Formand: Anne Bodilsen, Oslogade 27, 8200 Århus N klfformand@gmail.com Tlf. 61 30 81 14

Spændende online-seminarer fra ICMDA

Kristelig Lægeforenings internationale paraplyorganisation, International Christian Medical and Dental Association, afholder webinar direkte fra London og andre lokationer verden rundt, torsdage kl. 13-14. Det er gratis at deltage, men man skal registrere sig på forhånd.

Webinarene består af grundige oplæg fra oplægsholderen eller oplægsholderne, og som deltagerne kan man løbende skrive sine spørgsmål. I forlængelse af oplægget læser værten for webinarerne, ICMDA-CEO Peter Saunders (billedet), spørgsmålene højt.

Efterfølgende er der muligt at se eller gense de enkelte webinarer. De fleste af dem har naturligt været præget direkte eller indirekte af COVID-19-pandemien, eksempelvis ”Christianity and Plagues – Lessons from history” (John Wyatt den 4. maj, se det her) og “COVID and its likely impact on the future of health care” (Vinod Shah & Arun Zechariah den 11. juni, se det her).

Men der også en række andre emner på bordet omkring aktuel praksis og lederskab inden for sundhedsarbejde. Senest har professor John Wyatt holdt oplæg om et emne, han også skulle have talt om i København i marts 2020, nemlig “Artificial intelligence and the future of healthcare” (24, september, se det her).

De kommende torsdage er der vanskelige etiske emner på programmet:
1. oktober: “The ethics of genomic editing” v. Dr Trevor Stammers
8. oktober: “Managing gender dysphoria in childhood” v. Prof John Whitehall
15. oktober: “Corruption in healthcare” v. Prof Andrew Tomkins

Man kan få overblik over kommende af allerede afholdte webinarer på siden her, hvor man også kan tilmelde sig: https://icmda.net/training/webinars/

Der er allerede opbygget en betydelige ressource af tankevækkende oplæg. I Kristelig Lægeforenings regi kan vi opfordre til at overveje et lokalt eller regionalt initiativ: Hvad med at gå sammen nogle stykker, se et af oplæggene og efterfølgende diskutere det med hinanden?

Et omskæringsforbud ser ikke ud til at få politisk opbakning

De færreste i Danmark går som sådan ind for rituel omskæring af små drenge. Det betyder ikke nødvendigvis, at man vil forbyde det relativt harmløse indgreb som måske endda kan have gavnlige effekter. Som etisk dilemma sætter det individers selvbestemmelse over for åndsfrihed. Eller det kan ses som et spørgsmål om tolerance over for intolerance. Nu har Folketingets to største partier efter længere tids tøven meldt ud, hvad de mener.

Af Filip Graugaard Esmarch

Efter at folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøll-Bille fra Partiet Fremad i sidste måned annoncerede et lovforslag om, at Danmark som det første land i verden skal forbyde ikke-terapeutisk omskæring af drenge, fulgte TV 2 og Politiken op med en fælles meningsmåling, hvori hele 86 procent mente, at omskæring af drenge under 18 år bør forbydes.

Der har i den senere tid været usikkerhed om, hvorvidt Ammitzbøll-Bille med sit forslag havde chancer for at samle flertal i Folketinget. Statsminister Mette Frederiksen selv har får år tilbage udtalt sig positivt om et forbud, men i efteråret 2019 kunne Socialdemokratiet ikke støtte et borgerforslag omkring dette. Alligevel har både Socialdemokratiet og Venstre tøvet med at melde ud, hvor de står aktuelt. Torsdag eftermiddag lød det så fra begge partiers ledere, at de ikke går ind for forbuddet.

Procenttallene i TV 2 og Politikens meningsmåling havde formodentlig også set anderledes ud, hvis deltagerne var blevet bedt om at forholde sig til religionsfrihed eller åndsfrihed. Eller til mindretalsgruppers mulighed for at videreføre en central kulturel eller religiøs betinget praksis i form af et mindre operativt indgreb, hvori de potentielle komplikationer eller skadelige effekter næppe kan siges at overgå de potentielt gavnlige følgevirkninger – så længe indgrebet vel at mærke foretages på medicinsk forsvarlig vis.

