Skal adgangen til surrogatmoderskab lempes?

Luanne og John ønskede brændende et barn, men var nødt til at få hjælp til det. Og fandt en rugemor, som blev insemineret med donorsæd og donoræg og blev gravid.
Otte måneder senere gik Luanne og John imidlertid fra hinanden, og John angav, at parret ikke havde nogen børn. Mens Luanne angav, at de ventede barn via en rugemor. I første omgang afgjorde retten, at barnet var forældreløst, fordi hverken den intenderede far eller rugemoren ville kendes ved barnet, og at hverken Luanne og John i juridisk stand kunne regnes som forældre, da de ikke var genetisk forbundet med barnet. Sagen blev imidlertid anket, og her blev det afgjort, at John og Luanne burde anses som forældre i juridisk stand, fordi de var de drivende kræfter bag graviditeten.

I Thailand blev en kvinde gravid for et australsk par. Kvinden fødte imidlertid tvillinger, og det australske par valgte at efterlade det ene barn, som havde Downs, i Thailand.

De ovennævnte sager er beskrevet i en udtalelse fra Etisk Råd om surrogatmoderskab. Over 66 sider gennemgår rådet for og imod forskellige former for rugmoderskab.

For og imod

Etisk Råd fraråder generelt kommercielt rugmoderskab af primært to årsager. For det første, fordi kommercielt surrogatmoderskab rummer en risiko for, at kvinder bliver presset til at medvirke som surrogatmoder af økonomisk nød eller under andre problematiske forhold i for eksempel udviklingslande. Og for det andet fordi kommercielt surrogatmoderskab risikerer at udgøre salg af børn i FNs børnekonventions forstand.

Imidlertid er der opbakning til en lovændring, så altruistisk rugmoderskab – altså hvor der ikke som sådan finder en betaling sted – bliver muligt. 15 ud af 16 rådsmedlemmer bakker op om dette – med undtagelse af Morten Bangsgaard. Mere om hans bevæggrunde til sidst. Dog udgør de resterende 15 rådsmedlemmer ikke en samlet flok i forskellige scenarier, når det gælder altruistisk rugmoderskab.

Årsager til ønsket om rugmoderskab
Eksempelvis er rådet delt, når det kommer til årsagen til rugmoderskab. Kan rugmoderskab tillades, hvis man har udskudt graviditet på grund af eksempelvis karriere (social indikation)? Eller skal der kun kunne bevilges rugmoderskab, hvis man på grund af sygdom ikke kan få børn (medicinsk indikation), eller hvis man på grund af sit køn og sin seksualitet ikke er i stand til at få børn med sin partner (biologisk indikation)?

Rådets medlemmer placerer sig i tre forskellige grupper: Ét af rådets medlemmer mener, at det kun er forsvarligt at praktisere altruistisk surrogatmoderskab på medicinsk indikation, dvs. hvis den intenderede mor pga. sygdom ikke selv er i stand til på forsvarlig vis at bære et barn.

10 rådsmedlemmer bakker om altruistisk rugmoderskab ved medicinsk og biologisk indikation. De argumenterer blandt andet for, at ønsket om at få børn under de omstændigheder udtrykker en særlig form for magtesløshed.

4 medlemmer mener, at ønsket om at få børn uanset årsagerne – medicinsk, biologisk eller social – bør tilgodeses.

Altruisme med kompensation
Et andet springende punkt i debatten er om kompensation. Altså skal rugmoderen, selvom hendes bevæggrunde er altruistiske, have en eller anden form for betaling.

5 af medlemmerne mener ikke, at det er forsvarligt med kompensation – ud over, hvad der er faktiske udgifter. Det vil være, står der i en mindretalsudtalelse fra Etisk Råd, “ret beset er at betragte som en form for betaling, og at den som sådan svarer til at introducere en grad af økonomisk motivation, som ifølge dem er uforenelig med altruistisk surrogatmoderskab”.

10 af medlemmerne har ikke noget imod det, men der skal dog findes en vis grænse, så det stadig er forenligt med en altruistisk motivation.

Børn, en handelsvare?

Som nævnt var ét medlem, Morten Bangsgaard, imod en lovændring, som muliggjorde altruistisk moderskab. Han hæfter sig ved, at der i øjeblikket i helt særlige tilfælde er mulighed for at praktisere visse former for altruistisk rugmoderskab.

Ydermere er han betænkelig ved – fremgår det af en mindretalsudtalelse – en samfundsudvikling, hvor “gjort til genstand for individets frie valg, snarere end at blive set som livsvilkår”.

Han finder det også problematisk, at det er vanskeligt at finde en etisk forsvarlig balance mellem de intenderede forældre, rugemor og barnet – hvilket både debatten i rådet og eksemplerne i rapporten afspejler.

Endelig mener han, at beskyttelsen af børn kompromitteres, hvis der indenfor surrogasi åbnes op for en praksis, der er sammenlignelig med det, som FNs Børnekonvention fortolker som salg af børn.

Sætter pris på noget uvurderligt
I en artikel fra CMF, den kristne lægeforening i England, skriver børnelæge Kelly Hibbert om de bibelske aspekter ved surrogasi. Først og fremmest er det vigtigt at have forståelse for den nød og sorg, som følger af barnløshed. Dernæst er det vigtigt at huske, at den medicinske og teknologiske udvikling er gaver fra Gud, og “det er godt at bruge dem til at fremme hans forløsende formål i verden”. Men selvom vi kan producere et barn med teknologi, er det så moralsk rigtigt at gøre det, spørger hun.

Det er positivt at hjælpe et andet par med at få et barn, men der er farer for surrogatmoderen med både fysiske og psykiske skader.

Kelly Hibbert refererer til, at surrogasi er blevet beskrevet som en form for “udnyttelse af kvinder og børn, og at det reducerer kvinder til fødselsmaskiner og børn til en handelsvare”. Hvilket får hende til at stille spørgsmålet: “Bidrager surrogasi til, at der bliver sat en pris på noget, som er skabt i Guds billede og regnes for uvurderligt?”

Læs hele artiklen her.