Det er vanskeligere at værne om livet

Hvad er et værdigt liv? Spørgsmålet er blevet mere presserende de senere år, hvor flere og flere debatter om kvinders ret til egen krop og aktiv dødshjælp er opstået og har vundet momentum.

Kan mongoler eksempelvis få et værdigt liv?

Og skal ældre og syge have mulighed for at afslutte deres liv?

Spørgsmålene berører nogle dybe og tunge dilemmaer – og svarene er ikke mindre komplicerede.

Det blev tydeligt under lørdagens forårsmøde i Christianskirken i Århus, hvor knap 20 havde taget imod invitationen til at høre Ulrik Nissen, lektor ved Århus Universitet og professor i teologisk etik.

Eftermiddagen begyndte med Lars Busk Sørensens salme Menneske, din egen magt – nummer 370 i salmebogen. Salmen blev regnet som kontroversiel, da den første gang kom ud, da den i så høj grad lod diakonien og det enkelte menneskes handlen stå så centralt:

Du skal værne det, der gror

overalt på denne jord.

Gennem dine varme hænder,

dine ansigtstræk, de kender,

kommer Gud til sine børn.

Lars Busk Sørensen (1986)

Ulrik Nissen forklarede, at han var provokeret af, at både Løgstrup og Sløk har haft held med at slå fast, at der ikke er nogen særlig kristen etik.

– Vi kører i ring, når vi spørger: Er der en kristen etik? Vi kommer ingen vegne med det spørgsmål. Jeg vil hellere spørge: Hvad er den kristne etik? For hvis man skal tale om en protestantisk kristendom, så er det uomgængeligt at tale om en kristen etik, fastslog han.

For Ulrik Nissen er der fire kilder til kristen etik: Bibelen, traditionen (den måde, hvorpå kirker gennem tiderne har ageret i samfundet, og hvordan kristne teologer og forfattere har talt om etik), fornuften og erfaringen.

Den kristne etik kan også finde anvendelse på moderne dilemmaer, mente Ulrik Nissen. Hvad stiller vi eksempelvis op med, at flere og flere kommer til verden gennem kunstig befrugtning? Er det ubetinget godt, at barnløshed afhjælpes ved, at et æg eller en sædcelle fra en fremmed donor?

Bliver forældres kærlighed til barnet så betinget af, at det opfylder nogle særlige kriterier, som forældre har udvalgt en donor ud fra?

Han er udfordret af, at en filosof som Peter Singer taler om, at man skal kunne vælge et barn fra indtil dette barn er 2 år gammel – altså abort efter at fødslen egentlig har fundet sted.

Dernæst satte Ulrik Nissen nogle ord på ars moriendi – altså kunsten at dø. I debatten om aktiv dødshjælp fylder menneskets autonomi og værdighed meget. Men Ulrik Nissen mente, at vi også burde inddrage det enkelte menneskes relationer – og ikke mindst tale om værdighed som en grund til at vælge livet til.

Ulrik Nissen ser flere udfordringer i debatten om aktiv dødshjælp end blot værdighed og autonomi. Læger kan også havne i et vanskeligt dilemma i forhold til lægeløftet og kan havne i en aparte relation i forhold til patienterne: “Hvad betyder det, hvis min læge potentielt kan tage livet af mig?”

Som afslutning havde Ulrik Nissen nogle anbefalinger til videre studie i emnerne:

• Dødshjelp i Norden? Etikk, klinikk og politikk – med blandt andre Ole Hartling og Morten Magelssen som medforfattere.
• The Christian art of dying – learning from Jesus af Allen Verhey
• Kærlighedens ansvar af Ulrik Nissen selv

Læs en længere reportage fra vintermødet i Serpens Aeneus, der udkommer medio maj – og udsendes til alle medlemmer af Kristelig Lægeforening.