Anæstesiologer vil ikke stå på mål for vejledning
Ovennævnte formulering ville nok være for indviklet til en meningsmåling. Men den synes at være i tråd med den opdaterede version af notatet ”Ikke-terapeutisk omskæring af drenge”, som Styrelsen for Patientsikkerhed udgav i februar 2020. Notatet er blevet til på baggrund af en gennemgang af tilgængelig videnskabelig litteratur samt faglige drøftelser. Dets konklusionen er, ”at der både er helbredsmæssige fordele og risici forbundet med ikke-terapeutisk omskæring”:

Styrelsen vurderer i notatet, ”at de gavnlige effekter har klinisk beskeden betydning i dansk sammenhæng”. Samtidig er der ”ikke påvist negativ effekt på seksuel funktion”, og ”de identificerede komplikationer er ikke af en karakter, der giver anledning til, at ikke-terapeutisk omskæring ikke kan ske patientsikkert”.

I forlængelse af dette notat var det planen, at der nu skulle udarbejdes en opdateret version af styrelsens ”Vejledning om omskæring af drenge”. Det har i den forbindelse vakt stor opsigt, at næsten alle sundhedsfaglige medlemmer af arbejdsgruppen i løbet af august har trukket sig fra arbejdet med vejledningen. Repræsentanterne fra anæstesiolog-gruppen (DASAIM) trak sig, fordi de mener, at en omskæring altid bør foregå under fuld narkose, hvorimod styrelsen ikke ønsker at ændre sin anbefaling om, at lokalbedøvelse er tilstrækkeligt.

Denne uenighed er også beskrevet i notatet fra februar. Heri fremhæver Styrelsen for Patientsikkerhed, at general anæstesi (fuld narkose) ”er indgribende over for barnets fysiologi, kræver faste og er forbundet med en række risici, særligt hos børn under 1 år”, og at man i øvrigt heller ikke i nogen andre lande gør sådan ved omskæring. Desuden pointerer styrelsen, at DASAIM i sin argumentation har begået den fejl ”at overføre resultater om udvikling af negative langtidseffekter af utilstrækkelig smertedækning til mindre og kortvarige indgreb, som eksempelvis omskæring”.

Lægeforeningen vil ”genbesøge” en holdning
I et interview med Ugeskriftet.dk bakker formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke imidlertid op om de lægevidenskabelige selskabers beslutning om at forlade arbejdsgruppen. Ifølge artiklen ser hun ”sagen om vejledningen, herunder de lægefaglige selskabers udmeldinger, som en anledning til at drøfte i Lægeforeningens bestyrelse, om foreningens officielle holdning til rituel omskæring skal genbesøges”.

I Lægeforeningens politikpapir fra 2016 slås det fast, at ”omskæring af drenge uden medicinsk indikation er etisk uacceptabelt (…), før drengen har opnået myndighed til selvstændigt at tilvælge indgrebet”. Det begrundes med smerte og ubehag hos barnet, risikoen for komplikationer og retten til at bestemme over egen krop. Samtidig slår Lægeforeningen fast, at målet må være en eliminering af omskæring af drengebørn uden medicinsk indikation, og at det skal ske ”i dialog med de befolkningsgrupper, for hvem drengeomskæring har en særlig religiøs eller kulturel betydning”, samtidig med, at det er vigtigt at minimere uautoriserede indgreb.

Netop det sidste er en væsentlig årsag til, at man i Lægeforeningen hidtil har været tilbageholdne med at anbefale et egentligt forbud. I december 2016 sagde den daværende formand for Lægeforeningens etikudvalg, Lise Møller, sådan i en artikel på laeger.dk:

”Vi har diskuteret det grundigt, også i vores etiske udvalg. Vi er nået frem til det, at det er vanskeligt at forudsige konsekvenserne af et forbud. Både for de pågældende drenge – man kan for eksempel frygte mobning og uautoriserede indgreb med komplikationer – og for de kulturelle og religiøse grupper, som de er en del af. Det er der ingen, der har overblik over, og derfor har vi besluttet ikke tage stilling til dette spørgsmål.”

