I et åbent brev til Sundhedsstyrelsen efterlyste antiabort-foreningen Retten til Liv i februar en tydeligere information omkring brugen af cellekulturer fra aborterede fostre til fremstilling af covid 19-vacciner. Det gælder nemlig for både AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner, at den vævskultur, som vaccinernes virus er dyrket på, ”er skaffet til veje ved udnyttelse af celler fra et foster, der har mistet livet i en provokeret abort”. Efter foreningens opfattelse indebærer dette en indlysende etisk konflikt.
Læge og kommunikationssekretær i Retten til Liv Kerstin Hoffmann uddyber det på følgende måde i Indre Missions tidsskrift Impuls:
”Der er ikke ’nye’ fostre, der løbende aborteres, fordi disse vacciner skal produceres. Men hvis vi ikke kan acceptere provokeret abort, fordi det fratager et selvstændigt menneske livet, så ligger der også et etisk problem i at udnytte dette til produktion og forskning.”
I brevet til Sundhedsstyrelsen gør Retten til Liv opmærksom på, at nogle måske af den grund vil undlade at blive vaccineret.
”Alle borgere bør derfor få mulighed for at fravælge vaccinen fra AstraZeneca og tilvælge en af de to mRNA-vacciner, hvis produktion ikke er forbundet med samme etiske problemstilling,” skriver foreningen til Sundhedsstyrelsen, som svarer, at det logistisk set ikke på nuværende tidspunkt er muligt at lade enkelte borgere få en anden vaccine – men hvis de takker nej, mister de ikke retten til at få en gratis vaccination på et senere tidspunkt.
Anmodning om en nuancering
Retten til Livs problematisering af vaccinerne har senest fået en række læger til at reagere. I et brev, som foreningen har offentliggjort, argumenterer de fem læger for, at brugen af de såkaldte HEK293-celler ikke udgør et etisk problem.
”[Disse celler] er ikke føtale stamceller, dvs. de har ikke potentialet til at videreudvikle sig til et foster. (…) For os at se er der en stor principiel forskel på føtale stamceller og videreudviklede (differentierede) celler fra et foster,” skriver de fem fremtrædende læger, Bent S. Lind, Lillian M. Søes, Christian Wejse, Ellen Kappelgaard og Mogens Holst Nielsen.
Et andet væsentligt argument fra de fem er, at man ved brug af HEK293-celler etisk set ikke gør sig medskyldig i den konkrete abort, der er ophav til cellerne.
”Vores logik er: Hvis en ung mand bliver udsat for en kriminel handling og dør, og man efter døden transplanterer den unge mands hornhinde eller nyre til et levende menneske, der har brug for det. Har den der foretager transplantationen og den, der modtager organet, så derved gjort sig skyldig i den kriminelle handling?”
Svaret på det retoriske spørgsmål er efter lægernes opfattelse naturligvis nej. Derfor mener de også, at Retten til Liv i deres argumentation foretager det, de betegner som ”en følelsesmæssig kobling af vaccinen til en cellelinje til gennemførelsen af aborten”. De anmoder på den baggrund foreningen om at nuancere sine udmeldinger, som vil kunne afholde nogle fra at lade sig vaccinere.
Ønsker åbenhed og debat
I et svar fra Retten til Liv skriver kommunikationssekretæren og to bestyrelsesmedlemmer, at de er enige i betragtningerne omkring føtale stamceller versus differentierede celler. Til gengæld er de principielt uenige i, at man ved brug af HEK293-celler ikke skulle være med til legitimere gennemførelsen af abort på det barn, cellelinjen stammer fra.
”Ved en legal provokeret abort dehumaniseres et menneske. Når et samfund, der dehumaniserer et menneske, drager fordel af dets død, opstår en etisk problematik,” skriver de og kommer med et en sammenligning, som de finder mere dækkende end de fem lægers eksempel med transplantation fra et offer for en kriminel handling:
”Et kinesisk hospital tilbyder organer fra henrettede politiske fanger. Ville man ikke støtte en menneskerettighedsorganisation, der gør opmærksom på den etiske problematik, der følger med denne praksis? Dette er ikke det samme som at anklage en ulykkelig kinesisk kvinde, der i desperation tager imod et sådant organ til sit barn, for at være ansvarlig for det politiske mord.”
