Luther siger, at man skal blive dér, hvor Gud har sat en. Det forstår jeg som: At der, hvor jeg er i mit liv lige nu – det er mit kald. Også når det bliver svært. Kald handler om tro og lydighed,” sagde Elisa Wejse.
“Men kaldet skifter. Efter, at vi kom hjem til Danmark, fornemmede jeg, at Guds finger rørte ved mig og sagde, at nu var det tid til at blive præst. Og det blev jeg så,” fortæller hun, men har endnu et kald på hjerte:
“Der er et bibelsk kald til at tage sig af den fremmede. Jesus gør ofte den fremmede
til forbillede, fx den barmhjertige samaritaner. Vi formanes også af Paulus til at vise gæstfrihed.”
“For os er det blevet et fælles kald. Vi deltager i “Middag på tværs”. Jeg har været frivillig i en tværkulturel kvindegruppe. Jeg tænker altid: Hvordan kan jeg hjælpe den fremmede i mit nærområde? Og Christian møder mange indvandrere via sit arbejde,” fortæller hun, og Christian Wejse supplerer selv:
“Indvandrere, der har svært ved dansk og samtidig har komplekse helbredsmæssige udfordringer, har det svært i vores sundhedssystem. Dér forsøger klinikken også at tilbyde hjælp.”
“Alle vil gerne have patienter, der kun fejler én ting. Mange Indvandrere fejler 117. ting og passer derfor ikke ind i vores ‘system’. Det giver lange udrednings- og behandlingsforløb,” fortæller Christian Wejse.
ICMDA's verdenskonference bliver afholdt hvert 4. år. I år deltog 13 danskere heraf 8 medlemmer af kristelig lægeforening. 3 af dem giver her deres indtryk videre.
19. oktober 2026 af Ditte Olsen
Fælles kald – forskellige opgaver
På KLF’s årsmøde hørte deltagerne fem fortællinger om kald og karrierevej. Her er nummer 2 og 3.
Ægteparret Elisa og Christian Wejse (hhv. præst og læge) fortalte om deres fælles kald til at tage sig særligt af de fremmede.
Speciallæge i infektionsmedicin: Ting har lagt sig til rette
Christian Wejse har fra 2022 været professor i tværkulturel medicin og global sundhed på Institut for klinisk medicin – infektionssygdomme på Aarhus Universitet. Men hvordan endte han der?
“Som 11-årig fik jeg et ønske om at blive læge, og i 1990 var jeg et år i Nigeria. Der blev jeg bestyrket i, at jeg skulle hjem og blive læge for at komme tilbage og gøre en forskel,” fortæller Christian Wejse.
“Jeg oplevede det som et kald med speciale i infektion, fordi jeg tænkte, at det kan jeg bruge i Afrika. Så jeg forskede et år i børns snot og fik en stilling som infektionsmediciner. Senere fik jeg stipendie til en phD om tuberkulose (TB) i Guinea-Bissau*.”
“At ting lagde sig tilrette, oplevede jeg som et kald. Vi fik også en oplevelse af fælles kald i
Guinea-Bissau, hvor Elisa etablerede IFES-studenterarbejde,” fortæller han.
“At ting lagde sig tilrette, oplevede jeg som et kald. Vi fik også en oplevelse af fælles kald i Guinea-Bissau, hvor Elisa etablerede IFES-studenterarbejde,” fortæller han.
Hjemme i Danmark igen for at færdiggøre sin hoveduddannelse, oplevede Christian Wejse, at mange migranter kom til hans ambulatorium. Og drømmen om en indvandrermedicinsk klinik i Aarhus blev født.
“Mit efterfølgende kald blev at skabe bedre forhold for TB-patienter og HIV-patienter. Det blev også et kald for mig at håndtere hele den globale sundhed; hvordan kan kommende læger blive uddannet? Hvordan kommer vi til at forske på området?”
“Men jeg har ikke oplevet konflikt mellem mine mange små faglige kald og mine primære kald i kirke og familie,” sagde han.
“Som hovedregel har jeg ikke arbejdet om aftner og i weekenderne.”
Se omtalen i anledning af Christian Wejses tiltrædelse som professor i 2022.
*note: Guinea-Bissau ligger ud til Atlanterhavet og grænser op til Guinea og Senegal på Afrikas vestkyst.
På Kristelig Lægeforenings årsmøder er der tid til at lytte i fællesskab og lytte til hinandens erfaringer på tomandshånd.
Sognepræst: Nogle gange må man følge ægtefællens kald
Elisa Wejse er sognepræst, men det blev hun først efter lidt omveje. Hun fortalte sin “kaldshistorie” på årsmødet:
“Jeg begyndte på teologi for at finde ud af, om Gud findes. Der mødte KFS og blev personlig kristen. Senere fulgte jeg Christians kald til Guinea-Bissau. Nogle gange må man indrette sig efter den andens kald i ærefrygt for Kristus – vi kan gå som en enhed, med ét kald. Jeg gik på hans kald.”
“Gud inviterer os til at følge ham og tjene ham. Og Luther siger, at man skal blive dér, hvor Gud har sat en. Det forstår jeg som: At der, hvor jeg er i mit liv lige nu – det er mit kald. Også når det bliver svært. Kald handler om tro og lydighed,” sagde Elisa Wejse.
“Men kaldet skifter. Efter, at vi kom hjem til Danmark, fornemmede jeg, at Guds finger rørte ved mig og sagde, at nu var det tid til at blive præst. Og det blev jeg så,” fortæller hun, men har endnu et kald på hjerte:
“Der er et bibelsk kald til at tage sig af den fremmede. Jesus gør ofte den fremmede
til forbillede, fx den barmhjertige samaritaner. Vi formanes også af Paulus til at vise gæstfrihed.”
“For os er det blevet et fælles kald. Vi deltager i “Middag på tværs”. Jeg har været frivillig i en tværkulturel kvindegruppe. Jeg tænker altid: Hvordan kan jeg hjælpe den fremmede i mit nærområde? Og Christian møder mange indvandrere via sit arbejde,” fortæller hun, og Christian Wejse supplerer selv:
“Indvandrere, der har svært ved dansk og samtidig har komplekse helbredsmæssige udfordringer, har det svært i vores sundhedssystem. Dér forsøger klinikken også at tilbyde hjælp.”
“Alle vil gerne have patienter, der kun fejler én ting. Mange Indvandrere fejler 117. ting og passer derfor ikke ind i vores ‘system’. Det giver lange udrednings- og behandlingsforløb,” fortæller Christian Wejse.
Læs flere detaljer om Elisa og Christian Wejses kald i deres artikel i Serpens Aeneus 2026, side 10.
Læs også de andre tre fortællinger fra årsmøde 2026:
Psykiateren og forskeren
Forpligtelse og inspiration
Plastikkirurgen
Et kald er en opgave, der skal løses
Category: Diverse, Møder i Kristelig Lægeforening
Følg os på Facebook
SENESTE NYHEDER
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra KLF