Og på nutidens politiske scene ser der blandt Folketingets medlemmer altså ikke ud til at være flertal for et forbud – trods den massive folkelige opbakning til et sådant. Det kan skyldes, at de er mere opmærksomme på, hvad der egentlig er på spil. Som udlandsredaktør Anna Libak udtrykker det i det seneste nummer af Weekendavisen, ville Danmark risikere at blive verdenskendt som et jødefjendsk land og en ”intolerancens højborg”. Og i det næste nummer, som bliver trykt fredag den 11. september, uddyber Mette Frederiksen sin holdning i en interviewartikel, som har fået overskriften ”Vi står i gæld til jøderne”.

LINKS:

DOKUMENT
Styrelsen for Patientsikkerhed: Ikke-terapeutisk omskæring af drenge (notat februar 2020)

Hilsen fra Gry og James, august 2020

Læge/sygeplejerske-missionærparret James Appel og Gry Andersen flyttede i november sidste år fra Chad til nye udfordringer i Liberia. De er kommet godt i gang, men er udfordret af mangel på udstyr i det lille hospital i kystbyen Robertsport.

Af Gry Andersen og James Appel

Hilsen til alle fra Liberia! Vi har boet her i de sidste ni måneder i et gammelt, nedslidt motel med en støjende video club på den anden side af gaden og en endnu mere støjende bar/natklub rundt om hjørnet. Men vi er tæt på stranden!

Hospitalet, vi arbejder på, ligger oppe ad bakken. Det blev bygget i 1940’erne af den episkopale kirke og overgik til regeringen i 1970’erne, da kirken ikke længere havde midlerne til at videreføre det. Der er ikke sket meget med det siden da – på grund af den lange borgerkrig, Ebola og nu COVID19.

James har udført alle former for kirurgi og har på en eller anden måde fået et ry for at være en bone doctor, så han klarer masser af kompliceret ortopædkirurgi ved siden af hans almene kirurgi samt obstetrisk og urologisk praksis. Der er to andre læger på hospitalet. Den ene er medical director, en læge med fire års erfaring. Han yder en stærk indsats for forandringer. Den anden læge er også liberianer og nyuddannet fra medicinstudiet, som her er seks måneders gynækologi-obstetrik og almen kirurgiuddannelse.

Ud over manglen på lægemidler og andre ressourcer generelt er de største vanskeligheder af diagnostisk art. Takket være en donation fra Kristelig Lægeforenings Missionsfond har vi Butterfly-ultralyden (en håndholdt ultralydsscanner). Men laboratoriet er dårligt udstyret. Der er ingen kemikalier eller mikrobiologi og intet udstyr til analyse af blodværdier bort set fra hæmatokrit. De har ikke engang et apparat blodsukkermonitorering, som de fleste diabetespatienter i Vesten har i deres egne hjem.

Røntgenmaskinen er kommet op at køre men er afhængig af manuel filmbehandling – med hjælp fra en sygeplejerske, som vi har sendt til et andet hospital for at få to måneders læretid. Så røntgenbillederne er ofte langt fra klare, hvilket virkelig hæmmer James i hans arbejde med ortopædiske patienter.

Overordnet har det været lidt hårdt, men tilfredsstillende, da vi ser patienter komme sig, nogle gange også efter sygdomme, de har båret rundt på i årevis i deres søgen efter nogen, der var i stand til at operere dem. Og i øvrigt lever vi i et tropisk paradis lige ved stranden med verdensklasse-surfbølger inden for gåafstand. Der kunne være værre steder at blive spærret inde under den globale pandemi.

Bed for det personale, der prøver at tage imod forandringer – og befolkningen, der er meget undertrykt.

