Formand: Anne Bodilsen, Oslogade 27, 8200 Århus N klfformand@gmail.com Tlf. 61 30 81 14

Nyheder

Nyheder fra Kristelig Lægeforening

Nyt kursus i åndelig omsorg

Dansk Kristelig Sygeplejeforening har udviklet kurset Åndelig omsorg i praksis. I foråret 2021 vil det på grund af corona-smitten blive udbudt helt eller delvist på online-basis, og som en slags smagsprøve kan man i februar deltage i et kortere aften-webinar om emnet. Desuden afholder foreningen til maj en særskilt temadag om religiøs omsorg.

Forskning i patienters åndelige og eksistentielle behov viser blandt andet, at åndelig omsorg kan lindre både fysiske, psykiske smerter og hjælpe den enkelte med at klare sin situation. På den baggrund fremhæver Dansk Kristelig Sygeplejeforening (DKS) vigtigheden af, at åndelig omsorg er en del af den grundlæggende pleje for alle patienter uanset deres diagnose, alder eller religiøse baggrund.

Kursets formål er derfor at styrke deltagernes kompetencer til at yde åndelig og eksistentiel omsorg ved blandt andet at være nærværende, empatisk og lyttende og at ”styrke opmærksomheden på patienternes religiøse sprog og eksistentielle signaler samt vigtigheden af troen som ressource for både patient og personale”.

Åndelig omsorg i praksis er opbygget af moduler med undervisning over tre onsdage: den 24. marts, den 21. april og den 12. maj, alle dage kl. 9.30-15.00.

Der vil blive arbejdet med aktuelle teorier, blandt andet trafiklysmodellen, eksistentiel kommunikation, eksistenslaboratorium og den filosofiske samtale. Imellem modulerne er der øvelser og studier i egen praksis, og der er materialer til forberedelse i form af undervisningsfilm og litteratur med tilhørende opgaver.

Kursuslederen er Annette Langdahl, som er udviklingskonsulent i DKS. De øvrige undervisere er Rita Nielsen, Grete Schärfe og Vibeke Østergaard Steenfeldt. Ud over deres oprindelige uddannelser som sygeplejersker har de alle fire stærke faglige og erfaringsmæssige kompetencer til at undervise på dette kursus.

Annette Langdahl fortæller, at kurset som udgangspunkt er udviklet til sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter og social-og sundhedshjælpere, men at det sagtens kan bruges af alle, der arbejder inden for sundhedssektoren, og det kan tilpasses i forhold til de aktuelle deltagere, så alle perspektiver kommer i spil.

Hun oplyser også, at man som læge for 150 kr. årligt kan blive støttemedlem af DKS og dermed få kurset til 2300 kr. i stedet for 3000 kr., som det ellers koster for ikke-medlemmer. Tilmeldingsfristen er den 15. marts.

Man kan læse mere og finde link til tilmelding på Dansk Kristelig Sygeplejeforenings hjemmeside. Samme sted kan man orientere sig om et gratis webinar onsdag den 27. januar, hvor Annette Langdahl vil holde oplæg om nye tendenser inden for åndelig omsorg og give forskellige bud på åndelig omsorg i praksis.

Og i forlængelse af forårets kursus arrangeres den 28. maj en selvstændig temadag om religiøs omsorg med forfatter og tidligere hospicesygeplejerske Rita Nielsen om underviser, hvilket der vil være nærmere info om senere.

Gå til præsentationen på dks-forum.dk

Læge Kirsten Marie Vestergaard er død

Kirsten Vestergaard 1946-2020

Af Karen Borgbjerg og Tinne Hornstrup

Kirsten blev født i Skjern som den ældste af tre søskende den 23. december 1946. Hun døde den 26. november 2020 og efterlader sig en bror.

