Formand: Anne Bodilsen, Bissensgade 18, 3.tv. 8000 Aarhus C klfformand@gmail.com Tlf. 61 30 81 14

Nyheder

Nyheder fra Kristelig Lægeforening

Smuk bog til eftertanke om sorg, ensomhed og livsmod

Jørn Henrik Olsen
Lystid i mørket. Essays om sorg, ensomhed og livsmod
Kunstfotos: Camilla Engrob
Vita Nuova Publisher 2019
140 sider indbundet
Set til 159 kr. + fragt på williamdam.dk

Jørn Henrik Olsen har skrevet en bog, som blandt andet taler til den, der skal hjælpe nødlidende. Bogen egner sig ikke til hurtig læsning.

Af Torben Andersen

Jeg har glædet mig til at læse denne bog, som umiddelbart så ud til at være skrevet til mig. Bogen på 140 sider er delt op i mange små kapitler og fører læseren igennem en række udsagn til eftertanke.

Den taler både til den sørgende, den ensomme og den, som har mistet livsmodet. Og den taler til den, der skal hjælpe de nødlidende. Som sørgende er man sårbar, og fristes til at trække sig ind i ensomheden. Alle sunde mennesker kender dette. ”Kærligheden koster sorgen”, dvs. at vil man elske, må man være forberedt på at miste og dermed opleve sorgen og ensomheden.

Hjælperen må selv kende disse følelser og oplevelser for at kunne sætte sig ind i den nødlidendes situation.

Den ensomme må ofte selv tage skridt til at bryde ensomheden og søge kontakt. Og risikere skuffelse, hvis han ikke møder forståelse. På den anden side må vi som medmennesker være opmærksomme på vores ensomme nabo og tilbyde kontakt og samtale. Når den sørgende finder kærlighed i et fællesskab (menighed, naboer mm.?) lindres sorgen, og der er mulighed for, at livsglæde og livsmod kan vende tilbage. Litteratur og billedkunst kan formidle håb og lys. Taknemmelighed (over det gode, som vi har haft før vi mistede) kan være en modkraft og hjælpe til at bryde isolationen.

Sorgen beskrives som en naturlig menneskelig reaktion og proces. Det overvejes i bogen, om sorgen nogle gange bliver til sygdom, kompliceret/patologisk/protraheret sorg?  

Jeg er vant til at læse både fagbøger og skønlitteratur, og læser ofte hurtigt, på grænsen til at skimme teksten. Den metode kan ikke bruges i denne bog. De mange gode tanker udtrykkes (lidt for) ofte i billedtale, metaforer, som gør at jeg som læser må bremse op:  ”Hvad mener han lige med det her?”. Enkelte gange må jeg gætte på meningen, den kommer ikke altid præcist frem.

En smuk lille bog, smykket med fine fotos fra naturen.

Torben Andersen arbejder i Kvissel Lægehus nær Frederikshavn og har tidligere i en årrække haft egen praksis i Uggerby ved Hirtshals.

En mulig vej til genforening af kærlighed og sex

Jacob Munk
En langt bedre vej
256 sider, softcover
Credo 2019
250 kr. + porto hos lohse.dk

Med bogen En langt bedre vej vover Jacob Munk at tage en række svære emner op omkring køn og seksualitet, og han formår at behandle dem på en både grundig og sober måde.

Af Inge Munk Møller

Jacob Munk har vovet at bevæge sig ind på en række emner om ægteskab, køn og seksualitet. Det er emner, som i vore dage virkelig kan give mange negative tilbagemeldinger, når man ikke bare følger de såkaldt ”rigtige” meninger. Han har i sit arbejde med bogen virkelig været grundig både i forhold til bibelske henvisninger og til mange bøger, rapporter og skrifter af filosoffer, psykiatere, psykologer m.fl. Han skriver selv, at ”målet for denne bog er at genforene kærlighed og seksualitet”.

I bogen får han bl.a. beskrevet, hvad der er baggrunden for mange anderledes holdninger i dag med hensyn til køn og seksualitet i forhold til tidligere. Han skildrer, hvordan ånden fra ungdomsoprøret i 68 har ført til ”et seksuelt eksperimentarium, hvor vi febrilsk famler os frem for at finde nogle adfærdsformer, der kan dække vores behov for sex og romantik. Den seksuelle frigørelse har efterladt os i et tomrum”. Frigørelsen har dog ikke ført til dybere fællesskab, men i stedet større individualisme.

