Kristelig Lægeforening kontakt@kristeliglaegeforening.dk
Foto: Marco Verch

Læger får anbefalinger for eksistentiel og åndelig omsorg

Med den første kliniske retningslinje for eksistentiel og åndelig omsorg får sundhedsprofessionelle konkrete anbefalinger til, hvordan de kan støtte og yde omsorg for patienters behov.

– Når mennesker rammes af sygdom og truende død sætter det som regel gang i mange eksistentielle overvejelser og behov. Det kan være tanker som ”Hvem er jeg nu?” ”Hvem skal tage sig af mig og mine kære?” ”Hvad er meningen med det, jeg oplever?” ”Er der en Gud, jeg kan søge trøst hos?” eller ”Er der noget på den anden side, hvis jeg dør af denne sygdom?”

Sådan siger Niels Christian Hvidt, professor i åndelig omsorg og medlem af forskningsenheden Almen Praksis på Syddansk Universitet.

Forskning viser, at mennesker, der lider af alvorlig sygdom som kræft, kan stå over for adskillige eksistentielle og åndelige udfordringer, og at de kan opleve, at støtte og omsorg for disse udfordringer er vigtige for deres velvære og livskvalitet.

Men både nationale og internationale studier viser imidlertid, at sundhedsprofessionelle finder det svært og udfordrende at støtte og yde omsorg for patienters eksistentielle og åndelige behov – dette særligt i Danmark, hvor befolkningen generelt udviser en høj grad af privatliv i forhold disse behov.

Derfor udgiver forskningsenheden nu efter syv års arbejde den nye kliniske retningslinje ”Eksistentielle og åndelige aspekter i palliativ indsats”. Bag retningslinjen står en ekspertgruppe sammen med forskere fra SDU samt Danske Multidisciplinære Cancer-Grupper (DMCG- Pall) og Sekretariatet for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet.

– Det kan i værste tilfælde betyde, at patienterne ikke får den eksistentielle og åndelige omsorg, de har brug for og at de bliver eksistentielt ensomme, mener Niels Christian Hvidt.

7 centrale anbefalinger

  1. At være opmærksom på patienters og pårørendes eksistentielle/åndelige behov
  2. At være særlig opmærksom på eksistentiel/åndelig krise
  3. Husk, når der spørges til fysiske, psykiske eller sociale symptomer også at spørge til eksistentielle/åndelige symptomer
  4. At være bevidst om ens egne værdier og hvordan de påvirker kommunikationen med patienter
  5. At vide hvornår og til hvem, der evt bør henvises (psykolog / præst)
  6. At skabe systematisk, fælles klinisk dokumentationspraksis, også hvad angår eksistentielle / åndelige behov, fx også i patientens journal
  7. At invitere præst med som permanent medlem af det tværfaglige team 

Sundhedsfagligt nybrud

Retningslinjen skal afhjælpe de sundhedsprofessionelles udfordringer med at håndtere de store, eksistentielle spørgsmål, som alvorligt syge patienter har, og bidrage til, at de får lindring til deres eksistentielle/åndelige smerte. 

Retningslinjen bygger på mange års forskning internationalt og fra Danmark. Den kombinerer forskningsviden med danske kliniske erfaringer i en række anbefalinger for, hvordan man bedst tager vare på danske patienters eksistentielle og åndelige behov.

Det er et vigtigt sundhedsfagligt nybrud, fordi det har været muligt at sammenfatte de bedste indsigter i, hvordan vi understøtter eksistentielle og åndelige smerter og lidelser i en kultur, som regnes som meget lidt religiøst mindet, men hvor de eksistentielle og åndelige behov er til stede som i alle andre kulturer.

Niels Christian Hvidt, professor i åndelig omsorg

Behov for at klæde de professionelle på

Retningslinjen har været undervejs i syv år. Den bygger på en lignende hollandsk retningslinje, men er tilpasset dansk kultur og klinisk praksis. 

Lisbet Due Madsen, tidligere leder af Arresødal Hospice, er en af tovholderne på arbejdet med retningslinjen.

– Ønsket har været at hjælpe sundhedsprofessionelle med at turde tale med patienter og pårørende, når spørgsmål og overvejelser om livets store spørgsmål, liv og død, mening, håb, fortvivlelse, skyld og skam med mere trænger sig på. Det kan måske også få dem til selv at gøre sig nogle overvejelser, siger hun. 

Lisbet Due Madsen har i løbet af sine mange år arbejde på det palliative felt fået øjnene op for, at der er behov for at klæde de sundhedsprofessionelle på, så det bliver naturligt også at vende de eksistentielle emner, som vi alle har i livet og som kommer tæt på. 

– Da vi gik i gang, blev vi mange steder mødt med spørgsmål til, om vi overhovedet skal beskæftige os med de her emner i sundhedsvæsenet. Men al erfaring viser, at hvis vi skal favne mennesket i alt det, som det rummer, så skal vi også kunne være til hjælp med åndelig omsorg.

Læs de kliniske retningslinjer her. Den indeholder også en spørgeguide til, hvordan læger taler med patienter om eksistentielle spørgsmål.