Blessings! James, Gry, Miriam, Noah og Isak

Gry og James er i Danmark de kommende måneder og håber blandt andet at kunne deltage på Kristelig Lægeforenings årsmøde i Odense den 2.-3. oktober.

Måske vil nogle af Kristelig Lægeforenings medlemmer kunne hjælpe Gry og James med at skaffe noget udstyr. Her er en liste over de ting, som det vil være en særlig stor hjælpe for dem at få:

  • Diverse skruer og plader til ortopædkirurgi
  • Kvalitets-staseslanger
  • Glucometer og teststrimler
  • Suturer, gerne med stor nål.

Man er velkommen til at kontakte Gry og James og høre nærmere på appeltwin1(at)yahoo.com

DKS: Afmægtighed fører til forråelse

Foto: Gundila Vogel/Pixabay 

Dansk Kristelig Sygeplejeforening mener, at der håb om at komme den uværdige pleje til livs, hvis man begynder med at yde omsorg for omsorgsyderne.

Kristelig Lægeforenings søsterforening blandt sygeplejerskerne har blandet sig i den debat om forråelse på nogle af landets plejecentre, som er taget til, efter at TV 2 har vist dokumentarprogrammerne ”Plejehjemmene bag facaden”.

Annette Langdahl og Grete Schärfe er henholdsvis udviklingskonsulent og formand i Dansk Kristelig Sygeplejeforening. De henviser i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad til psykolog Dorthe Birkmose, som mener, at forråelse er en overlevelsesstrategi, når omsorgspersonale bliver afmægtigt.

”I Dansk Kristelig Sygeplejeforening tror vi på, at plejepersonalet skal behandles værdigt som hele mennesker for at kunne møde borgeren på tilsvarende måde,” skriver de og slår lidt længere nede i indlægget pointen fast:

”Løsningen er attraktive plejehjem med en kultur præget af høj faglighed, værdighed og kærlighed, hvor den enkelte medarbejder får plads til at leve værdierne og fagligheden ud. Det er et værn mod forråelse og dehumanisering.”

Læs Annette Langdahl og Grete Schärfes læserbrev i Kristeligt Dagblad (kræver ikke abonnement)

Psykolog Dorthe Birkmose har blandt andet skrevet en række artikler om ”forråelsesrisikoen” og fået dem indtalt som lydartiklen – find dem her.

Mindeord for Hanne Christensen, 7.12.1951 – 18.6.2020

Hanne Christensen (1951-2020)

Hanne, ældst af fire søskende, kom fra Thyregod. Læste medicin i København, faldt hurtigt til der, var med i KFS og deltog i den internationale bibelkreds.

Efterfølgende hospitalsansættelse i Hjørring og i Sverige, Eksjö og Tranås. Alle steder var hun afholdt for ordentlighed og redelighed i arbejdet og for det stabile, gode humør. Man var aldrig i tvivl om, hvad hun mente, det blev udtrykt klart, højt og bestemt. Hanne var fast forankret i den kristne tro.

Snart kom kaldet til missionsarbejdet. Hun var udsendt af Etiopermissionen i 1983-1997 med virke i Kigali og Yirga Alem Hospitaler og senere i Dodola, hvor arbejdet overvejende var vejledning og undervisning på de små klinikker i distriktet.

Efter hjemkomsten fik hun arbejde på Grindsted Sygehus, og derfra gik hun i solopraksis i Christiansfeld. Hun var meget glad for arbejdet der og for byen. En periode var hun formand for den indremissionske forening.

Det var en stor skuffelse for Hanne, at hun ikke kunne få fornyet sit visum til Etiopien i 1997. Senere fandt hun dog mening i dette, ”for min familie har brug for mig ”. Med sygdom og død inden for den allernærmeste familie engagerede hun sig så meget som muligt i familiernes ve og vel. Hun tog på bedsteforældre-lejr, højskoleophold og udflugter med nevøer og niecer, de elskede at være sammen med hende.