Retten til Liv understreger, at de heller ikke ønsker at anklage mennesker, der tager imod en vaccine fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson. Derimod vil de gerne ”gøre op med brug af fostercelleprodukter ved at skabe åbenhed og debat om denne problematik”.
Se foreningen artikel med links til de omtalte breve samt uddybning af Retten til Livs synspunkter
30. marts 2021 Filip
Etisk debat om accept af vacciner og aborter
I et åbent brev til Sundhedsstyrelsen efterlyste antiabort-foreningen Retten til Liv i februar en tydeligere information omkring brugen af cellekulturer fra aborterede fostre til fremstilling af covid 19-vacciner. Det gælder nemlig for både AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner, at den vævskultur, som vaccinernes virus er dyrket på, ”er skaffet til veje ved udnyttelse af celler fra et foster, der har mistet livet i en provokeret abort”. Efter foreningens opfattelse indebærer dette en indlysende etisk konflikt.
Læge og kommunikationssekretær i Retten til Liv Kerstin Hoffmann uddyber det på følgende måde i Indre Missions tidsskrift Impuls:
”Der er ikke ’nye’ fostre, der løbende aborteres, fordi disse vacciner skal produceres. Men hvis vi ikke kan acceptere provokeret abort, fordi det fratager et selvstændigt menneske livet, så ligger der også et etisk problem i at udnytte dette til produktion og forskning.”
I brevet til Sundhedsstyrelsen gør Retten til Liv opmærksom på, at nogle måske af den grund vil undlade at blive vaccineret.
”Alle borgere bør derfor få mulighed for at fravælge vaccinen fra AstraZeneca og tilvælge en af de to mRNA-vacciner, hvis produktion ikke er forbundet med samme etiske problemstilling,” skriver foreningen til Sundhedsstyrelsen, som svarer, at det logistisk set ikke på nuværende tidspunkt er muligt at lade enkelte borgere få en anden vaccine – men hvis de takker nej, mister de ikke retten til at få en gratis vaccination på et senere tidspunkt.
Anmodning om en nuancering
Retten til Livs problematisering af vaccinerne har senest fået en række læger til at reagere. I et brev, som foreningen har offentliggjort, argumenterer de fem læger for, at brugen af de såkaldte HEK293-celler ikke udgør et etisk problem.
”[Disse celler] er ikke føtale stamceller, dvs. de har ikke potentialet til at videreudvikle sig til et foster. (…) For os at se er der en stor principiel forskel på føtale stamceller og videreudviklede (differentierede) celler fra et foster,” skriver de fem fremtrædende læger, Bent S. Lind, Lillian M. Søes, Christian Wejse, Ellen Kappelgaard og Mogens Holst Nielsen.
Et andet væsentligt argument fra de fem er, at man ved brug af HEK293-celler etisk set ikke gør sig medskyldig i den konkrete abort, der er ophav til cellerne.
”Vores logik er: Hvis en ung mand bliver udsat for en kriminel handling og dør, og man efter døden transplanterer den unge mands hornhinde eller nyre til et levende menneske, der har brug for det. Har den der foretager transplantationen og den, der modtager organet, så derved gjort sig skyldig i den kriminelle handling?”
Svaret på det retoriske spørgsmål er efter lægernes opfattelse naturligvis nej. Derfor mener de også, at Retten til Liv i deres argumentation foretager det, de betegner som ”en følelsesmæssig kobling af vaccinen til en cellelinje til gennemførelsen af aborten”. De anmoder på den baggrund foreningen om at nuancere sine udmeldinger, som vil kunne afholde nogle fra at lade sig vaccinere.
Ønsker åbenhed og debat
I et svar fra Retten til Liv skriver kommunikationssekretæren og to bestyrelsesmedlemmer, at de er enige i betragtningerne omkring føtale stamceller versus differentierede celler. Til gengæld er de principielt uenige i, at man ved brug af HEK293-celler ikke skulle være med til legitimere gennemførelsen af abort på det barn, cellelinjen stammer fra.
