I et åbent brev til Sundhedsstyrelsen efterlyste antiabort-foreningen Retten til Liv i februar en tydeligere information omkring brugen af cellekulturer fra aborterede fostre til fremstilling af covid 19-vacciner. Det gælder nemlig for både AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner, at den vævskultur, som vaccinernes virus er dyrket på, ”er skaffet til veje ved udnyttelse af celler fra et foster, der har mistet livet i en provokeret abort”. Efter foreningens opfattelse indebærer dette en indlysende etisk konflikt.
Læge og kommunikationssekretær i Retten til Liv Kerstin Hoffmann uddyber det på følgende måde i Indre Missions tidsskrift Impuls:
”Der er ikke ’nye’ fostre, der løbende aborteres, fordi disse vacciner skal produceres. Men hvis vi ikke kan acceptere provokeret abort, fordi det fratager et selvstændigt menneske livet, så ligger der også et etisk problem i at udnytte dette til produktion og forskning.”
I brevet til Sundhedsstyrelsen gør Retten til Liv opmærksom på, at nogle måske af den grund vil undlade at blive vaccineret.
”Alle borgere bør derfor få mulighed for at fravælge vaccinen fra AstraZeneca og tilvælge en af de to mRNA-vacciner, hvis produktion ikke er forbundet med samme etiske problemstilling,” skriver foreningen til Sundhedsstyrelsen, som svarer, at det logistisk set ikke på nuværende tidspunkt er muligt at lade enkelte borgere få en anden vaccine – men hvis de takker nej, mister de ikke retten til at få en gratis vaccination på et senere tidspunkt.
Anmodning om en nuancering
Retten til Livs problematisering af vaccinerne har senest fået en række læger til at reagere. I et brev, som foreningen har offentliggjort, argumenterer de fem læger for, at brugen af de såkaldte HEK293-celler ikke udgør et etisk problem.
”[Disse celler] er ikke føtale stamceller, dvs. de har ikke potentialet til at videreudvikle sig til et foster. (…) For os at se er der en stor principiel forskel på føtale stamceller og videreudviklede (differentierede) celler fra et foster,” skriver de fem fremtrædende læger, Bent S. Lind, Lillian M. Søes, Christian Wejse, Ellen Kappelgaard og Mogens Holst Nielsen.
Et andet væsentligt argument fra de fem er, at man ved brug af HEK293-celler etisk set ikke gør sig medskyldig i den konkrete abort, der er ophav til cellerne.
”Vores logik er: Hvis en ung mand bliver udsat for en kriminel handling og dør, og man efter døden transplanterer den unge mands hornhinde eller nyre til et levende menneske, der har brug for det. Har den der foretager transplantationen og den, der modtager organet, så derved gjort sig skyldig i den kriminelle handling?”
Svaret på det retoriske spørgsmål er efter lægernes opfattelse naturligvis nej. Derfor mener de også, at Retten til Liv i deres argumentation foretager det, de betegner som ”en følelsesmæssig kobling af vaccinen til en cellelinje til gennemførelsen af aborten”. De anmoder på den baggrund foreningen om at nuancere sine udmeldinger, som vil kunne afholde nogle fra at lade sig vaccinere.
Ønsker åbenhed og debat
I et svar fra Retten til Liv skriver kommunikationssekretæren og to bestyrelsesmedlemmer, at de er enige i betragtningerne omkring føtale stamceller versus differentierede celler. Til gengæld er de principielt uenige i, at man ved brug af HEK293-celler ikke skulle være med til legitimere gennemførelsen af abort på det barn, cellelinjen stammer fra.
”Ved en legal provokeret abort dehumaniseres et menneske. Når et samfund, der dehumaniserer et menneske, drager fordel af dets død, opstår en etisk problematik,” skriver de og kommer med et en sammenligning, som de finder mere dækkende end de fem lægers eksempel med transplantation fra et offer for en kriminel handling:
”Et kinesisk hospital tilbyder organer fra henrettede politiske fanger. Ville man ikke støtte en menneskerettighedsorganisation, der gør opmærksom på den etiske problematik, der følger med denne praksis? Dette er ikke det samme som at anklage en ulykkelig kinesisk kvinde, der i desperation tager imod et sådant organ til sit barn, for at være ansvarlig for det politiske mord.”
Retten til Liv understreger, at de heller ikke ønsker at anklage mennesker, der tager imod en vaccine fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson. Derimod vil de gerne ”gøre op med brug af fostercelleprodukter ved at skabe åbenhed og debat om denne problematik”.
