Formand: Anne Bodilsen Bruun, Oslogade 27, 8200 Århus N klfformand@gmail.com Tlf. 61 30 81 14

Etisk debat om accept af vacciner og aborter

I et åbent brev til Sundhedsstyrelsen efterlyste antiabort-foreningen Retten til Liv i februar en tydeligere information omkring brugen af cellekulturer fra aborterede fostre til fremstilling af covid 19-vacciner. Det gælder nemlig for både AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner, at den vævskultur, som vaccinernes virus er dyrket på, ”er skaffet til veje ved udnyttelse af celler fra et foster, der har mistet livet i en provokeret abort”. Efter foreningens opfattelse indebærer dette en indlysende etisk konflikt.

Læge og kommunikationssekretær i Retten til Liv Kerstin Hoffmann uddyber det på følgende måde i Indre Missions tidsskrift Impuls:

”Der er ikke ’nye’ fostre, der løbende aborteres, fordi disse vacciner skal produceres. Men hvis vi ikke kan acceptere provokeret abort, fordi det fratager et selvstændigt menneske livet, så ligger der også et etisk problem i at udnytte dette til produktion og forskning.”

I brevet til Sundhedsstyrelsen gør Retten til Liv opmærksom på, at nogle måske af den grund vil undlade at blive vaccineret.

”Alle borgere bør derfor få mulighed for at fravælge vaccinen fra AstraZeneca og tilvælge en af de to mRNA-vacciner, hvis produktion ikke er forbundet med samme etiske problemstilling,” skriver foreningen til Sundhedsstyrelsen, som svarer, at det logistisk set ikke på nuværende tidspunkt er muligt at lade enkelte borgere få en anden vaccine – men hvis de takker nej, mister de ikke retten til at få en gratis vaccination på et senere tidspunkt.

Anmodning om en nuancering
Retten til Livs problematisering af vaccinerne har senest fået en række læger til at reagere. I et brev, som foreningen har offentliggjort, argumenterer de fem læger for, at brugen af de såkaldte HEK293-celler ikke udgør et etisk problem.

”[Disse celler] er ikke føtale stamceller, dvs. de har ikke potentialet til at videreudvikle sig til et foster. (…) For os at se er der en stor principiel forskel på føtale stamceller og videreudviklede (differentierede) celler fra et foster,” skriver de fem fremtrædende læger, Bent S. Lind, Lillian M. Søes, Christian Wejse, Ellen Kappelgaard og Mogens Holst Nielsen.

Et andet væsentligt argument fra de fem er, at man ved brug af HEK293-celler etisk set ikke gør sig medskyldig i den konkrete abort, der er ophav til cellerne.  

”Vores logik er: Hvis en ung mand bliver udsat for en kriminel handling og dør, og man efter døden transplanterer den unge mands hornhinde eller nyre til et levende menneske, der har brug for det. Har den der foretager transplantationen og den, der modtager organet, så derved gjort sig skyldig i den kriminelle handling?”

Svaret på det retoriske spørgsmål er efter lægernes opfattelse naturligvis nej. Derfor mener de også, at Retten til Liv i deres argumentation foretager det, de betegner som ”en følelsesmæssig kobling af vaccinen til en cellelinje til gennemførelsen af aborten”. De anmoder på den baggrund foreningen om at nuancere sine udmeldinger, som vil kunne afholde nogle fra at lade sig vaccinere.

Ønsker åbenhed og debat
I et svar fra Retten til Liv skriver kommunikationssekretæren og to bestyrelsesmedlemmer, at de er enige i betragtningerne omkring føtale stamceller versus differentierede celler. Til gengæld er de principielt uenige i, at man ved brug af HEK293-celler ikke skulle være med til legitimere gennemførelsen af abort på det barn, cellelinjen stammer fra.

”Ved en legal provokeret abort dehumaniseres et menneske. Når et samfund, der dehumaniserer et menneske, drager fordel af dets død, opstår en etisk problematik,” skriver de og kommer med et en sammenligning, som de finder mere dækkende end de fem lægers eksempel med transplantation fra et offer for en kriminel handling:

”Et kinesisk hospital tilbyder organer fra henrettede politiske fanger. Ville man ikke støtte en menneskerettighedsorganisation, der gør opmærksom på den etiske problematik, der følger med denne praksis? Dette er ikke det samme som at anklage en ulykkelig kinesisk kvinde, der i desperation tager imod et sådant organ til sit barn, for at være ansvarlig for det politiske mord.”

Retten til Liv understreger, at de heller ikke ønsker at anklage mennesker, der tager imod en vaccine fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson. Derimod vil de gerne ”gøre op med brug af fostercelleprodukter ved at skabe åbenhed og debat om denne problematik”.

Se foreningen artikel med links til de omtalte breve samt uddybning af Retten til Livs synspunkter