”Ved en legal provokeret abort dehumaniseres et menneske. Når et samfund, der dehumaniserer et menneske, drager fordel af dets død, opstår en etisk problematik,” skriver de og kommer med et en sammenligning, som de finder mere dækkende end de fem lægers eksempel med transplantation fra et offer for en kriminel handling:
”Et kinesisk hospital tilbyder organer fra henrettede politiske fanger. Ville man ikke støtte en menneskerettighedsorganisation, der gør opmærksom på den etiske problematik, der følger med denne praksis? Dette er ikke det samme som at anklage en ulykkelig kinesisk kvinde, der i desperation tager imod et sådant organ til sit barn, for at være ansvarlig for det politiske mord.”
Retten til Liv understreger, at de heller ikke ønsker at anklage mennesker, der tager imod en vaccine fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson. Derimod vil de gerne ”gøre op med brug af fostercelleprodukter ved at skabe åbenhed og debat om denne problematik”.
Se foreningen artikel med links til de omtalte breve samt uddybning af Retten til Livs synspunkter
30. marts 2021 Filip
Herman Rendtorff 1928-2021
Af Karen Nielsen
Herman Rendtorff er død. En kæmpe i Kristelig Lægeforening har sagt farvel.
Hermen Rendtorff blev født i Indien, hvor hans forældre var missionærer for DMS.
Efter embedseksamen uddannede han sig i psykiatri, og efter overlægestillinger i Glostrup og på Vejle Fjord kom han til Dianalund og Kolonien Filadelfia. Her var han leder af neurosehospitalet frem til sin pensionering.
Mit første minde om Herman var fra studentertiden, hvor medicinerkredsen var inviteret på weekend i Dianalund hos Herman og Aja. Vi fik set neurosehospitalet med den smukke kirke i skoven – Herman spillede på orglet, og vi så epilepsihospitalet. På hjemvejen ville vi alle være psykiatere!
Herman var altid aktiv i Kristelig Lægeforening og var formand for foreningen fra 1982 til 1987.
Han deltog i de nordiske møder og ICMDA-kongresserne i Stavanger og Durban.
Herman var aktiv i oprettelsen af pastoral-psykologiske seminarer mellem præster og læger på Filadelfia med arbejdet omkring sjælesorg.
Efter pensionering tog han fat på beskrivelse af sygdomsbilleder i Bibelen sammen med Johs. G Andersen, Arne Skipper og Asger Bindslev. Det blev til mange spændende foredrag, men desværre aldrig en fælles udgivelse.
Herman udgav i 2011 bogen: Om kristelig Lægeforening og Lægemission, og året efter: Sygdomsbilleder i Bibelen og om sjælesorg.
Herman deltog trofast i vores møder, så længe helbredet tillod det.
Herman efterlader sin hustru Aja, med hvem han var gift i 69 år. Herman blev 93 år.
Ære være hans minde.
16. marts 2021 Filip
Eksklusivt ICMDA-kursus udruster til evangelisation og trosforsvar
Confident Christianity er et kursus i evangelisation og trosforsvar, som er udviklet af KLF’s britiske søsterforening, CMF. Det bliver nu udbudt i regi af ICMDA for deltagere fra tre grupper af verdensdele. For læger fra Europa samt Nord- og Sydamerika finder kurset sted fra den 14. april og frem til 16. juni i form af ti online-sessions på onsdage kl. 17-18 dansk tid. Derudover er der læsestof og videoer til omkring en times forberedelse per gang.
Der er tale om faciliteret online-undervisning suppleret af et mentorprogram med trainers, som er blevet personligt oplært af Peter Saunders, som er CEO for ICMDA og tidligere CMF-frontmand.
Der er kun plads til 8-10 deltagere i det europæisk-amerikanske kursus, og derfor er der også opstillet en række kriterier, som skal uddybes i ansøgningen, blandt andet at man kan deltage i alle sessions, at man har en form for engagement i sin nationale medlemsorganisation, altså for Danmarks vedkommende KLF, og at man anfører navne og kontaktinformationer på to referencer.