Se foreningen artikel med links til de omtalte breve samt uddybning af Retten til Livs synspunkter
Posted: 5. juli 2021 by Filip
Nordisk lægekonference med spændende program
Den 12-15. august inviterer KLF’s svenske søsterforening til en nordisk konference for kristne læger og medicinstuderende afholdt i to centralt beliggende kirker i Gøteborg. Der er tale om en hybridkonference med mulighed for at deltage enten fysisk i Gøteborg eller online.
Arrangørerne har under overskriften ”Faith in Medicine” sammensat et rigtig indbydende program. Formiddagene byder blandt andet på foredrag ved gode ICMDA-kendinge: Torsdag taler Peter Saunders om ”Troens rolle for den kristne læge”, fredag er det Rick Paul om ”Troens rolle i lægekaldet”, og lørdag fortæller John Wyatt om ”Det bibelske syn på menneske og omsorg”.
Hver enkelt af de tre formiddage byder også på seminarer i to forskellige spor. I et af seminarne vil pædiatrisk kardiolog Britt-Marie Joelsson reflektere over, hvordan man over for sine patienter kan vidne om ”de gode nyheder” i en sammenhæng, hvor man ikke direkte kan evangelisere. På de øvrige seminarer kan man blive klogere på de globale sundhedsudfordringer (Vinod Shah), samvittighedsfrihed inden for lægebehandling (Ruth Nordström), menneskelivets begyndelse (John Wyatt), ”død på bestilling” (Kalle Mäki og Rick Paul) og kønsdysfori (Peter Saunders).
Man vil naturligvis kun kunne få den fulde konferenceoplevelse ved at tage turen til Gøteborg, hvor der om eftermiddagen vil være mere uformelle sammenkomster. Ikke mindst de studerende vil have gode grunde til at møde frem i Gøteborg, da der for dem er arrangeret særlige udflugter og andre særskilte programpunkter. Men der er altså eftermiddags-”hangout” og fællesmåltider.
Om aftenen kl. 19.30-21.00 vil der igen være hybridmøde, blandt andet med input fra de øvrige nordiske lande. Konferencen rundes af med en gudstjeneste søndag formiddag.
Find det fulde program og praktiske oplysninger om pris og tilmelding under punkterne nederst på denne side fra Kristna Läkare och Medicinstudenter
5. juli 2021 Filip
Mundbindsbøn til en hverdag med COVID-19
Afdelingslæge og lektor Christian Wejse talte på et KLF-webinar den 9. juni om ”Menneskelige og åndelige vinkler på COVID-19”. Oplægget bød på en indsigtsfuld faglig gennemgang af de epidemiologiske aspekter set fra hans bord – fra tidligt af 2021 og frem til nu.
Desuden fortalte han om sine oplevelser – som både læge og kristen – af, hvad en pandemi med dens mange restriktioner og påpasselighed har gjort ved os som mennesker og som kirke. Selv har Christian Wejse blandt andet haft glæde af et lille personligt ritual i form af en ”mundbindsbøn”, som han læste op.
Mundbindsbønnen
GUD, min skaber,
jeg gør mig nu klar til at gå ud i verden.
Hjælp mig til at se det sakramentale i at bære dette mundbind.
Lad det være et ”ydre tegn på en indre nåde”
– en håndgribelig og synlig måde at vise,
at jeg elsker min næste som mig selv.
Kristus, da min læber nu er tildækket,
så afdæk mit hjerte,
så mennesker ser mit smil i mine øjenkroge.
Da min stemme nu er utydelig,
så hjælp mig at tale tydeligt
ikke kun med ord, men med min adfærd.
Helligånd, lad elastikken, som rører mine ører,
minde mig om at lytte
omhyggeligt og omsorgsfuldt til alle, jeg møder.
Lad dette simple klæde være skjold og banner,
og lad hvert åndedrag, det afskærmer,
være fyldt med din kærlighed.
Således beder jeg i dit navn og i din kærlighed.
Det høre og bønhøre du, Gud.
AMEN
Posted: 27. maj 2021 by Filip
Tak for en håndsrækning til Indien
I nyhedsbrevet udsendt den 15. maj appellerede vi til medlemmerne om en gave til den vanskelige indsats imod COVID-19 i Indien. Kristelig Lægeforenings Missionsfond har også ved tidlige lejligheder støttet det sydindiske missionshospital Kotagiri Medical Fellowship Hospital, som naturligvis tager del i arbejdet og forsøger at skaffe ilt til alle trængende.
