Rapport fra Nordisk lederforum 2021

Af formand Anne Bodilsen Bruun

Lørdag den 15. maj deltog jeg i nordisk lederforum, som i år blev afholdt for femte gang – denne gang online, hvilket havde den fordel, at jeg kunne deltage fra familie-campingturen 🙂

Det var et inspirerende og spændende møde med gode oplæg fra de forskellige lande. Altid godt at mødes på tværs af grænserne og høre nyt fra vores søsterforeninger.

Lempelse af lovgivninger
Fra Norge fortalte Morten Magelssen (som er taler på vores eget årsmøde til september) om ændringer i bioteknologiloven. Som noget nyt vil alle kvinder fremover blive tilbudt scanning i uge 11-13, ægdonation bliver lovligt for singlekvinder, og mitokondriedonation lovliggøres (dog fortsat som eksperimentel behandling).

Specielt de praktiserende læger har udtrykt bekymring for, hvordan det skal håndteres, og hvordan vejledning af patienter skal foregå. I Finland er det ydermere blevet lovligt med dobbeltdonation og embryodonation hvilket ikke er tilfældet i nogle af de øvrige nordiske lande.

I Norge præges den offentlige debat i øjeblikket også af en diskussion af grænsen for abort, hvor både 18 og 22 uger er blevet foreslået af partier i Stortinget, men hvor specielt grænsen ved 22 uger ifølge Morten Magelssen interessant nok kritiseres for ikke at tage vare om barnets rettigheder, også af store pro-abort grupper. For de interesserede kan en ny bog anbefales: ”Hva vil vi med fosterdiagnostikken?” af Bjørn Hofmann, Morten Magelssen m.fl.

Kønsskifte på børn indstilles
Den svenske formand, Jovanna Dahlgren, som er pædiatrisk endokrinolog, havde et oplæg om kønsdysfori. Her har man i Sverige i mange år været langt mere liberale end de øvrige nordiske lande, men Joanna Dahlgren kunne fortælle, at der er ved at ske en ændring i synet på behandling af disse vulnerable patienter.

Tidligere har man i kunnet opstarte hormonbehandling blot få uger efter første samtale med læge, og man har foretaget kønsskifteoperationer på børn ned til 13 års-alderen. Men mere og mere forskning har vist, at behandlingen hverken er uproblematisk eller entydigt hjælper. Studier med langtids-follow up har lav evidens for virkningen af hormoner, mange har andre psykosociale problemstillinger (specielt blandt de yngre kvinder), op mod 40 procent fortryder behandlingen. Desuden har de hormonbehandlede en to til fem gange øget risiko for apopleksi, AMI og DVT.

Faktisk har det nu betydet, at man på Karolinska i Stockholm fra 1. maj i år helt er stoppet med hormonbehandling af børn og i stedet arbejder på respektfuld behandling af disse børn, som i mange tilfælde har komplekse problemstillinger.

Et knudret etisk kodeks?
I Finland var der for få år siden en voldsom debat i både befolkning og parlament om eutanasi, og hvorvidt det skulle lovliggøres i Finland. Det blev nedstemt i parlamentet, og siden har et udvalg kigget både på lægers holdning til eutanasi. Her tegner der sig et billede af, at de læger, der har ingen eller få års klinisk erfaring, er større tilhængere af eutanasi end dem med lang klinisk erfaring. Undersøgelsen har også vist, at der generelt er stor efterspørgsel på bedre og mere hospice og mulighed for palliative teams og behandling.

Kalle Mäki, som præsenterede emnet, er stærkt involveret i det etiske råd i Finland og arbejder i øjeblikket også med forslag til revidering af WMA (World Medical Association) International Code of Medical Ethics. Kalle Mäki beskriver, at denne deklaration tidligere har været klar og tydelig i sit sprog, men at den i det nuværende udkast er langt mere knudret og svær at læse. Alle læger er velkomne til at kommentere, og skulle en af jer have lyst til at være med til at sikre, at vi fortsat har en tydelig internationalt etisk kodeks for læger, kan man læse mere nedenfor.

Jeg er taknemmelig for gode, engagerede nordiske kollegaer og glæder mig over, at vi fortsat kan have godt samarbejde på tværs af foreninger.

SE OGSÅ: Public consultation on a draft revised version of the International Code of Medical Ethics (WMA)