Kirsten blev cand.med. fra Aarhus Universitet i 1974. Derefter var hun i en årrække ansat ved forskellige kirurgiske afdelinger i Aalborg. På Neurokirurgisk afdeling fik hun øje for folk med hjerne- og nerveskader. En årrække var hun ansat på Neurorehabiliteringen ved Neurocentret i Hammel og har også været på Paraplegi-afdelingen i Viborg.

Hun var aldrig karriere bevidst, men altid var hun der for patienten. Hun var pertentlig og omhyggelig med alt, hvad hun foretog sig. Hendes omsorg strakte sig også til kolleger og andre. Desværre betød sygdom, at hun havde en del huller i sine ansættelser og ikke havde kræfter eller lyst til at kæmpe med systemet om plads i karriereræset.

I Kristelig Lægeforenings regi har Kirsten udvist stor trofasthed. Som student var hun aktivt med i medicinerkredsen i Aarhus. Hun var trofast til hospitalssangen, hvor hun ofte sad ved klaveret. Som nyuddannet læge tog hun en tørn i KLF´s bestyrelse og besad posten som sekretær i en årrække. Efterfølgende er hun forblevet trofast deltager i møderne så langt som helbredet har tilladt hende det. Ligeledes har hun opfordret andre til at være aktivt med i foreningens arbejde, således inviterede hun en udenlandsk stud.med. med til årsmødet, sørgede for transport og betalte for hendes ophold!

Kirsten har deltaget i mange Nordiske møder, og optrådt i H.C. Andersen-eventyr under ledelse af Skipper og Johs. G. Andersen. På en tur til Savonlinna i Finland besluttede hun kvikt at tage videre til Estland, dels for at se landet, men også fordi hun havde fået kontakt til estiske læger på mødet og gerne ville udbygge det bekendtskab og opleve estiske lægers forhold. Internationalt har hun deltaget i ICMDA-møder i Davos i Schweitz og i Bangalore i Indien.

Når Kirsten ellers havde det godt, var hun varmt og levende interesseret i sine medmennesker. I Aalborg engagerede hun sig i kirkeligt børnearbejde ud fra Margrethekirken. I Aarhus var hun en årrække medlem af menighedsrådet i Skjoldhøj Kirke. Hun var musikalsk og sang en overgang i kor. Kunst havde også hendes interesse. Mange rejser har hun foretaget sammen med folk fra menigheden i Skjoldhøj eller med Kulturrejser. Hendes interesse i rejser var baseret på at møde lokale mennesker og høre om deres tilværelse. Kirsten besøgte nogle af de steder, hvor mange danske lægemissionærer har arbejdet, f.eks. Vadathorasalur i Sydindien, hos Tinne i Numan i Nigeria, og Nyakahanga HSospital i Tanzania.

De seneste år har været præget af sygdom. Lyset i den tid har været familien. Chris og Anette og deres fire børn og børnebørnene. Lyset kunne fortsat tændes i Kirstens øjne, når hun fortalte om dem.

I hele hendes liv har hendes tro båret hende.

Ære være Kirstens minde.

Sæt kryds: næste årsmøde er i september 2021

Morten Magelssen taler på Kristelig Lægeforenings årsmøde den 24.-25. september 2021

Vi er glade for at fortælle, at læge og førsteamanuensis Morten Magelssen fra Senter for medisinsk etikk i Oslo har sagt ja til at komme og holde to foredrag om lørdagen på vores årsmøde til næste år. Årsmødet er placeret fredag den 24. september sidst på eftermiddagen til lørdag den 25. september først på aftenen på Dalum Landbrugsskole, Odense.

Dermed vil programmet i høj grad komme til at ligne det, vi havde planlagt for 2020-årsmødet, som måtte aflyses på grund af den tiltagende coronasmitte. Emnerne for nordmandens foredrag er henholdsvis prioriteringer i sundhedsvæsenet og etik ved livets begyndelse.

Fik du læst Morten Magelssens artikel i Serpens Aeneus, som udkom i maj 2020? Den kan læses her: Er det etisk for læger at prioritere?

