Formand: Anne Bodilsen Bruun, Oslogade 27, 8200 Århus N klfformand@gmail.com Tlf. 61 30 81 14

Vintermøde om dødshjælp og demens

Hans Holmsgaard (f. 1954) var gennem mange år og frem til 2020 praktiserende læge i Thyborøn i Nordvestjylland. Som en udløber af sin kamp imod aktiv dødshjælp tog han i 2014 initiativ til Omsorg indtil døden”, som senere lancerede en erklæring med mange fremtrædende medunderskrivere, ikke kun kristne men også repræsentanter fra de andre verdensreligioner: ”Ja til aktiv livshjælp indtil døden – nej til aktiv dødshjælp,” lød budskabet.

Hans Holmsgaard holdt oplæg den 16. januar kl. 13 på et webbaseret seminar for Kristelig Lægeforenings medlemmer

På grund af den aktuelle covid19-situation blev årets vintermøde i Kristelig Lægeforening den 16. januar med kort varsel transformeret til et webinar.

Mere 30 deltog i mødet, hvor et oplæg ved læge Hans Holmsgaard mundede ud i en samtale om vanskelige etiske spørgsmål.

”Skal demente have dødshjælp?” lød det lettere provokerende fra Hans Holmsgaard, som underbyggede sine pointer med at opridse udviklingen i Holland, hvor landets højesteret i april 2020 fastslog, at en læge kan give dødshjælp til demente personer, selvom de ikke er i stand til at bekræfte et ønske formuleret i et livstestamente.

Hans Holmsgaard begrundede, hvorfor han frygter, at det kan udvikle sig i samme retning herhjemme. Han kom også ind på sine helt personlige erfaringer med demenssygdom hos to af hans egne nærmeste.

En vigtig pointe er for Hans Holmsgaard, at enhver behandling skal kunne føre til noget godt, og udsigtsløs behandling skal stoppes. Demente skal også have lov til at få fred, mener han. Det har bare ikke noget med dødshjælp at gøre.

Vi har fået lov at bringe oplægget, som kan hentes som pdf her: Skal demente have dødshjælp?