Læs mere på ICMDA.net
En del af Peter Saunders’ videoer til kurset findes i øvrigt på denne YouTube-kanal
Posted: 15. marts 2021 by Filip
Juridisk kønsskifte for børn risikerer at fremprovokere unødige identitetskriser
Et flertal af Det Etiske Råds medlemmer anbefaler i en ny udtalelse fra rådet, at aldersgrænsen for ændring af juridisk køn sænkes helt ned til 10-12-års alderen, og at det juridiske kønsskifte fra 15-års-alderen kan ske uden forældrenes samtykke.
Rådets flertal anbefaler også, at der indføres en undtagelsesvis dispensationsmulighed, ”hvor mindreårige ned til 6 år, som vurderes ubetvivleligt at lide af kønsdysfori, får adgang til ændring af juridisk køn”.
Blot et enkelt af rådets medlemmer, Morten Bangsgaard, anbefaler at fastholde den nuværende lovgivning på området, hvor man skal være fyldt 18 år for at ændre juridisk køn. Han påpeger, at der er stor forskel på, at samfundet udviser den fornødne rummelighed med hensyn til kønsroller og kønsidentitet, og så at tilbyde en ændring af det juridiske køn.
Morten Bangsgaards begrundelse er, at ”gevinsterne for et fåtal ved en eventuel lovændring, skal (…) holdes op mod samfundets bredere normer for køn, og hvad der er i alle børns interesse”, samtidig med, at ”et yderligere fokus på kønsidentitet risikerer at fremprovokere identitetskriser, som muligvis ikke ville være opstået på anden vis.”
Og som Morten Bangsgaard gør opmærksom på i udtalelsen, bør man værne om barnets åbne udvikling og undlade at gøre en mulig ændring af juridisk køn til en del af ansvaret ved at være barn:
”Børn og unges opbygning af egen kønsidentitet kan være en skrøbelig affære, og sammenlignet med kompleksiteterne i denne modningsproces, er det at skulle vælge mellem to køn en forsimpling af udfordringerne forbundet med kønsubehag.”
”Udtalelse om ændring af juridisk køn for mindreårige” kan læses her
SE OGSÅ: Kristeligt Dagblad mener: Kønsskifte for børn er vildspor (kræver login)
4. marts 2021 Filip
Online-forårsmøde om åndelig omsorg
Kristelig Lægeforenings forårsmøde foregår i år som et aftenseminar via online-tjenesten Zoom. Det var annonceret til torsdag den 25. marts, men som følge af sygdom i oplægsholderens familie er mødet nu flyttet til torsdag efter påske: den 8. april kl. 19.30, hvor emnet vil være åndelig omsorg.
Hospicesygeplejerske Helene Sejergaard har sagt ja til at holde et oplæg med en praksisnær tilgang til emnet, og seminaret vil i høj grad bestå af samtale og refleksion. Det kan delvist komme til at foregå opdelt i lidt mindre grupper, såkaldte breakout rooms.
Helene Sejergaard har siden 2016 arbejdet som sygeplejerske på Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg, og tidligere har hun været ansat på Rigshospitalet. Hun er frivillig medarbejder i Dansk Kristelig Sygeplejeforening (DKS), som gennem en årrække har været med til at sætte fornyet fokus på vigtigheden af åndelig omsorg. Helene Sejergaard har også ved tidligere lejligheder undervist i dette emne.
Praktisk om webinaret
I lighed med vores sædvanlige fysiske møder er mødet gratis og uden tilmelding.
For at tilgå mødet, skal du bruge et link, som udsendes via Kristelig Lægeforenings nyhedsbrev. Der vil på selve dagen blive sendt en reminder med gentagelse af linket.
Om emnet i øvrigt
En initiativgruppe fra DKS har på hjemmesiden aandeligomsorg.dk samlet en række fortællinger, artikler, forskningsresuméer og litteraturhenvisninger, som kan være værd at kigge på som eventuel forberedelse til online-seminaret. Om deres egen tilgang til åndelig omsorg skriver DKS-gruppen:
Åndelig omsorg handler om at komme det menneske i møde, som tumler med eksistentielle spørgsmål og behov – uanset om mennesket er religiøst, spirituelt eller ej.