På Morten Magelssens hjemmeside kan man blandt andet læse om hans interesseområder som etikforsker samt hans tanker om kristen bioetik. Se bioetikk.no

Appel til ”børnenes statsminister”: husk også de ufødte

I anledning af, at UNICEF markerer jubilæumsdagen for FN’s børnekonvention den 20. november som ”Børnenes dag”, har Græsrodsbevægelsen Retten til Liv iværksat en underskriftsindsamling med en appel til Mette Frederiksen. Resultatet skal overrækkes statsministeren på denne dato, hvor der kl. 16 også vil være en markering på Christiansborg Slotsplads.

”Vi skriver på vegne af en gruppe børn, der ikke har nogen stemme selv. De svageste af de svage. De ufødte, der er på vej mod en abort. De har desperat brug for en statsminister, der vil kæmpe for dem,” lyder det i brevet, som man kan være medunderskriver af, hvis man er enig.

Denne mere konkrete opfordring lyder: ”Anerkend det ufødte barns grundlæggende ret til at leve.

Vær ALLE børns statsminister.”

Man kan skrive under her.

Ønsker man at deltage i aktionen på Christiansborg Slotsplads, skal man af hensyn til coronasituationen tilmelde sig tilmelde sig her.

Læs mere på rettentilliv.dk

Ny bog om organdonation: formodet samtykke vil tilgodese de etiske dilemmaer bedre

Andreas Albertsen
Organdonation – og behovet for en ny model
Aarhus Universitetsforlag 2020
152 sider
Fysisk bog med e-bog: 200 kr.
E-bog: 130 kr.
Via unipress.dk

Organdonation er fortsat et sundhedsetisk emne, som byder på en del dilemmaer. Det kan man forsikre sig om med en ny bog af ph.d. i statskundskab Andreas Albertsen udgivet på Aarhus Universitetsforlag. Bogen er et resultat af blandt andet forfatterens postdoc-studier, som tager afsæt i manglen på organdonorer i Danmark, hvor der hvert år er adskillige patienter, som dør, mens de venter på at modtage et organ. Samtidig har kun omkring hver fjerde voksne dansker registreret sin stillingtagen i donorregistret.

Formålet med bogen er at kvalificere debatten om en løsning på problemet. Bogen beskæftiger sig blandt andet med de etiske implikationer, der vil ligge i at bevæge sig fra den nuværende danske model med informeret samtykke til en ”opt-out-model” med formodet samtykke, som man i de senere år har indført i blandt andet Storbritannien og Holland. Der er også et kapitel om de pårørendes rolle.

Formanden for Det Etiske Råd, ledende overlæge og professor Anne-Marie Axø Gerdes, roser bogen i en anmeldelse i Ugeskriftet:

”Bogen udfolder de forskellige samtykkemodeller nuanceret og reflekterende, og forfatteren foreslår, at informeret samtykke kaldes aktivt tilvalg, mens formodet samtykke kaldes aktivt fravalg. Der er et kapitel om prioritetsregler, som f.eks. omfatter, at registrerede organdonorer kommer forrest på ventelisten, hvis de selv får brug for organtransplantation. Dette er langt mere kompliceret, end man umiddelbart skulle tro,” skriver Anne-Marie Axø Gerdes og konkluderer senere:

”Forfatteren leder læseren gennem disse vanskelige emner og argumenterer for, at aktivt fravalg er den model, der bedst tilgodeser de mange etiske og samfundsmæssige dilemmaer.”

I øvrigt meldte Sundhedsstyrelsen i forbindelse med organdonationsdagen den 10. oktober ud, at 2020 allerede nu kan betegnes som et rekordår for organdonation i Danmark – med 104 afdøde organdonorer i årets tre første kvartaler.

Links

Spændende online-seminarer fra ICMDA

Kristelig Lægeforenings internationale paraplyorganisation, International Christian Medical and Dental Association, afholder webinar direkte fra London og andre lokationer verden rundt, torsdage kl. 13-14. Det er gratis at deltage, men man skal registrere sig på forhånd.

