”Endelig kan alle få en søn”, lyder en af overskrifterne i den norske debat, efter at Stortinget i Norge i slutningen af maj vedtog en mere liberal bioteknologilov, som skaber en del bekymring.
I midten af maj indsamlede Norges Kristelige Legeforening sammen med organisationen Menneskeverd underskrifter imod unødvendig fosterdiagnostik. Unødvendig i den forstand, at der ikke findes dokumentation for en sundhedsgevinst, eller at flere liv kan reddes, ved undersøgelse af fostre allerede i graviditetens første trimester, altså inden udgangen af den 12. graviditetsuge og dermed inden grænsen for fri abort (i Norge såvel som i de fleste andre europæiske lande).
Mere end 45.000 underskrifter blev indsamlet på under en uge. Det skete op til vedtagelsen af en række ændringer i den norske bioteknologilov, som Stortinget stemte om den 26. maj.
Norge har hidtil haft en af Europas mest de mest restriktive lovgivninger på området, men det ser nu ud til at være ved at ændre sig. Den opdaterede lov indebærer blandt andet, at alle gravide i første trimester vil modtage tilbud om ultralydsscanning, og at grænsen for tilbud om fosterdiagnostik sænkes fra 38 år til 35 år ved termin.
Generalsekretær i Menneskeverd Morten Dahle Stærk bruger i en nyhed på menneskeverd.no Danmark som et eksempel på, hvor galt det kan gå, når man iværksætter denne form for massetest. Ifølge Sundhedsstyrelsen vælger ca. 95 procent af de danske gravide, som får konstateret en kromosomafvigelse hos fosteret, at få foretaget en abort.
”[En sådan massetest] er specielt målrettet mod at identificere Downs Syndrom og nogle få andre arvelige tilstande. Vi reagerer kraftigt på, at den norske stat vil bruge 100 millioner kroner og enorme ressourcer på at tilbyde dette til alle. Når vi ved, at ni ud af ti, som får denne besked, får foretaget en abort, er dette stærkt diskriminerende over for dem det gælder,” siger Morten Dahle Stærk.
Et skridt nærmere designerbabyen?
I norske medier finder man drøftelser af spørgsmålet om, hvorvidt landet med den ændrede lovgivning bevæger sig i retning af et sorteringssamfund. Diskussionen er blevet styrket af, at den nyere fosterdiagnostiske NIPT-test, hvor barnets genetiske egenskaber kan afdækkes via en blodprøve foretaget på moderen, er nu er blevet tilladt at udføre på alle gravide i Norge. Denne test kan fra omkring den tiende graviditetsuge give en indikation på blandt andet Downs Syndrom, men også på barnets køn og meget andet.
”Hvor skal grænsen efterhånden gå for, hvad kvinden kan påberåbe sig at have krav på at vide om barnet, hun bærer? Dette gør os bekymret med tanke på fremtiden og de muligheder, forældre efterhånden kan få for at vælge egenskaber ved deres børn,” lød det sidste år i et debatindlæg fra organisationen Menneskeverd i avisen Dagbladet.
Og i juni i år påpeger professor Bjørn Hofmann et indlæg bragt i samme avis, at netop lovliggørelsen af sundhedspersonales medvirken til NIPT på alle gravide, straks har fået norske firmaer til at udnytte muligheden:
”Dagen efter vedtagelsen fik jeg det første tilbud om NIPT fra et firma, som tilbyder blodprøver [og nu altså] kønstest for 490 euro. Der er 99,99% chance for, at svaret er korrekt, og 99% chance for, at jeg får svaret før grænsen for selvbestemt abort. Ifølge firmaet kan jeg nu vælge mit barns køn,” referer Bjørn Hofmann og fortsætter:
”Nu er kønstest af fostre fortsat forbudt i Norge, men firmaet har siden 2016 tilbudt NIPT til norske kvinder og opfordret sundhedspersonale til å hjælpe dem med at tage blodprøven. Svaret kommer med posten. Nå får norsk sundhedspersonale lov til å ta prøven. Hvordan man skal begrænse brugen, er højst uklart – særlig når selvbestemmelse har været det vigtigste argument for indføringen af testen.”
Bjørn Hofmann er blandt andet tilknyttet Senter for medisinsk etikk ved Universitetet i Oslo, og han har skrevet flere bidrag til den norske debat sammen med sin kollega ved centret, Morten Magelssen. Sidste nævnte kommer lørdag den 3. oktober til Odense og holder foredrag om etik ved livets begyndelse på Kristelig Lægeforenings årsmøde.
Filip
10 væsentlige ændringer i den norske bioteknologilov
- Tilbud om ultralyd til alle gravide i første trimester
- Aldersgrænse for fosterdiagnostik sænkes fra 38 år til 35 år
- Tilbud om blodprøvetest (NIPT) til alle kvinder, som har krav på fosterdiagnostik, eller ved fund i forbindelse med tidlig ultralyd med tillægsundersøgelser, uafhængigt av kvindens alder
- Enlige får ret til assisteret befrugtning ved sæddonation (men ikke ægdonation/dobbeltdonation)
- Ægdonation tillades (max tre ægudtagninger pr. donor; rugemodeskab tillades ikke)
- Indførelse af aldersgrænse for assisteret befrugtning: 46 år.
- Det gøres lovligt at lagre et befrugtet æg, indtil kvinden, det skal sættes ind i, er fyldt 46 år.
- Det gøres lovligt at nedfryse ubefrugtede æg, også på et ikke-medicinsk grundlag
- Det gøres lovligt at benytte sæd fra en afdød til assisteret befrugtning, forudsat at manden har ønsket dette og at kvinden er enlig.