Gennem de seneste tre-fire år fik hun leversygdom og fik også ALS som broderen. Hanne vidste, hvad der ville komme, klagede sig aldrig.

Æret være hendes minde.

Else Kappelgaard

Norge indfører tidlig fosterscanning og udvidet adgang til diagnostik

”Endelig kan alle få en søn”, lyder en af overskrifterne i den norske debat, efter at Stortinget i Norge i slutningen af maj vedtog en mere liberal bioteknologilov, som skaber en del bekymring.

I midten af maj indsamlede Norges Kristelige Legeforening sammen med organisationen Menneskeverd underskrifter imod unødvendig fosterdiagnostik. Unødvendig i den forstand, at der ikke findes dokumentation for en sundhedsgevinst, eller at flere liv kan reddes, ved undersøgelse af fostre allerede i graviditetens første trimester, altså inden udgangen af den 12. graviditetsuge og dermed inden grænsen for fri abort (i Norge såvel som i de fleste andre europæiske lande).

Mere end 45.000 underskrifter blev indsamlet på under en uge. Det skete op til vedtagelsen af en række ændringer i den norske bioteknologilov, som Stortinget stemte om den 26. maj.

Norge har hidtil haft en af Europas mest de mest restriktive lovgivninger på området, men det ser nu ud til at være ved at ændre sig. Den opdaterede lov indebærer blandt andet, at alle gravide i første trimester vil modtage tilbud om ultralydsscanning, og at grænsen for tilbud om fosterdiagnostik sænkes fra 38 år til 35 år ved termin.

Generalsekretær i Menneskeverd Morten Dahle Stærk bruger i en nyhed på menneskeverd.no Danmark som et eksempel på, hvor galt det kan gå, når man iværksætter denne form for massetest. Ifølge Sundhedsstyrelsen vælger ca. 95 procent af de danske gravide, som får konstateret en kromosomafvigelse hos fosteret, at få foretaget en abort.

”[En sådan massetest] er specielt målrettet mod at identificere Downs Syndrom og nogle få andre arvelige tilstande. Vi reagerer kraftigt på, at den norske stat vil bruge 100 millioner kroner og enorme ressourcer på at tilbyde dette til alle. Når vi ved, at ni ud af ti, som får denne besked, får foretaget en abort, er dette stærkt diskriminerende over for dem det gælder,” siger Morten Dahle Stærk.

Et skridt nærmere designerbabyen?
I norske medier finder man drøftelser af spørgsmålet om, hvorvidt landet med den ændrede lovgivning bevæger sig i retning af et sorteringssamfund. Diskussionen er blevet styrket af, at den nyere fosterdiagnostiske NIPT-test, hvor barnets genetiske egenskaber kan afdækkes via en blodprøve foretaget på moderen, er nu er blevet tilladt at udføre på alle gravide i Norge. Denne test kan fra omkring den tiende graviditetsuge give en indikation på blandt andet Downs Syndrom, men også på barnets køn og meget andet.

”Hvor skal grænsen efterhånden gå for, hvad kvinden kan påberåbe sig at have krav på at vide om barnet, hun bærer? Dette gør os bekymret med tanke på fremtiden og de muligheder, forældre efterhånden kan få for at vælge egenskaber ved deres børn,” lød det sidste år i et debatindlæg fra organisationen Menneskeverd i avisen Dagbladet.

Og i juni i år påpeger professor Bjørn Hofmann et indlæg bragt i samme avis, at netop lovliggørelsen af sundhedspersonales medvirken til NIPT på alle gravide, straks har fået norske firmaer til at udnytte muligheden:

”Dagen efter vedtagelsen fik jeg det første tilbud om NIPT fra et firma, som tilbyder blodprøver [og nu altså] kønstest for 490 euro. Der er 99,99% chance for, at svaret er korrekt, og 99% chance for, at jeg får svaret før grænsen for selvbestemt abort. Ifølge firmaet kan jeg nu vælge mit barns køn,” referer Bjørn Hofmann og fortsætter:

”Nu er kønstest af fostre fortsat forbudt i Norge, men firmaet har siden 2016 tilbudt NIPT til norske kvinder og opfordret sundhedspersonale til å hjælpe dem med at tage blodprøven. Svaret kommer med posten. Nå får norsk sundhedspersonale lov til å ta prøven. Hvordan man skal begrænse brugen, er højst uklart – særlig når selvbestemmelse har været det vigtigste argument for indføringen af testen.”