Webinarene består af grundige oplæg fra oplægsholderen eller oplægsholderne, og som deltagerne kan man løbende skrive sine spørgsmål. I forlængelse af oplægget læser værten for webinarerne, ICMDA-CEO Peter Saunders (billedet), spørgsmålene højt.

Efterfølgende er der muligt at se eller gense de enkelte webinarer. De fleste af dem har naturligt været præget direkte eller indirekte af COVID-19-pandemien, eksempelvis ”Christianity and Plagues – Lessons from history” (John Wyatt den 4. maj, se det her) og “COVID and its likely impact on the future of health care” (Vinod Shah & Arun Zechariah den 11. juni, se det her).

Men der også en række andre emner på bordet omkring aktuel praksis og lederskab inden for sundhedsarbejde. Senest har professor John Wyatt holdt oplæg om et emne, han også skulle have talt om i København i marts 2020, nemlig “Artificial intelligence and the future of healthcare” (24, september, se det her).

De kommende torsdage er der vanskelige etiske emner på programmet:
1. oktober: “The ethics of genomic editing” v. Dr Trevor Stammers
8. oktober: “Managing gender dysphoria in childhood” v. Prof John Whitehall
15. oktober: “Corruption in healthcare” v. Prof Andrew Tomkins

Man kan få overblik over kommende af allerede afholdte webinarer på siden her, hvor man også kan tilmelde sig: https://icmda.net/training/webinars/

Der er allerede opbygget en betydelige ressource af tankevækkende oplæg. I Kristelig Lægeforenings regi kan vi opfordre til at overveje et lokalt eller regionalt initiativ: Hvad med at gå sammen nogle stykker, se et af oplæggene og efterfølgende diskutere det med hinanden?

Et omskæringsforbud ser ikke ud til at få politisk opbakning

De færreste i Danmark går som sådan ind for rituel omskæring af små drenge. Det betyder ikke nødvendigvis, at man vil forbyde det relativt harmløse indgreb som måske endda kan have gavnlige effekter. Som etisk dilemma sætter det individers selvbestemmelse over for åndsfrihed. Eller det kan ses som et spørgsmål om tolerance over for intolerance. Nu har Folketingets to største partier efter længere tids tøven meldt ud, hvad de mener.

Af Filip Graugaard Esmarch

Efter at folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøll-Bille fra Partiet Fremad i sidste måned annoncerede et lovforslag om, at Danmark som det første land i verden skal forbyde ikke-terapeutisk omskæring af drenge, fulgte TV 2 og Politiken op med en fælles meningsmåling, hvori hele 86 procent mente, at omskæring af drenge under 18 år bør forbydes.

Der har i den senere tid været usikkerhed om, hvorvidt Ammitzbøll-Bille med sit forslag havde chancer for at samle flertal i Folketinget. Statsminister Mette Frederiksen selv har får år tilbage udtalt sig positivt om et forbud, men i efteråret 2019 kunne Socialdemokratiet ikke støtte et borgerforslag omkring dette. Alligevel har både Socialdemokratiet og Venstre tøvet med at melde ud, hvor de står aktuelt. Torsdag eftermiddag lød det så fra begge partiers ledere, at de ikke går ind for forbuddet.

Procenttallene i TV 2 og Politikens meningsmåling havde formodentlig også set anderledes ud, hvis deltagerne var blevet bedt om at forholde sig til religionsfrihed eller åndsfrihed. Eller til mindretalsgruppers mulighed for at videreføre en central kulturel eller religiøs betinget praksis i form af et mindre operativt indgreb, hvori de potentielle komplikationer eller skadelige effekter næppe kan siges at overgå de potentielt gavnlige følgevirkninger – så længe indgrebet vel at mærke foretages på medicinsk forsvarlig vis.