Jacob Munk fortæller om arven fra Freud, der har været medvirkende til at adskille seksualitet og kærlighed, fordi det blot skulle dreje sig om at få stillet sit begær. Det handler ikke bare om, som Freud mente det, at blive berørt for at få stillet vores begær, nej, det vigtige er, hvem, der berører os. Hvem der ser på os.

Det er øjnene og ansigtet, der afslører os som personer, der vælger, hvem vi ser på.  ”Vi tiltrækkes ikke af kroppe, men af mennesker. Blikket afslører både vores glæde, vores sorg, vores blufærdighed, stolthed, tiltrækning og afsky”. Det skaber et vindue ind til den andens inderste.  ”Det, der forvandler fysisk nydelse til seksuelt begær, er den person, der berører dig, og hvilken intention han eller hun har dermed.”

Jacob Munk skriver om køn, at det er usynligt til stede i meget af det, vi foretager os. Kønnet har vi med os fra begyndelsen, fra undfangelsen. Kønnet er det første, vi registrerer hos hinanden. Han går ind i at undersøge: hvad er køn? Nogle mener, at der er mange køn, måske helt optil 70. De mener, kønnet er en konstruktion, som vi selv kan vælge. Jacob Munk henviser bl.a. til Judith Butler, der mener, at mand og kvinde er ikke noget man er, men noget, man gør sig til.

Pride-bevægelsen ønsker også at gøre op med ideen om en binær og heteroseksuel norm. Et synspunkt, som det i den grad er lykkedes dem at fremme. Dette syn er desværre med til at påvirke hele samfundet i forhold til pædagogik, seksualundervisning, jura mm. i langt højere grad, end de fleste nok kunne forestille sig.

Forfatteren skriver, at der en langt bedre vej, hvor kærlighed og seksualitet er forenet, nemlig i ægteskabet. Gud har skabt os som mand og kvinde i sit eget billede. Han har velsignet os og sagt til os, at vi som par skulle blive et. Han valgte at skabe liv gennem den seksuelle forening af manden og kvinden og derigennem give to elskende del i skabelsen. ”Enhver undfangelse er en afspejling af den guddommelige skabelseshandling”.

Jacob Munk skriver om troskab og afholdenhed som to vigtige dyder, vi må lære os. Seksualiteten trives bedst i det forpligtende forhold, som ægteskabet giver. Derfor er det også bedst at være afholdende med sex før ægteskabet.

Forfatteren argumenter godt omkring mange af de emner han skriver om: homoseksualitet, transseksualitet, onani mm. Han nævner, at der er en kompleks sammenhæng mellem homoseksualitet og kønsidentitet. Noget, det er vigtigt at anerkende, men som ofte nedtones af LGBT-bevægelsen. Der er desværre også en generel dårligere trivsel blandt homoseksuelle og transseksuelle, noget som ikke bare kan forklares med minoritetsstress, som det ofte gøres.  

Mange stiller spørgsmålet: hvorfor føler jeg mig anderledes? Er der en bestemt årsag? Disse spørgsmål behandles også grundigt.

Jeg synes, En langt bedre vej er en absolut læseværdig bog. Forfatteren vover at tage en række svære emner op og behandle dem på en meget sober måde. Hans anbefalinger går ofte på tværs af, hvad der er de ”rigtige” meninger lige nu, men det er befriende, at han vover at argumentere for andre og for mig at se gode synspunkter.

Inge Munk Møller er speciallæge i psykiatri

SE OGSÅ: Kom til forårsmøde med Jacob Munk om køn

Efter vintermødet med Stephen Sandoval

Stephen Sandoval talte på vintermødet

Den dansk-amerikanske teolog Stephen Sandoval holdt ved Kristelig Lægeforenings vintermøde i København i januar et personligt og rørende foredrag.

Stephen har lært det danske sundhedsvæsen grundigt at kende på godt og ondt, efter at han i 2013 overlevede en beskadigelse af rygmarven under en operation.