Åndelig omsorg er i tanke, ord og handling at udvise dyb respekt for det hele menneske set som et unikt individ, hvor plejepersonen og patienten indgår i en ligeværdig relation.
Læs mere om det her
Aktuelt udbyder Dansk Kristelig Sygeplejeforening to gange i 2021 et mere omfattende kursus med titlen Åndelig omsorg i praksis: i marts-april-maj i form af et online-kursus og i efteråret som et fysisk kursus på Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup.
Læs mere om kurset her
SE OGSÅ: Patienter midt i en livsomvæltning har behov for åndelig omsorg – men hvordan?
3. marts 2021 Filip
Nyt fra Kotagiri-hospitalet, Indien
Kristelig Lægeforenings Missionsfond har i flere omgange støttet missionshospitalet Kotagiri Medical Fellowship Hospital (KMF) i det sydlige Indien. Hospitalet blev grundlagt tilbage i 1941, og danske Lydia Herlufsen spillede gennem mange år en væsentlig rolle som overlæge her.
I dag fungerer hospitalet som en underafdeling af det større missionshospital Christian Medical College, Vellore, som har sørget for en revitalisering af dets arbejde.
Vi har modtaget nyhedsbreve fra (KMF), hvori lederen, Dr. Tony Abraham Thomas, blandt andet beretter om, hvordan coronapandemien har påvirket hospitalets arbejde, og han fortæller om dets aktuelle planer omkring genoplivning af et outreach-program blandt stammebefolkningen i nærområdet.
Se nyhedsbrevet for oktober-december 2020
Se nyhedsbrevet for januar-marts 2021
Læs også mere om hospitalet på dets hjemmeside
7. februar 2021 Filip
Patienter midt i en livsomvæltning har behov for åndelig omsorg – men hvordan?
Læs om, hvilke tanker det satte i gang hos Birgit Kyndesen Skovbjerg at deltage i Dansk Kristelig Sygeplejeforenings korte web-seminar med overskriften ”Hvad er egentlig Åndelig Omsorg?”. Webinaret var en forsmag på et længere kursusforløb, som foreningen nu udbyder for sundhedsfaglige.
Af Birgit Kyndesen Skovbjerg
Det er i mødet med tilværelsens grundvilkår, at vi som mennesker kan føle os allermest fortabte og ensomme. Når for eksempel svær sygdom hos os selv eller vores nærmeste rammer – og dermed påtvinger os at se vores egen dødelighed i øjnene. Det kan fylde os med meningsløshed, angst, skam, skyld eller vrede.
Mange danskere kan imidlertid i den situation opleve at komme til kort i forhold til at have et sprog for det eksistentielle og trosmæssige. Dette skyldes ikke mindst, at vi i den sekulariserede verden vanligvis holder krop og ånd skarpt adskilte, og at det åndelige for de fleste er en privat sag. I mødet med de eksistentielle og trosmæssige kriser har vi da mere end nogensinde behov for, at nogen kan møde os, turde være i dem sammen med os og hjælpe os til at sætte ord på det svære.
Den 27. januar deltog undertegnede i et webinar afholdt af Annette Langdahl, som er udviklingskonsulent i Dansk Kristelig Sygeplejeforening (DKS). Annettes livslange mission er at styrke sundhedsfaglige til at indgå i disse eksistentielle møder med patienterne og vise dem, at vi er villige til at gå med dem et stykke af vejen. Selvom vi ikke kan tage deres lidelse på os, kan vi med vores nærvær vise dem, at de ikke er alene.
Åndelig omsorg rummer elementer af både det religiøse og det eksistentielle. Den må tage sit udgangspunkt i det, hver enkelt patient bringer med sig, og den måde, hver enkelt finder eksistentiel mening på. Da kan man spørge patienten, hvad der er det vigtigste for ham eller hende i den pågældende situation, og hvordan man bedst kan hjælpe.