Anæstesiologer vil ikke stå på mål for vejledning
Ovennævnte formulering ville nok være for indviklet til en meningsmåling. Men den synes at være i tråd med den opdaterede version af notatet ”Ikke-terapeutisk omskæring af drenge”, som Styrelsen for Patientsikkerhed udgav i februar 2020. Notatet er blevet til på baggrund af en gennemgang af tilgængelig videnskabelig litteratur samt faglige drøftelser. Dets konklusionen er, ”at der både er helbredsmæssige fordele og risici forbundet med ikke-terapeutisk omskæring”:

Styrelsen vurderer i notatet, ”at de gavnlige effekter har klinisk beskeden betydning i dansk sammenhæng”. Samtidig er der ”ikke påvist negativ effekt på seksuel funktion”, og ”de identificerede komplikationer er ikke af en karakter, der giver anledning til, at ikke-terapeutisk omskæring ikke kan ske patientsikkert”.

I forlængelse af dette notat var det planen, at der nu skulle udarbejdes en opdateret version af styrelsens ”Vejledning om omskæring af drenge”. Det har i den forbindelse vakt stor opsigt, at næsten alle sundhedsfaglige medlemmer af arbejdsgruppen i løbet af august har trukket sig fra arbejdet med vejledningen. Repræsentanterne fra anæstesiolog-gruppen (DASAIM) trak sig, fordi de mener, at en omskæring altid bør foregå under fuld narkose, hvorimod styrelsen ikke ønsker at ændre sin anbefaling om, at lokalbedøvelse er tilstrækkeligt.

Denne uenighed er også beskrevet i notatet fra februar. Heri fremhæver Styrelsen for Patientsikkerhed, at general anæstesi (fuld narkose) ”er indgribende over for barnets fysiologi, kræver faste og er forbundet med en række risici, særligt hos børn under 1 år”, og at man i øvrigt heller ikke i nogen andre lande gør sådan ved omskæring. Desuden pointerer styrelsen, at DASAIM i sin argumentation har begået den fejl ”at overføre resultater om udvikling af negative langtidseffekter af utilstrækkelig smertedækning til mindre og kortvarige indgreb, som eksempelvis omskæring”.

Lægeforeningen vil ”genbesøge” en holdning
I et interview med Ugeskriftet.dk bakker formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke imidlertid op om de lægevidenskabelige selskabers beslutning om at forlade arbejdsgruppen. Ifølge artiklen ser hun ”sagen om vejledningen, herunder de lægefaglige selskabers udmeldinger, som en anledning til at drøfte i Lægeforeningens bestyrelse, om foreningens officielle holdning til rituel omskæring skal genbesøges”.

I Lægeforeningens politikpapir fra 2016 slås det fast, at ”omskæring af drenge uden medicinsk indikation er etisk uacceptabelt (…), før drengen har opnået myndighed til selvstændigt at tilvælge indgrebet”. Det begrundes med smerte og ubehag hos barnet, risikoen for komplikationer og retten til at bestemme over egen krop. Samtidig slår Lægeforeningen fast, at målet må være en eliminering af omskæring af drengebørn uden medicinsk indikation, og at det skal ske ”i dialog med de befolkningsgrupper, for hvem drengeomskæring har en særlig religiøs eller kulturel betydning”, samtidig med, at det er vigtigt at minimere uautoriserede indgreb.

Netop det sidste er en væsentlig årsag til, at man i Lægeforeningen hidtil har været tilbageholdne med at anbefale et egentligt forbud. I december 2016 sagde den daværende formand for Lægeforeningens etikudvalg, Lise Møller, sådan i en artikel på laeger.dk:

”Vi har diskuteret det grundigt, også i vores etiske udvalg. Vi er nået frem til det, at det er vanskeligt at forudsige konsekvenserne af et forbud. Både for de pågældende drenge – man kan for eksempel frygte mobning og uautoriserede indgreb med komplikationer – og for de kulturelle og religiøse grupper, som de er en del af. Det er der ingen, der har overblik over, og derfor har vi besluttet ikke tage stilling til dette spørgsmål.”