Indsamlingen blandt modtagerne af KLF’s nyhedsbrev gav i alt 4.200 kr., og via midler fra missionsfonden blev der suppleret vi op, således at der i sidste uge kunne sendes i alt 10.000 kr. til Kotagiri. Herfra har vi modtaget følgende fra Tony Abraham Thomas, som er Medical Superintendent på hospitalet:
It is very encouraging and heart-warming to see your desire to help us in Kotagiri. Thank you very much for your kind contribution. I would make one more request – please pray for us, for courage and wisdom to do our work well, protection of staff from the infection and that we will glorify our Lord through our work.
Læs mere om Kotagiri og det aktuelle behov i pdf’en her.
Kotagiri-hospitalet samarbejder med det større Christian Medical College, Vellore, som har lavet en særlig informations- og indsamlingsside.
18. maj 2021 Filip
Rapport fra Nordisk lederforum 2021
Af formand Anne Bodilsen Bruun
Lørdag den 15. maj deltog jeg i nordisk lederforum, som i år blev afholdt for femte gang – denne gang online, hvilket havde den fordel, at jeg kunne deltage fra familie-campingturen 🙂
Det var et inspirerende og spændende møde med gode oplæg fra de forskellige lande. Altid godt at mødes på tværs af grænserne og høre nyt fra vores søsterforeninger.
Lempelse af lovgivninger
Fra Norge fortalte Morten Magelssen (som er taler på vores eget årsmøde til september) om ændringer i bioteknologiloven. Som noget nyt vil alle kvinder fremover blive tilbudt scanning i uge 11-13, ægdonation bliver lovligt for singlekvinder, og mitokondriedonation lovliggøres (dog fortsat som eksperimentel behandling).
Specielt de praktiserende læger har udtrykt bekymring for, hvordan det skal håndteres, og hvordan vejledning af patienter skal foregå. I Finland er det ydermere blevet lovligt med dobbeltdonation og embryodonation hvilket ikke er tilfældet i nogle af de øvrige nordiske lande.
I Norge præges den offentlige debat i øjeblikket også af en diskussion af grænsen for abort, hvor både 18 og 22 uger er blevet foreslået af partier i Stortinget, men hvor specielt grænsen ved 22 uger ifølge Morten Magelssen interessant nok kritiseres for ikke at tage vare om barnets rettigheder, også af store pro-abort grupper. For de interesserede kan en ny bog anbefales: ”Hva vil vi med fosterdiagnostikken?” af Bjørn Hofmann, Morten Magelssen m.fl.
Kønsskifte på børn indstilles
Den svenske formand, Jovanna Dahlgren, som er pædiatrisk endokrinolog, havde et oplæg om kønsdysfori. Her har man i Sverige i mange år været langt mere liberale end de øvrige nordiske lande, men Joanna Dahlgren kunne fortælle, at der er ved at ske en ændring i synet på behandling af disse vulnerable patienter.
Tidligere har man i kunnet opstarte hormonbehandling blot få uger efter første samtale med læge, og man har foretaget kønsskifteoperationer på børn ned til 13 års-alderen. Men mere og mere forskning har vist, at behandlingen hverken er uproblematisk eller entydigt hjælper. Studier med langtids-follow up har lav evidens for virkningen af hormoner, mange har andre psykosociale problemstillinger (specielt blandt de yngre kvinder), op mod 40 procent fortryder behandlingen. Desuden har de hormonbehandlede en to til fem gange øget risiko for apopleksi, AMI og DVT.
Faktisk har det nu betydet, at man på Karolinska i Stockholm fra 1. maj i år helt er stoppet med hormonbehandling af børn og i stedet arbejder på respektfuld behandling af disse børn, som i mange tilfælde har komplekse problemstillinger.
Et knudret etisk kodeks?
I Finland var der for få år siden en voldsom debat i både befolkning og parlament om eutanasi, og hvorvidt det skulle lovliggøres i Finland. Det blev nedstemt i parlamentet, og siden har et udvalg kigget både på lægers holdning til eutanasi. Her tegner der sig et billede af, at de læger, der har ingen eller få års klinisk erfaring, er større tilhængere af eutanasi end dem med lang klinisk erfaring. Undersøgelsen har også vist, at der generelt er stor efterspørgsel på bedre og mere hospice og mulighed for palliative teams og behandling.