På den baggrund gav han et stærkt vidnesbyrd om tro og meningsløshed, lidelse og håb, hvilket også gav anledning til en spændende fælles samtale i forlængelse af hans oplæg.

Stephen kom blandt andet ind på, hvordan man kan lære at klage. I den sammenhæng følger der her nogle links, som han opfølgende har delt med os. På vintermødet refererede han bl.a. til en podcast i fire små dele af Rob Bell, som kan høres her: Robcast: Learning to lament.

Det studie af Kathleen O’connor om Klagesangene, som Rob Bell citerer, er udgivet i bogen

Lamentations and the Tears of the World (se evt. bogen på Amazon)

Stephen har efterfølgende fortalt, at det havde været en virkelig god udfordring og en velsignelse for ham at blive spurgt om at holde det usædvanlige foredrag. Han skriver også, at hvis nogen gerne vil diskutere emnerne nærmere med ham, er de meget velkomne til at kontakte ham:

“As I said I am most available by Facebook messenger if anyone wants to discuss faith crises or just more on any of the subject. Doctors need chaplains too!”

Vi bringer en lille reportage fra dagen i Serpens Aeneus, som udkommer i maj.

Mindeord: Aksel Bertelsen

Aksel Bertelsen

Overlæge Aksel Brockhusen Bertelsen, er i oktober 2019 død efter længere tids sygdom, 83 år gammel. Han var speciallæge i psykiatri og virkede ved Psykiatrisk Hospital i Aarhus siden 1968 frem til sin pensionering. Her omfattede hans forskningsområder psykiatrisk genetik og psykopatologi, og han var internationalt kendt for sine tvillinge- og dual-mating-studier.

Aksel Bertelsen fik i 2006 Strömgren-medaljen for årelangt arbejde i bl.a. WHO-regi med klassifikation og psykopatologi. Efter pensionering fortsatte han som gæsteforsker ved Aarhus universitet. Gennem årene var han et trofast medlem af Kristelig Lægeforening.

”Dansk psykiatri har mistet en af sine helt store personligheder,” skriver en række læger på Ugeskriftet.dk.

Nyt fra Eurasia

ICMDA’s Eurasia-region omfatter primært de europæiske medlemslande samt en række tidligere sovjet-lande i Centralasien. I marts 2019 var der Eurasia-møde i Kiev, og i forlængelse af dette møde blev der udsendt et nyhedsbrev med takke- og forbønsemner. Fra en række af landende er der specifikke bedeemner, som giver et glimtvis indtryk af, hvad der rører sig i landet og i den pågældende medlemsorganisation.

Eksempelvis appellerer Uzbekistan om forbøn for fundraising og udarbejdelsen af en forretningsplan i forbindelse med opstarten en kristen klinik i landet. Østrigs kristelig lægeforening har udarbejdet en ny mission og beder Gud give dem visdom til at inkorporere den. Og fra Danmark lyder ønsket blandt andet om Guds ledelse i en situation, hvor et flertal af befolkningen tilsyneladende går ind for aktiv dødshjælp, og hvor emner som transseksualitet og kønsidentitet i stigende grad er på samfundets dagsorden.

Se dokumentet her: Praises and Prayer needs from Eurasia. April 2019

Dagbog fra et undervisningsophold i Uganda

Af Anne Bodilsen, formand for Kristelig Lægeforening

Anne Bodilsen
Anne Bodilsen

Hele sommeren 2016 tilbragte jeg i Ugandas hovedstad Kampala med at undervise sydsudanesiske sygeplejersker, jordemødre og studerende, der ønsker at blive clinical officers (kort lægeuddannelse). International Christian Medical and Dentist Association (ICMDA) står for projektet med at uddanne sundhedspersonale til det borgerkrigshærgede Sydsudan, et land som har verdens højeste spædbarns- og mødredødelighed.

Her kommer lidt fra min dagbog.

27. juni 2016: Så er jeg landet på Ækvator (eller meget tæt på i hvert fald), blevet installeret i en hyggelig lejlighed og har overlevet den første uge. Jeg har 26 undervisningstimer om ugen, med fredagen som min mareridts-maratondag klokken 9-18 med de samme elever! Og de sidste 4 timer er i biostatistik – det er der jo ingen mennesker, der kan holde ud.