Kursus med stor relevans
DKS afholder kursusforløb, som er åbne for alle sundhedsfaglige. Her er noget af det helt centrale at reflektere over egen praksis og at blive bevidst om, at en af de største barrierer er vores egen manglende frimodighed. For at kunne være nærværende og frimodig i den åndelige omsorg for patienten, må vi som sundhedsfaglige være opmærksomme på det, vi selv bringer med ind i rummet, idet vi må kende os selv og vores egne signaler.
Der lægges op til, at kurserne i høj grad vil tage udgangspunkt i konkrete, kliniske cases og desuden inkludere praktiske øvelser – både i forhold til samtaleteknik og i forhold til at få reflekteret over egen praksis. Derudover vil man blandt andet også komme mere konkret ind på den religiøse omsorg, herunder også til forskellige trosretninger.
Selvom DKS’ kurser primært tager udgangspunkt i den sygeplejefaglige tilgang, har emnet ligeledes den største relevans for alle læger, der i deres daglige virke møder patienter midt i livsomvæltende begivenheder – hvor der er behov for åndelig omsorg.
Kurset Åndelig omsorg i praksis er opbygget af moduler med undervisning over tre onsdage: den 24. marts, den 21. april og den 12. maj, alle dage kl. 9.30-15.00. Læs mere om det her
28. januar 2021 Filip
Hilsen fra Jutta og Henrik
Lægerne Jutta Adelin Jørgensen og Henrik Friis Juhl har siden 2009 boet og arbejdet på Zanzibar som udsendte fra Nazareth Kirke i København. De valgte i marts 2020 at blive på den afrikanske ø trods stor usikkerhed om, hvordan coronakrisen ville udvikle sig.
”Vi er ydmygt overvældede over, hvor godt det er gået, og hvor godt vi har haft det,” skriver de.
Samtidig er situationen lige nu ret speciel, eftersom turister fra mange lande strømmer til netop Zanzibar.
Læs mere i deres hilsen fra januar 2021 til Kristelig Lægeforenings medlemmer (åbner som pdf)
26. januar 2021 Filip
Vintermøde om dødshjælp og demens
Hans Holmsgaard holdt oplæg den 16. januar kl. 13 på et webbaseret seminar for Kristelig Lægeforenings medlemmer
På grund af den aktuelle covid19-situation blev årets vintermøde i Kristelig Lægeforening den 16. januar med kort varsel transformeret til et webinar.
Mere 30 deltog i mødet, hvor et oplæg ved læge Hans Holmsgaard mundede ud i en samtale om vanskelige etiske spørgsmål.
”Skal demente have dødshjælp?” lød det lettere provokerende fra Hans Holmsgaard, som underbyggede sine pointer med at opridse udviklingen i Holland, hvor landets højesteret i april 2020 fastslog, at en læge kan give dødshjælp til demente personer, selvom de ikke er i stand til at bekræfte et ønske formuleret i et livstestamente.
Hans Holmsgaard begrundede, hvorfor han frygter, at det kan udvikle sig i samme retning herhjemme. Han kom også ind på sine helt personlige erfaringer med demenssygdom hos to af hans egne nærmeste.
En vigtig pointe er for Hans Holmsgaard, at enhver behandling skal kunne føre til noget godt, og udsigtsløs behandling skal stoppes. Demente skal også have lov til at få fred, mener han. Det har bare ikke noget med dødshjælp at gøre.
Vi har fået lov at bringe oplægget, som kan hentes som pdf her: Skal demente have dødshjælp?
26. januar 2021 Filip
Internationalt bønsfællesskab for sundhedssektoren
Som et nyt initiativ i 2021 arrangeres der internationale online-bønnemøder i fællesskab mellem International Christian Medical and Dental Association (ICMDA), som Kristelig Lægeforening er en del af, og Healthcare Christian Fellowship International (HCFI), hvis danske medlem er Kristne i Social- og Sundhedssektoren (KriSoS).
Man kan være med i global bøn for sundhedssektoren den første tirsdag i måneden kl. 16 og for Europa den fjerde tirsdag i måneden kl. 16.
Det foregår via Zoom, og man hver gang kan man logge sig ind via følgende link: https://us02web.zoom.us/j/7727755647
Seneste nyheder
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra KLF
Følg os på Facebook