- Donorbørns krav om at få besked om donors identitet nedsættes fra deres fyldte 18 år til 15 år.
Kilde: Endringer i bioteknologiloven og tilhørende retningslinjer (DLA Piper 28.05.2020)
Links
27. juni 2020 af Kristelig Lægeforening
Norge indfører tidlig fosterscanning og udvidet adgang til diagnostik
”Endelig kan alle få en søn”, lyder en af overskrifterne i den norske debat, efter at Stortinget i Norge i slutningen af maj vedtog en mere liberal bioteknologilov, som skaber en del bekymring. I midten af maj indsamlede… Read More
”Endelig kan alle få en søn”, lyder en af overskrifterne i den norske debat, efter at Stortinget i Norge i slutningen af maj vedtog en mere liberal bioteknologilov, som skaber en del bekymring.
I midten af maj indsamlede Norges Kristelige Legeforening sammen med organisationen Menneskeverd underskrifter imod unødvendig fosterdiagnostik. Unødvendig i den forstand, at der ikke findes dokumentation for en sundhedsgevinst, eller at flere liv kan reddes, ved undersøgelse af fostre allerede i graviditetens første trimester, altså inden udgangen af den 12. graviditetsuge og dermed inden grænsen for fri abort (i Norge såvel som i de fleste andre europæiske lande).
Mere end 45.000 underskrifter blev indsamlet på under en uge. Det skete op til vedtagelsen af en række ændringer i den norske bioteknologilov, som Stortinget stemte om den 26. maj.
Norge har hidtil haft en af Europas mest de mest restriktive lovgivninger på området, men det ser nu ud til at være ved at ændre sig. Den opdaterede lov indebærer blandt andet, at alle gravide i første trimester vil modtage tilbud om ultralydsscanning, og at grænsen for tilbud om fosterdiagnostik sænkes fra 38 år til 35 år ved termin.
Generalsekretær i Menneskeverd Morten Dahle Stærk bruger i en nyhed på menneskeverd.no Danmark som et eksempel på, hvor galt det kan gå, når man iværksætter denne form for massetest. Ifølge Sundhedsstyrelsen vælger ca. 95 procent af de danske gravide, som får konstateret en kromosomafvigelse hos fosteret, at få foretaget en abort.
”[En sådan massetest] er specielt målrettet mod at identificere Downs Syndrom og nogle få andre arvelige tilstande. Vi reagerer kraftigt på, at den norske stat vil bruge 100 millioner kroner og enorme ressourcer på at tilbyde dette til alle. Når vi ved, at ni ud af ti, som får denne besked, får foretaget en abort, er dette stærkt diskriminerende over for dem det gælder,” siger Morten Dahle Stærk.
Et skridt nærmere designerbabyen?
I norske medier finder man drøftelser af spørgsmålet om, hvorvidt landet med den ændrede lovgivning bevæger sig i retning af et sorteringssamfund. Diskussionen er blevet styrket af, at den nyere fosterdiagnostiske NIPT-test, hvor barnets genetiske egenskaber kan afdækkes via en blodprøve foretaget på moderen, er nu er blevet tilladt at udføre på alle gravide i Norge. Denne test kan fra omkring den tiende graviditetsuge give en indikation på blandt andet Downs Syndrom, men også på barnets køn og meget andet.
”Hvor skal grænsen efterhånden gå for, hvad kvinden kan påberåbe sig at have krav på at vide om barnet, hun bærer? Dette gør os bekymret med tanke på fremtiden og de muligheder, forældre efterhånden kan få for at vælge egenskaber ved deres børn,” lød det sidste år i et debatindlæg fra organisationen Menneskeverd i avisen Dagbladet.
Og i juni i år påpeger professor Bjørn Hofmann et indlæg bragt i samme avis, at netop lovliggørelsen af sundhedspersonales medvirken til NIPT på alle gravide, straks har fået norske firmaer til at udnytte muligheden:
”Dagen efter vedtagelsen fik jeg det første tilbud om NIPT fra et firma, som tilbyder blodprøver [og nu altså] kønstest for 490 euro. Der er 99,99% chance for, at svaret er korrekt, og 99% chance for, at jeg får svaret før grænsen for selvbestemt abort. Ifølge firmaet kan jeg nu vælge mit barns køn,” referer Bjørn Hofmann og fortsætter:
”Nu er kønstest af fostre fortsat forbudt i Norge, men firmaet har siden 2016 tilbudt NIPT til norske kvinder og opfordret sundhedspersonale til å hjælpe dem med at tage blodprøven. Svaret kommer med posten. Nå får norsk sundhedspersonale lov til å ta prøven. Hvordan man skal begrænse brugen, er højst uklart – særlig når selvbestemmelse har været det vigtigste argument for indføringen af testen.”
Bjørn Hofmann er blandt andet tilknyttet Senter for medisinsk etikk ved Universitetet i Oslo, og han har skrevet flere bidrag til den norske debat sammen med sin kollega ved centret, Morten Magelssen. Sidste nævnte kommer lørdag den 3. oktober til Odense og holder foredrag om etik ved livets begyndelse på Kristelig Lægeforenings årsmøde.
Filip
10 væsentlige ændringer i den norske bioteknologilov
Kilde: Endringer i bioteknologiloven og tilhørende retningslinjer (DLA Piper 28.05.2020)
Links
Category: Etik Tags: Etik ved livets begyndelse
Følg os på Facebook
SENESTE NYHEDER
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra KLF