Bjørn Hofmann er blandt andet tilknyttet Senter for medisinsk etikk ved Universitetet i Oslo, og han har skrevet flere bidrag til den norske debat sammen med sin kollega ved centret, Morten Magelssen. Sidste nævnte kommer lørdag den 3. oktober til Odense og holder foredrag om etik ved livets begyndelse på Kristelig Lægeforenings årsmøde.

Filip


10 væsentlige ændringer i den norske bioteknologilov

  1. Tilbud om ultralyd til alle gravide i første trimester
  2. Aldersgrænse for fosterdiagnostik sænkes fra 38 år til 35 år
  3. Tilbud om blodprøvetest (NIPT) til alle kvinder, som har krav på fosterdiagnostik, eller ved fund i forbindelse med tidlig ultralyd med tillægsundersøgelser, uafhængigt av kvindens alder
  4. Enlige får ret til assisteret befrugtning ved sæddonation (men ikke ægdonation/dobbeltdonation)
  5. Ægdonation tillades (max tre ægudtagninger pr. donor; rugemodeskab tillades ikke)
  6. Indførelse af aldersgrænse for assisteret befrugtning: 46 år.
  7. Det gøres lovligt at lagre et befrugtet æg, indtil kvinden, det skal sættes ind i, er fyldt 46 år.
  8. Det gøres lovligt at nedfryse ubefrugtede æg, også på et ikke-medicinsk grundlag
  9. Det gøres lovligt at benytte sæd fra en afdød til assisteret befrugtning, forudsat at manden har ønsket dette og at kvinden er enlig.
  10. Donorbørns krav om at få besked om donors identitet nedsættes fra deres fyldte 18 år til 15 år.

Kilde: Endringer i bioteknologiloven og tilhørende retningslinjer (DLA Piper 28.05.2020)


Links


Stor ny bog om dødshjælp i Norden

Dødshjelp i Norden?
Cappelen Damm Akademisk, maj 2020
316 sider
Tilgængelig som pdf: dødshjælp.org

I midten af maj 2020 udkom den omfattende antologi ”Dødshjelp i Norden? Etikk, klinikk og politikk”. Den har bidrag fra både nordmænd, svenskere, danskere og finner og udgør et vægtigt bidrag til debatten om, hvorvidt dødshjælp bør legaliseres.

De tre danske bidragydere er overlæge på Vejle Sygehus Ole Hartling, som har bidraget til et overblikskapitel om situationen i de enkelte lande, og som selv skrevet ”Legalisering af dødshjælp – den indirekte afvisning”. Hospitalspræst ved Rigshospitalet Christian Juul Busch har skrevet kapitlet ”Autonomi er noget vi giver hinanden”, og endelig har læge, filosof og bioetikprofessor ved University of Manchester Søren Holm skrevet kapitlet med overskriften ”Er det at blive gammel tilstrækkelig årsag til dødshjælp?”.

Den ene af bogens tre redaktører er norske Morten Magelssen, taler på Kristelig Lægeforenings årsmøde i oktober. Han har skrevet et interessant kapitel med overskriften ”Språk og virkelighet i dødshjelpsdebatten”.

Bogen er udgivet i Norge af Norges største forlag, Cappelen Damm, men den er også frit tilgængelig via Nordic Open Access Scholarly Publishing. Find den via genvejen dødshjælp.org.

Mindeord: Ernst Jacobsen

Ernst Andreas Jacobsen er død, 91 år gammel.