Kalle Mäki, som præsenterede emnet, er stærkt involveret i det etiske råd i Finland og arbejder i øjeblikket også med forslag til revidering af WMA (World Medical Association) International Code of Medical Ethics. Kalle Mäki beskriver, at denne deklaration tidligere har været klar og tydelig i sit sprog, men at den i det nuværende udkast er langt mere knudret og svær at læse. Alle læger er velkomne til at kommentere, og skulle en af jer have lyst til at være med til at sikre, at vi fortsat har en tydelig internationalt etisk kodeks for læger, kan man læse mere nedenfor.
Jeg er taknemmelig for gode, engagerede nordiske kollegaer og glæder mig over, at vi fortsat kan have godt samarbejde på tværs af foreninger.
SE OGSÅ: Public consultation on a draft revised version of the International Code of Medical Ethics (WMA)
18. maj 2021 Filip
Godt nyt: Nordic Meeting 2021 afholdes i august!
De svenske arrangører har nu bekræftet, at der den 12-15. august afholdes nordisk konference i Gøteborg under overskriften ”Faith in Medicine” og med henvisning til Johannesevangeliet kapitel 14: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig!”.
Der arbejdes på en hybridkonference med mulighed for at deltage enten fysisk i Gøteborg eller online. Såfremt corona-situationen umuliggør fysisk fremmøde, vil konference blive udelukkende online. Ind til videre håber arrangørerne dog på en løsning, hvor mange vil møde frem fysisk, også fra de øvrige lande. Mere praktisk info følger.
Arrangørerne hos Kristna Läkare och Medicinare i Sverige har netop offentliggjort en foreløbig programoversigt for konferencen.
Oversigten afslører, at der fra torsdag til lørdag vil være et fyldigt program om formiddagen. Alle tre formiddage begynder med andagt kl. 8 efterfulgt af morgenmøder med polsk-østrigske Andrzej Turkanik, som er direktør for Quo Vadis Institute i Østrig. Herefter er der foredrag ved gode ICMDA-kendinge, John Wyatt (GB), Rick Paul (Holland) og Peter Saunders (GB), og til sidst en række seminarer. Der er i forbindelse med hvert programpunkt afsat god tid til gruppesamtaler, fysisk og online.
Man vil naturligvis kun få den fulde konferenceoplevelse ved at tage turen til Gøteborg, hvor der om eftermiddagen vil være mere uformelle møder. Om aftenen kl. 19.30-21.00 vil der igen være hybridmøder, blandt andet med input fra de øvrige nordiske lande.
Programmet vil blive løbende opdateret og kan findes via et link nederst på siden her: https://www.kristnalakare.se/nordic-meeting-2021
17. maj 2021 Filip
Menneskelige og åndelige vinkler på COVID-19
Christian Wejse har sagt ja til at holde et KLF-webinar onsdag den 9. juni kl. 19.30.
Han bruger i det daglige halvdelen af sin arbejdstid som afdelingslæge på infektionssygdomme, AUH, og den anden halvdel som lektor på Aarhus Universitet, hvor han leder Center for Global Sundhed på Institut for Folkesundhed. Hvis nogen i Kristelig Lægeforening forud for COVID-19 ikke har kunnet sætte ansigt på Christian Wejse, kan de det med stor sikkerhed nu, hvor han i mere end et år har været et af mediernes yndlings-orakler inden for pandemihåndtering.
På webinaret vil han fortælle om og svare på spørgsmål om de epidemiologiske aspekter, men også om at stå med håndteringen af de svært syge patienter med mange dødsfald i afdelingen, herunder svære valg af behandlingsniveau. Han vil også komme ind på sine oplevelser med den kæmpestore medieinteresse. Og som både læge og kristen vil han komme ind på, hvad en pandemi med dens mange restriktioner og påpasselighed har gjort ved os som mennesker og som kirke.
Link til mødet udsendes med nyhedsbrevet.
Ph.d. Christian Wejse (f. 1969) bliver fra september leder af Klinik for Kompleks og Tværkulturel Medicin, der også kommer til at ligge på Infektionssygdomme AUH. Han er gift med Elisa, som er præst i Odder Frimenighed, som er en del af Dansk Oase, og de har 4 børn i alderen 13-23.
7. maj 2021 Filip
Onlinemøde om kunstig intelligens den 20. maj
De to møder, som Kristelig Lægeforening foreløbigt har holdt som webinarer i henholdsvis januar og april, giver smag på mere. Nu vil vi forsøge os med ”genbrug” af et af ICMDA’s bedste -webinarer fra 2020 og med en efterfølgende drøftelse af emnet: brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet.