Det er primært clinical officers, jeg skal undervise i kirurgi, farmakologi og biostatistik, og også biostatistik for jordemødre og sygeplejersker. Derudover er der supervision af de forskningsprojekter, som de studerende skal lave i løbet af de næste måneder. Der er rimeligt med bøger at gå ud fra (omend nogle af dem, der er skrevet til det afrikanske marked er noget ustrukturerede) – men der skal laves power-point til alle timer – og det tager mig jævnt lang tid ind til videre. Jeg er blevet indlogeret i en lejlighed i gåafstand fra hospitalet sammen med Megan (amerikaner, arbejder med musik ved én af kirkerne) og Jasper (inder, og også underviser på projektet). Jasper er vild med at lave indisk mad og kokkererer gerne hver aften mod at Megan og jeg tager opvasken – deal!

3. juli 2016: Forberedelse til undervisning tager sin tid – men til gengæld ved jeg nu også en del om at bore huller i kraniet og at diagnosticere knogletuberkulose, brugen af midler til general anæstesi, og er ved at få læst lidt op på skizofreni, da den studerende, jeg skal supervisere til et forskningsprojekt, er meget psykiatriinteresseret. Ellers går det såmænd helt udmærket med undervisningen. De studerende er selvfølgelig ved at dø af grin i starten af hver time, når jeg går navnene igennem og tjekker, hvem der er der. Men navnene er seriøst heller ikke lige nemme at udtale alle sammen! Min favorit er Friday Banana.

11. juli 2016: Jeg har været ved at eksplorere lidt mere i de studerendes navne, og det viser sig, at de fleste sydsudanesere er kvæg-avlere, og at køer er deres kæreste eje – så selvfølgelig bliver børnene opkaldt efter dem. Så jeg er omgivet af sort-broget, rød, og hvid-med-blis. Alternativt kan man også hedde noget relateret til køer – f.eks. tøjring – eller hvis man er rigtig uheldig, kan man

hedde aske-efter-afbrændt-ko-lort. Konceptet med bare at vælge et pænt navn havde de slet ingen forståelse for…

Sydsudans 5 års fødselsdag blev fejret i lørdags med en tur til Victoria-søen. Højt humør hele vejen rundt! Havde egentligt besluttet mig for ikke at bade, men så var det alligevel for fristende, når nu alle de studerende sprang rundt derude. Så nu er jeg på forebyggende antibiotika-behandling og krydser fingre for at schistosomiasis eller andet kryb ikke har bidt sig fast!

24. juli 2016: De studerende er en evig kilde til morskab. I denne uge er jeg bl.a. blevet spurgt om hvad formålet med kæledyr er, og hvorfor jeg ikke havde forfædre begravet i baghaven. Der var også nogen mistro i forhold til min påstand om, at min hud kunne blive solskoldet, og at jeg derfor havde brug for solcreme… Jeg mødte i formiddags i kirken én af de evakuerede FN-medarbejdere fra Sydsudan. Hun kunne fortælle, at selvom kamphandlingerne var aftaget noget, var der fortsat masser af hævnaktioner, truende sult-katastrofe i store dele af landet, og daglige historier om voldtægter, børn der blev fanget og solgt som slaver, og både børn og unge der blev tvunget til at være soldater. Jeg kan dårligt forestille mig, hvad det er, de studerende skal tilbage til, og hvordan der skal være håb om, at det bliver bedre. Jeg er til stadighed forundret over de studerendes iver og tro på fremskridt og forbedring for Sydsudan.

31. juli 2016: Ugen har budt på dejligt ”almindelige” ting, såsom at undervise i dental wiring i forbindelse med kæbefrakturer (på godt dansk – at sætte en simpel bøjleanordning på tænderne og snurre det hele sammen så den brækkede kæbe fikseres, indtil den er groet sammen) – kunne måske have været en fordel med en tandlæge til den undervisning? Jeg har også lært (og lært videre til de studerende), at man passende kan smøre en gå-gips ind i olie, så den kan holde til at blive våd, at næseblødninger. der ikke vil stanse kan udtamponeres med et almindeligt kateter, og hvordan man sætter en tang på hovedet af folk med rygfrakturer, så de kan ligges i stræk. Jeg kommer rundt om lidt af hvert!

