Mindeord for Hanne Christensen, 7.12.1951 – 18.6.2020
Hanne, ældst af fire søskende, kom fra Thyregod. Læste medicin i København, faldt hurtigt til der, var med i KFS og deltog i den internationale bibelkreds. Efterfølgende hospitalsansættelse i Hjørring og i Sverige, Eksjö og Tranås. Alle steder… Read More
Hanne Christensen (1951-2020)
Hanne, ældst af fire søskende, kom fra Thyregod. Læste medicin i København, faldt hurtigt til der, var med i KFS og deltog i den internationale bibelkreds.
Efterfølgende hospitalsansættelse i Hjørring og i Sverige, Eksjö og Tranås. Alle steder var hun afholdt for ordentlighed og redelighed i arbejdet og for det stabile, gode humør. Man var aldrig i tvivl om, hvad hun mente, det blev udtrykt klart, højt og bestemt. Hanne var fast forankret i den kristne tro.
Snart kom kaldet til missionsarbejdet. Hun var udsendt af Etiopermissionen i 1983-1997 med virke i Kigali og Yirga Alem Hospitaler og senere i Dodola, hvor arbejdet overvejende var vejledning og undervisning på de små klinikker i distriktet.
Efter hjemkomsten fik hun arbejde på Grindsted Sygehus, og derfra gik hun i solopraksis i Christiansfeld. Hun var meget glad for arbejdet der og for byen. En periode var hun formand for den indremissionske forening.
Det var en stor skuffelse for Hanne, at hun ikke kunne få fornyet sit visum til Etiopien i 1997. Senere fandt hun dog mening i dette, ”for min familie har brug for mig ”. Med sygdom og død inden for den allernærmeste familie engagerede hun sig så meget som muligt i familiernes ve og vel. Hun tog på bedsteforældre-lejr, højskoleophold og udflugter med nevøer og niecer, de elskede at være sammen med hende.
Gennem de seneste tre-fire år fik hun leversygdom og fik også ALS som broderen. Hanne vidste, hvad der ville komme, klagede sig aldrig.
WHOs opdaterede abortvejledninger, som i realiteten fjerner enhver abortgrænse, giver anledning til dybe panderynker hos KLFs formand, Ida Guldberg, som har et debatindlæg i torsdagens udgave af Kristeligt Dagblad.
Overlæge Tony Abraham Thomas glæder sig over, at Kotagiri-hospitalet i Indien, som Kristelig Lægeforening gennem flere år har støttet, for alvor kan komme igang med sine udadrettede aktiviteter efter covid19-pandemien. Det skriver han i det seneste nyhedsbrev fra hospitalet.
"Patienterne har opdaget, at de ikke længere er 'gud' i deres liv." Sådan udtaler en hospitalspræst, som i en programserie på DR2 lukker seerne ind i mødet med patienter, pårørende og (fag)professionelle. Også ZDF sætter fokus på tro og sygdom i påsken.
Nye regler gør det muligt for nærmeste pårørende til varigt inhabile patienter at give informeret samtykke til en række mindre behandlinger på vegne af deres pårørende for op til et år ad gangen.
3. juli 2020 af Kristelig Lægeforening
Mindeord for Hanne Christensen, 7.12.1951 – 18.6.2020
Hanne, ældst af fire søskende, kom fra Thyregod. Læste medicin i København, faldt hurtigt til der, var med i KFS og deltog i den internationale bibelkreds. Efterfølgende hospitalsansættelse i Hjørring og i Sverige, Eksjö og Tranås. Alle steder… Read More
Hanne, ældst af fire søskende, kom fra Thyregod. Læste medicin i København, faldt hurtigt til der, var med i KFS og deltog i den internationale bibelkreds.
Efterfølgende hospitalsansættelse i Hjørring og i Sverige, Eksjö og Tranås. Alle steder var hun afholdt for ordentlighed og redelighed i arbejdet og for det stabile, gode humør. Man var aldrig i tvivl om, hvad hun mente, det blev udtrykt klart, højt og bestemt. Hanne var fast forankret i den kristne tro.
Snart kom kaldet til missionsarbejdet. Hun var udsendt af Etiopermissionen i 1983-1997 med virke i Kigali og Yirga Alem Hospitaler og senere i Dodola, hvor arbejdet overvejende var vejledning og undervisning på de små klinikker i distriktet.
Efter hjemkomsten fik hun arbejde på Grindsted Sygehus, og derfra gik hun i solopraksis i Christiansfeld. Hun var meget glad for arbejdet der og for byen. En periode var hun formand for den indremissionske forening.
Det var en stor skuffelse for Hanne, at hun ikke kunne få fornyet sit visum til Etiopien i 1997. Senere fandt hun dog mening i dette, ”for min familie har brug for mig ”. Med sygdom og død inden for den allernærmeste familie engagerede hun sig så meget som muligt i familiernes ve og vel. Hun tog på bedsteforældre-lejr, højskoleophold og udflugter med nevøer og niecer, de elskede at være sammen med hende.
Gennem de seneste tre-fire år fik hun leversygdom og fik også ALS som broderen. Hanne vidste, hvad der ville komme, klagede sig aldrig.
Æret være hendes minde.
Else Kappelgaard
Category: Mindeord, Mission i udlandet
Følg os på Facebook
SENESTE NYHEDER
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra KLF