Professor John Wyatt, som er børnelæge og ikke mindst en af Englands førende kristne sundhedsetikere, vil være kendt af mange KLF-medlemmer, da han har været hovedtaler på flere årsmøder, senest i Svendborg i 2018. Han har blandt andet skrevet bogen Matters of life and death, som er oversat til mere end ti sprog. I ICMDA-regi har Wyatt holdt en række webinarer, blandt andet i oktober 2020, hvor overskriften var Artificial Intelligence and the future of healthcare.
Konceptet for KLF-mødet er, at vi mødet på Zoom torsdag den 20. maj kl. 19.30, hvor vi ser webinaret med John Wyatt sammen. Efterfølgende drøfter vi dette i plenum eller i grupper, afhængig af hvor mange der er med.
Anne Bodilsen Bruun og Marie Bodilsen Nielsen står for aftenen. De opfordrer til, at KLF-medlemmer mødes rundt om i landet for at se webinaret og deltage sammen.
Link til Zoom-mødet sendes ud med Kristelig Lægeforenings nyhedsbrev i uge 19.
På John Wyatts egen hjemmeside kan man fordybe sig i det overordnede emne: Technology, AI and robotics
30. marts 2021 Filip
Etisk debat om accept af vacciner og aborter
I et åbent brev til Sundhedsstyrelsen efterlyste antiabort-foreningen Retten til Liv i februar en tydeligere information omkring brugen af cellekulturer fra aborterede fostre til fremstilling af covid 19-vacciner. Det gælder nemlig for både AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner, at den vævskultur, som vaccinernes virus er dyrket på, ”er skaffet til veje ved udnyttelse af celler fra et foster, der har mistet livet i en provokeret abort”. Efter foreningens opfattelse indebærer dette en indlysende etisk konflikt.
Læge og kommunikationssekretær i Retten til Liv Kerstin Hoffmann uddyber det på følgende måde i Indre Missions tidsskrift Impuls:
”Der er ikke ’nye’ fostre, der løbende aborteres, fordi disse vacciner skal produceres. Men hvis vi ikke kan acceptere provokeret abort, fordi det fratager et selvstændigt menneske livet, så ligger der også et etisk problem i at udnytte dette til produktion og forskning.”
I brevet til Sundhedsstyrelsen gør Retten til Liv opmærksom på, at nogle måske af den grund vil undlade at blive vaccineret.
”Alle borgere bør derfor få mulighed for at fravælge vaccinen fra AstraZeneca og tilvælge en af de to mRNA-vacciner, hvis produktion ikke er forbundet med samme etiske problemstilling,” skriver foreningen til Sundhedsstyrelsen, som svarer, at det logistisk set ikke på nuværende tidspunkt er muligt at lade enkelte borgere få en anden vaccine – men hvis de takker nej, mister de ikke retten til at få en gratis vaccination på et senere tidspunkt.
Anmodning om en nuancering
Retten til Livs problematisering af vaccinerne har senest fået en række læger til at reagere. I et brev, som foreningen har offentliggjort, argumenterer de fem læger for, at brugen af de såkaldte HEK293-celler ikke udgør et etisk problem.
”[Disse celler] er ikke føtale stamceller, dvs. de har ikke potentialet til at videreudvikle sig til et foster. (…) For os at se er der en stor principiel forskel på føtale stamceller og videreudviklede (differentierede) celler fra et foster,” skriver de fem fremtrædende læger, Bent S. Lind, Lillian M. Søes, Christian Wejse, Ellen Kappelgaard og Mogens Holst Nielsen.
Et andet væsentligt argument fra de fem er, at man ved brug af HEK293-celler etisk set ikke gør sig medskyldig i den konkrete abort, der er ophav til cellerne.
”Vores logik er: Hvis en ung mand bliver udsat for en kriminel handling og dør, og man efter døden transplanterer den unge mands hornhinde eller nyre til et levende menneske, der har brug for det. Har den der foretager transplantationen og den, der modtager organet, så derved gjort sig skyldig i den kriminelle handling?”
Svaret på det retoriske spørgsmål er efter lægernes opfattelse naturligvis nej. Derfor mener de også, at Retten til Liv i deres argumentation foretager det, de betegner som ”en følelsesmæssig kobling af vaccinen til en cellelinje til gennemførelsen af aborten”. De anmoder på den baggrund foreningen om at nuancere sine udmeldinger, som vil kunne afholde nogle fra at lade sig vaccinere.