Ernst Andreas Jacobsen

Ved Ernst Jacobsens død den 24. maj 2020 har Kristelig Lægeforening mistet en trofast støtte. Ernst var livstidslægemissionær. Det meste af hans lægegerning havde han således lagt uden for Danmark. Han var udsendt af Luthersk Missionsforening til Bumbuli i Tanzania i to perioder: 1966-1970 og 1973-1979. Derefter blev han sendt til Zanzibar, Tanzania, fra 1980 til 1986 af Danida i samarbejde med LM. Han afsluttede sit udenlandske virke i Chandpur i Bangladesh, hvortil han var udsendt af Dansk Røde Kors og LM i perioden 1987-1989.

Efter hjemkomsten flyttede Ernst og Edna til Tarm, hvor han blev ansat på Tarm sygehus som kirurg.

Sammen med sin kone Edna har Ernst Jacobsen været trofast deltager i Kristelig Lægeforenings arrangementer gennem alle årene. Efter hjemkomsten deltog Ernst i bestyrelsesarbejdet i KLF, og ligeledes overtog han posten som repræsentant i ICMDA´s bestyrelse i perioden 1995 til 2002. I alt dette var Edna hans trofaste støtte.

Ernst hørte ikke til de højt talende, men havde dog sine meningers mod. Og var der brug for hans hjælp, var han altid parat.

Ære være Ernsts minde.

Kom med på årsmødet til oktober

Dalum Landbrugsskole

Kristelig Lægeforenings årsmøde foregår i år i Odense – i en moderne konferenceafdeling på den historiske Dalum Landbrugsskole. I år over blot to dage, fra fredag aften og hele lørdag.

Hovedtaler er Morten Magelssen fra Norge. Han er læge og forsker i medicinsk etik ved Universitetet i Oslo, og blandt hans største interesser er det, han overordnet betegner som ”kristen bioetik”, altså medicinsk-etiske emner, som for en kristen vil være væsentlige at forholde sig til med udgangspunkt i et kristent menneskesyn. Hans to foredrag om lørdagen handler om henholdsvis etik ved livets begyndelse og prioriteringer i sundhedsvæsenet.

Blandt højdepunkterne på programmet er også en workshop fredag aften om behandlingstestamentet, der har afløst livstestamentet, og så naturligvis generalforsamlingen, som vi har placeret mellem de to foredrag lørdag.

Gå til programmet og de praktiske oplysninger

Et opgør med håndterbarhedsideologien

Ole Hartling
Den 8. dødssynd
Eksistensen 2020
114 sider, hæftet
120 kr. på eksistensen.dk

Læge Ole Hartling har skrevet et bidrag til forlaget Eksistensens serie ”Kristendommen ifølge …”. Bogen handler om menneskelig tingsliggørelse, og hvordan dette er beslægtet med det, som traditionelt er betragtet som den mest grundlæggende synd, nemlig hovmod.

”Hvis man i dag (…) skulle føje endnu en dødssynd til de syv, vi kender, skulle nummer 8 være tingsliggørelse af andre mennesker. (…) Tingsliggørelse følger (…) af den hovmodige tanke, at mennesket har magt over liv og død. For hvis vi gør mennesker til ting, bilder vi os ind, at de kan håndteres af os. Men med tingsliggørelse ser vi ikke mennesket. Det er brutalt at betragte medmennesker som ting, derfor medfører en håndterbarhedsideologi et brutaliseret menneskesyn,” skriver Ole Hartling i sin indledning.

Forfatteren beskriver i bogen en række områder, hvor sådan et menneskesyn har det med at slå igennem i nutidens Danmark. Efter indledningen har de ni kapitler overskrifter som ”Menneskets magt og afmagt”, ”Paternalisme og autonomi” og ”Menneskelig værdighed”.

Ole Hartling (f. 1946) er specialist og dr. med. i klinisk fysiologi og nuklearmedicin, overlæge ved Vejle Sygehus og adjungeret professor ved Roskilde Universitet. Har var i 2003-2007 formand for Det Etiske Råd.