Og på nutidens politiske scene ser der blandt Folketingets medlemmer altså ikke ud til at være flertal for et forbud – trods den massive folkelige opbakning til et sådant. Det kan skyldes, at de er mere opmærksomme på, hvad der egentlig er på spil. Som udlandsredaktør Anna Libak udtrykker det i det seneste nummer af Weekendavisen, ville Danmark risikere at blive verdenskendt som et jødefjendsk land og en ”intolerancens højborg”. Og i det næste nummer, som bliver trykt fredag den 11. september, uddyber Mette Frederiksen sin holdning i en interviewartikel, som har fået overskriften ”Vi står i gæld til jøderne”.

LINKS:

DOKUMENT
Styrelsen for Patientsikkerhed: Ikke-terapeutisk omskæring af drenge (notat februar 2020)

Hilsen fra Gry og James, august 2020

Læge/sygeplejerske-missionærparret James Appel og Gry Andersen flyttede i november sidste år fra Chad til nye udfordringer i Liberia. De er kommet godt i gang, men er udfordret af mangel på udstyr i det lille hospital i kystbyen Robertsport.

Af Gry Andersen og James Appel

Hilsen til alle fra Liberia! Vi har boet her i de sidste ni måneder i et gammelt, nedslidt motel med en støjende video club på den anden side af gaden og en endnu mere støjende bar/natklub rundt om hjørnet. Men vi er tæt på stranden!

Hospitalet, vi arbejder på, ligger oppe ad bakken. Det blev bygget i 1940’erne af den episkopale kirke og overgik til regeringen i 1970’erne, da kirken ikke længere havde midlerne til at videreføre det. Der er ikke sket meget med det siden da – på grund af den lange borgerkrig, Ebola og nu COVID19.

James har udført alle former for kirurgi og har på en eller anden måde fået et ry for at være en bone doctor, så han klarer masser af kompliceret ortopædkirurgi ved siden af hans almene kirurgi samt obstetrisk og urologisk praksis. Der er to andre læger på hospitalet. Den ene er medical director, en læge med fire års erfaring. Han yder en stærk indsats for forandringer. Den anden læge er også liberianer og nyuddannet fra medicinstudiet, som her er seks måneders gynækologi-obstetrik og almen kirurgiuddannelse.

Ud over manglen på lægemidler og andre ressourcer generelt er de største vanskeligheder af diagnostisk art. Takket være en donation fra Kristelig Lægeforenings Missionsfond har vi Butterfly-ultralyden (en håndholdt ultralydsscanner). Men laboratoriet er dårligt udstyret. Der er ingen kemikalier eller mikrobiologi og intet udstyr til analyse af blodværdier bort set fra hæmatokrit. De har ikke engang et apparat blodsukkermonitorering, som de fleste diabetespatienter i Vesten har i deres egne hjem.

Røntgenmaskinen er kommet op at køre men er afhængig af manuel filmbehandling – med hjælp fra en sygeplejerske, som vi har sendt til et andet hospital for at få to måneders læretid. Så røntgenbillederne er ofte langt fra klare, hvilket virkelig hæmmer James i hans arbejde med ortopædiske patienter.

Overordnet har det været lidt hårdt, men tilfredsstillende, da vi ser patienter komme sig, nogle gange også efter sygdomme, de har båret rundt på i årevis i deres søgen efter nogen, der var i stand til at operere dem. Og i øvrigt lever vi i et tropisk paradis lige ved stranden med verdensklasse-surfbølger inden for gåafstand. Der kunne være værre steder at blive spærret inde under den globale pandemi.

Bed for det personale, der prøver at tage imod forandringer – og befolkningen, der er meget undertrykt.

Blessings! James, Gry, Miriam, Noah og Isak

Gry og James er i Danmark de kommende måneder og håber blandt andet at kunne deltage på Kristelig Lægeforenings årsmøde i Odense den 2.-3. oktober.