Ønsker åbenhed og debat
I et svar fra Retten til Liv skriver kommunikationssekretæren og to bestyrelsesmedlemmer, at de er enige i betragtningerne omkring føtale stamceller versus differentierede celler. Til gengæld er de principielt uenige i, at man ved brug af HEK293-celler ikke skulle være med til legitimere gennemførelsen af abort på det barn, cellelinjen stammer fra.
”Ved en legal provokeret abort dehumaniseres et menneske. Når et samfund, der dehumaniserer et menneske, drager fordel af dets død, opstår en etisk problematik,” skriver de og kommer med et en sammenligning, som de finder mere dækkende end de fem lægers eksempel med transplantation fra et offer for en kriminel handling:
”Et kinesisk hospital tilbyder organer fra henrettede politiske fanger. Ville man ikke støtte en menneskerettighedsorganisation, der gør opmærksom på den etiske problematik, der følger med denne praksis? Dette er ikke det samme som at anklage en ulykkelig kinesisk kvinde, der i desperation tager imod et sådant organ til sit barn, for at være ansvarlig for det politiske mord.”
Retten til Liv understreger, at de heller ikke ønsker at anklage mennesker, der tager imod en vaccine fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson. Derimod vil de gerne ”gøre op med brug af fostercelleprodukter ved at skabe åbenhed og debat om denne problematik”.
Se foreningen artikel med links til de omtalte breve samt uddybning af Retten til Livs synspunkter
30. marts 2021 Filip
Herman Rendtorff 1928-2021
Af Karen Nielsen
Herman Rendtorff er død. En kæmpe i Kristelig Lægeforening har sagt farvel.
Hermen Rendtorff blev født i Indien, hvor hans forældre var missionærer for DMS.
Efter embedseksamen uddannede han sig i psykiatri, og efter overlægestillinger i Glostrup og på Vejle Fjord kom han til Dianalund og Kolonien Filadelfia. Her var han leder af neurosehospitalet frem til sin pensionering.
Mit første minde om Herman var fra studentertiden, hvor medicinerkredsen var inviteret på weekend i Dianalund hos Herman og Aja. Vi fik set neurosehospitalet med den smukke kirke i skoven – Herman spillede på orglet, og vi så epilepsihospitalet. På hjemvejen ville vi alle være psykiatere!
Herman var altid aktiv i Kristelig Lægeforening og var formand for foreningen fra 1982 til 1987.
Han deltog i de nordiske møder og ICMDA-kongresserne i Stavanger og Durban.
Herman var aktiv i oprettelsen af pastoral-psykologiske seminarer mellem præster og læger på Filadelfia med arbejdet omkring sjælesorg.
Efter pensionering tog han fat på beskrivelse af sygdomsbilleder i Bibelen sammen med Johs. G Andersen, Arne Skipper og Asger Bindslev. Det blev til mange spændende foredrag, men desværre aldrig en fælles udgivelse.
Herman udgav i 2011 bogen: Om kristelig Lægeforening og Lægemission, og året efter: Sygdomsbilleder i Bibelen og om sjælesorg.
Herman deltog trofast i vores møder, så længe helbredet tillod det.
Herman efterlader sin hustru Aja, med hvem han var gift i 69 år. Herman blev 93 år.
Ære være hans minde.
16. marts 2021 Filip
Eksklusivt ICMDA-kursus udruster til evangelisation og trosforsvar
Confident Christianity er et kursus i evangelisation og trosforsvar, som er udviklet af KLF’s britiske søsterforening, CMF. Det bliver nu udbudt i regi af ICMDA for deltagere fra tre grupper af verdensdele. For læger fra Europa samt Nord- og Sydamerika finder kurset sted fra den 14. april og frem til 16. juni i form af ti online-sessions på onsdage kl. 17-18 dansk tid. Derudover er der læsestof og videoer til omkring en times forberedelse per gang.
Der er tale om faciliteret online-undervisning suppleret af et mentorprogram med trainers, som er blevet personligt oplært af Peter Saunders, som er CEO for ICMDA og tidligere CMF-frontmand.
Der er kun plads til 8-10 deltagere i det europæisk-amerikanske kursus, og derfor er der også opstillet en række kriterier, som skal uddybes i ansøgningen, blandt andet at man kan deltage i alle sessions, at man har en form for engagement i sin nationale medlemsorganisation, altså for Danmarks vedkommende KLF, og at man anfører navne og kontaktinformationer på to referencer.
Læs mere på ICMDA.net
En del af Peter Saunders’ videoer til kurset findes i øvrigt på denne YouTube-kanal
Seneste nyheder
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra KLF
Følg os på Facebook