De studerende har i denne uge undret sig over, hvordan der dog kan være myg i Danmark, men ingen malaria, hvorfor vi i det hele taget ikke har nogle farlige dyr (jeg forsøgte at bringe hugorme og ulve i spil…), og så syntes de, at det lød meget suspekt, at vi havde et system, hvor man kunne taste et nummer ind og så kunne man få at vide hvor vedkommende havde boet, hvornår man havde været indlagt på sygehuset, og hvornår man havde fået sit kørekort.

8. august 2016: Jeg har haft det ene hold clinical officers til test i forsknings-etik – og resultatet er på grænsen til det tragiske! Jeg ved ikke, om det er eleverne eller læreren, det er galt med. Jasper og jeg sad og læste svar op for hinanden – og besluttede os for at grine af det – det var alligevel for

komisk. (Bare lige et par eksempler: Spørgsmål: “The investigator is manipulative and applies pressure on the study participants while collecting data. Identify the issue” Svar: “Participants will be annoyed and leave the study.” Eller Spørgsmål: “For a research project, children are the subjects. Identify the issue” Svar: Adults are dying. (…….!!?!) ) Jeg har ikke fået rettet det hele endnu, så jeg ved ikke, hvor mange der er dumpet, men et godt bud er minimum halvdelen.

I det syd-sudanesiske nyhedshjørne går der rygter om, at præsidenten har skudt vicepræsidentens søn – så der afventes, om nye kampe er på trapperne. Det er så tragisk, de historier vi dagligt hører. Heldigvis er der også helte-historier imellem, som den læge og jordemoder, der under de seneste beskydninger i hovedstaden Juba blev fanget i en klinik sammen med en fødende kvinde, der var ved at forbløde, og hvis liv de reddede, ved at blodtransfundere fra sig selv. Men der er lang vej til stabile og rolige forhold for verdens yngste land.

26. august 2016: Det lakker mod enden her i Kampala, og jeg har kastet mig ud i sidste omgang farmakologiundervisning – second line behandling af tuberkulose og behandling af spedalskhed – netop mine spidskompetencer (!) Godt, WHO har lagt retningslinjer tilgængeligt online!

Vi har haft en uge med tre undervisningsdage, inden der gik guild-week i den, hvor de studerende i tre hold dyster mod hinanden i alle mulige aktiviteter (fra normale ting som volley og fodbold til kunst (ved fortsat ikke helt, hvad den kategori går ud på) og historiefortælling). Det var en fest at være tilskuer til dagens fodboldkampe, sådan som de gik op i det. Det hele var meget officielt med dommer udefra (måske meget godt, at der var en udefra til at styre kamphanerne), hilsen på hinanden inden start og holdfoto. Men dog ikke mere reglementeret, end at fodboldkampen måtte afbrydes kortvarigt for at få en ged jagtet af banen, og at stregerne ikke var tegnet op med kridt, men med mel. Jeg kommer til at savne både studerende og kollegaer, og det skønne kaotiske liv, der leves dernede.

Det har været spændende, lærerige og udfordrende måneder i Uganda, og jeg er så taknemmelig for de studerende, jeg har mødt, og for de engagerede undervisere, der er ved projektet. De har rigtig meget brug for, at I bærer med i forbøn for både uddannelsesprojektet og situationen i Sydsudan. Projektet har også en del økonomiske vanskeligheder, så tak om I ligeledes vil bede for det, eller overveje selv at støtte, alternativt arrangere støtteindsamling i menighed eller lignende.

Samvittighedsfrihed i Sverige?

Sveriges kristne lægeforening er af foreningen Kvinnliga läkares förening blevet kritiseret for at fremhæve samvittighedsfriheden i spørgsmålet om abort. Læs kritikken, som blev fremført i Läkarförbundet tidsskrift, Läkartidningen: Aborträtten måste försvaras.

Læs gensvaret fra Kristna läkare och medicinstuderande i samme tidsskrift her (med link til en replik fra det svenske lægeforbund): Frågan om samvetsfrihet är långt större än abortfrågan

Se dækningen af debatten og af samvittighedsklausulen i det kristne tidsskrift Världen i dag: Kvinnliga läkare mot samvetsfrihet