Måske vil nogle af Kristelig Lægeforenings medlemmer kunne hjælpe Gry og James med at skaffe noget udstyr. Her er en liste over de ting, som det vil være en særlig stor hjælpe for dem at få:

  • Diverse skruer og plader til ortopædkirurgi
  • Kvalitets-staseslanger
  • Glucometer og teststrimler
  • Suturer, gerne med stor nål.

Man er velkommen til at kontakte Gry og James og høre nærmere på appeltwin1(at)yahoo.com

DKS: Afmægtighed fører til forråelse

Foto: Gundila Vogel/Pixabay 

Dansk Kristelig Sygeplejeforening mener, at der håb om at komme den uværdige pleje til livs, hvis man begynder med at yde omsorg for omsorgsyderne.

Kristelig Lægeforenings søsterforening blandt sygeplejerskerne har blandet sig i den debat om forråelse på nogle af landets plejecentre, som er taget til, efter at TV 2 har vist dokumentarprogrammerne ”Plejehjemmene bag facaden”.

Annette Langdahl og Grete Schärfe er henholdsvis udviklingskonsulent og formand i Dansk Kristelig Sygeplejeforening. De henviser i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad til psykolog Dorthe Birkmose, som mener, at forråelse er en overlevelsesstrategi, når omsorgspersonale bliver afmægtigt.

”I Dansk Kristelig Sygeplejeforening tror vi på, at plejepersonalet skal behandles værdigt som hele mennesker for at kunne møde borgeren på tilsvarende måde,” skriver de og slår lidt længere nede i indlægget pointen fast:

”Løsningen er attraktive plejehjem med en kultur præget af høj faglighed, værdighed og kærlighed, hvor den enkelte medarbejder får plads til at leve værdierne og fagligheden ud. Det er et værn mod forråelse og dehumanisering.”

Læs Annette Langdahl og Grete Schärfes læserbrev i Kristeligt Dagblad (kræver ikke abonnement)

Psykolog Dorthe Birkmose har blandt andet skrevet en række artikler om ”forråelsesrisikoen” og fået dem indtalt som lydartiklen – find dem her.

Mindeord for Hanne Christensen, 7.12.1951 – 18.6.2020

Hanne Christensen (1951-2020)

Hanne, ældst af fire søskende, kom fra Thyregod. Læste medicin i København, faldt hurtigt til der, var med i KFS og deltog i den internationale bibelkreds.

Efterfølgende hospitalsansættelse i Hjørring og i Sverige, Eksjö og Tranås. Alle steder var hun afholdt for ordentlighed og redelighed i arbejdet og for det stabile, gode humør. Man var aldrig i tvivl om, hvad hun mente, det blev udtrykt klart, højt og bestemt. Hanne var fast forankret i den kristne tro.

Snart kom kaldet til missionsarbejdet. Hun var udsendt af Etiopermissionen i 1983-1997 med virke i Kigali og Yirga Alem Hospitaler og senere i Dodola, hvor arbejdet overvejende var vejledning og undervisning på de små klinikker i distriktet.

Efter hjemkomsten fik hun arbejde på Grindsted Sygehus, og derfra gik hun i solopraksis i Christiansfeld. Hun var meget glad for arbejdet der og for byen. En periode var hun formand for den indremissionske forening.

Det var en stor skuffelse for Hanne, at hun ikke kunne få fornyet sit visum til Etiopien i 1997. Senere fandt hun dog mening i dette, ”for min familie har brug for mig ”. Med sygdom og død inden for den allernærmeste familie engagerede hun sig så meget som muligt i familiernes ve og vel. Hun tog på bedsteforældre-lejr, højskoleophold og udflugter med nevøer og niecer, de elskede at være sammen med hende.

Gennem de seneste tre-fire år fik hun leversygdom og fik også ALS som broderen. Hanne vidste, hvad der ville komme, klagede sig aldrig.

Æret være hendes minde.

Else Kappelgaard