4. maj 2022 af Kristelig Lægeforening
Af Ida Guldberg, formand for Kristelig Lægeforening
Det har givet anledning til bred debat i blandt andet P1 og i Kristeligt Dagblad, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har opdateret sin abortvejledning. Vi forstår godt baggrunden for, hvorfor WHO opdaterer sin vejledning. Men modtagelsen af den – særligt herhjemme – afslører nogle fundamentale udfordringer.
WHOs opdaterede abortvejledning er nemlig på kollisionskurs med sygeplejeskers og lægers samvittighed – uanset hvordan de nu står i spørgsmålet om abort. I Danmark har læger og sygeplejersker ret til at sige nej til at deltage i provokeret abort. Det er en vigtig rettighed. Men det er muligt at se for sig, at flere læger vil påberåbe sig den rettighed, hvis abortgrænsen skubbes fra 12. uge til 18. uge, 24. uge – eller i værste ingen abortgrænse overhovedet, hvis WHOs vejledning bliver taget alvorligt. Det er hævet over enhver tvivl, at jo ældre et foster bliver, jo tættere er fosteret på at kunne overleve ved fødsel. Ved en afskaffelse af alle abortgrænser vil sundhedspersonale være vidne til og aktive aktører i afslutningen af fostres liv – fostre, som er levedygtige. Det er kendt, at dette vil medføre store psykologiske og samvittighedsrelaterede belastninger for medarbejderne i sundhedsvæsenet.
Der kan være grunde til at ønske en abort. Det vil vi herfra ikke gøre os til dommere over. Vi vil ønske, at den kvinde, der ønsker at få foretaget en abort, møder læger og sygeplejersker, som vejleder både sagligt og medfølende om abortindgrebet, dets følger og kvindens muligheder.
Vi anerkender også, at kvinder ud over hele verden bliver uønsket gravide og i visse områder må igennem ydmygelser og livsfarlige, uautoriserede provokerede aborter.
Men hvis WHO mener at løse social armod og ulig adgang til sundhedsvæsenet og kvalificeret sundhedspersonale ved at give aborten helt fri, så tager WHO grueligt fejl. Der sker en forråelse, hvis fosteret helt frem til fødslen ikke tillægges nogen menneskelig værdi.
Vi ønsker ikke at dømme den kvinde, der har fået foretaget en abort. Vi tænker også på de kvinder, der får uoprettelige skader i underlivet – og de kvinder, der forbløder – på grund af uautoriserede aborter. Det er et forfærdeligt liv – og en forfærdelig død. Så langt er vi helt på linje med WHO. Men et godt mål (beskyttelsen af kvinden) helliger ikke alle midler (krænkelsen af fostret). Og her ser vi fundamentalt anderledes på fostrets ret til liv, end WHO gør.
4. maj 2022 af Kristelig Lægeforening
DEBAT: WHOs abortvejledning er på kollisionskurs med menneskelivet og lægers samvittighed
WHOs opdaterede abortvejledninger, som i realiteten fjerner enhver abortgrænse, giver anledning til dybe panderynker hos KLFs formand, Ida Guldberg, som har et debatindlæg i torsdagens udgave af Kristeligt Dagblad.
Af Ida Guldberg, formand for Kristelig Lægeforening
Det har givet anledning til bred debat i blandt andet P1 og i Kristeligt Dagblad, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har opdateret sin abortvejledning. Vi forstår godt baggrunden for, hvorfor WHO opdaterer sin vejledning. Men modtagelsen af den – særligt herhjemme – afslører nogle fundamentale udfordringer.
WHOs opdaterede abortvejledning er nemlig på kollisionskurs med sygeplejeskers og lægers samvittighed – uanset hvordan de nu står i spørgsmålet om abort. I Danmark har læger og sygeplejersker ret til at sige nej til at deltage i provokeret abort. Det er en vigtig rettighed. Men det er muligt at se for sig, at flere læger vil påberåbe sig den rettighed, hvis abortgrænsen skubbes fra 12. uge til 18. uge, 24. uge – eller i værste ingen abortgrænse overhovedet, hvis WHOs vejledning bliver taget alvorligt. Det er hævet over enhver tvivl, at jo ældre et foster bliver, jo tættere er fosteret på at kunne overleve ved fødsel. Ved en afskaffelse af alle abortgrænser vil sundhedspersonale være vidne til og aktive aktører i afslutningen af fostres liv – fostre, som er levedygtige. Det er kendt, at dette vil medføre store psykologiske og samvittighedsrelaterede belastninger for medarbejderne i sundhedsvæsenet.
Der kan være grunde til at ønske en abort. Det vil vi herfra ikke gøre os til dommere over. Vi vil ønske, at den kvinde, der ønsker at få foretaget en abort, møder læger og sygeplejersker, som vejleder både sagligt og medfølende om abortindgrebet, dets følger og kvindens muligheder.
Vi anerkender også, at kvinder ud over hele verden bliver uønsket gravide og i visse områder må igennem ydmygelser og livsfarlige, uautoriserede provokerede aborter.
Men hvis WHO mener at løse social armod og ulig adgang til sundhedsvæsenet og kvalificeret sundhedspersonale ved at give aborten helt fri, så tager WHO grueligt fejl. Der sker en forråelse, hvis fosteret helt frem til fødslen ikke tillægges nogen menneskelig værdi.
Vi ønsker ikke at dømme den kvinde, der har fået foretaget en abort. Vi tænker også på de kvinder, der får uoprettelige skader i underlivet – og de kvinder, der forbløder – på grund af uautoriserede aborter. Det er et forfærdeligt liv – og en forfærdelig død. Så langt er vi helt på linje med WHO. Men et godt mål (beskyttelsen af kvinden) helliger ikke alle midler (krænkelsen af fostret). Og her ser vi fundamentalt anderledes på fostrets ret til liv, end WHO gør.
Category: Etik
Følg os på Facebook
SENESTE NYHEDER
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra KLF